[Applelisten] Skulle det være en iPad?

Brian Olesen brian at blindkom.dk
Lør Nov 5 13:19:47 CET 2022


Hejsa

Jeg har lige lavet en analyse af, hvad man får for pengene, hvis man køber den nyeste generation af Apple iPad.

God læselyst.

 

Brian

iPad eller iPad pro?

Skal man vælge iPad, eller pro-modellen bør følgende faktorer tages med i overvejelserne:

Maskinens processer:
Standard iPad 2022 er forsynet med samme Bionic 14 chip, som sidder i iPhone 13 altså den næst nyeste telefon fra Apple. Det er en udmærket chip, som klarer de fleste opgaver rigtig fint, men ikke nyeste generation, som hedder Bionic A15.

iPad pro er forsynet med Apples absolut voldsomste chip, som også sidder i de nyeste og dyreste MacBook Pro-modeller nemlig M2. Den kan nærmest drive en mindre rumstation. 😊 Det er lige nu den hurtigste chip på markedet også sammenlignet med, hvad der kan fås til PC og det er en meget fremtidssikret løsning, som vil kunne klare alt, hvad man kaster efter den i mindst 8 10 år.

Ram:
De 2 modeller er ikke helt prissammenlignelige, da Promodellen har 128 GB mens standardmodellen her har 64 GB.

Netværk og Bluetooth:
Pro er også her betydeligt mere fremtidssikret, da den understøtter både Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.3, hvilket standardmodellen ikke gør. BT 5.3 har nogle ting, der for eksempel vil gøre den fantastisk sammen med fremtidens høreapparater fordi den er lidt mere strømbesparende og kan nogle smarte ting med hurtigt at skifte signalmodus.

Lyd:
Begge iPads lyder faktisk godt, men der er en del mere fylde i Pro fordi den har hele 4 højttalere, hvor standard iPad kun har 2. Så Pro spiller både højere og bedre.

Fremtidssikring:
Det er min vurdering, at iPad Pro er så kraftigt bestykket, at den let vil kunne holde i 10 år, hvis ellers man passer på den og batteriet holder så længe. 😊

Standard iPad vil nok fysisk kunne holde lige så længe, men den vil blive noget træg at arbejde med efterhånden som iPadOS bliver opdateret og stiller større krav til hardwaren, med flere AI-opgaver i softwaren.

Konklusion:
Fordi der er så stor forskel på fremtidssikringen af de 2 maskiner vil jeg mene, at pengene er bedst anbragt ved at købe en iPad Pro 2022.

Om man vælger med eller uden mobiladgang, eller den store eller den lidt mindre er underordnet.

128 GB lagerplads er alt rigeligt for langt de fleste, så man bør ikke kaste en masse penge efter mere hukommelse. Det vil ikke være et fejlkøb at købe standard iPad, men man skal forvente en betydelig kortere reel levetid på produktet.

 

Dagsaktuelle Priser:

iPad 2022 64 GB pris: 4.999 kr.

Mest populære: iPad pro 128 GB 11 tommer 7.755 kr.

iPad pro 128 GB 12,9 tommer 11.600 kr.

 

Det bedste og også dyreste tastatur Apple laver, hvis eneste svagheder er prisen og vægten hedder:
Magic Keyboard.

Lidt info følger her:

Magic Keyboard er et perfekt match til iPad Pro og iPad Air.

 

Det giver en fantastisk skriveoplevelse på iPad og har et pegefelt, så du får nye muligheder for at arbejde med iPadOS, en USB-C-port til pass-through-opladning og beskyttelse af både for- og bagside.

Magic Keyboard fastgøres magnetisk og har et unikt design, som gør det nemt at sætte iPad Pro og iPad Air i den perfekte synsvinkel.

Highlights:

- Baggrundsbelyste taster og en saksemekanisme med 1 mm vandring, som giver en responsiv, behagelig og støjsvag skriveoplevelse.

- Udviklet til brug med Multi-Touch-bevægelser og cursoren i iPadOS.

- Nem og ubesværet justering af iPad Pro giver den perfekte synsvinkel.

- USB-C-port til opladning af iPad Pro og iPad Air, så du kan bruge porten på iPad til andet tilbehør.

- Kan foldes sammen til et cover, som beskytter for- og bagsiden på iPad Pro og iPad Air.

 

Det koster 2.900 kr. Hvad fanden tænker Apple dog på? ☹

Det er både tungt og dyrt, men alligevel helt fantastisk lækkert og er skabt helt specielt til iPad.

 

 

 

Mvh. Brian Hovmand Olesen tlf. 40 91 65 80 mail: brian at blindkom.dk

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/applelisten_blindkom.dk/attachments/20221105/b6da04f1/attachment.html>


Mere information om maillisten Applelisten.