[Pc-listen] Zuckerberg skifter kurs: Derfor vil han skabe en AI, der kan slå ChatGPT | Teknologi | DR

Brian Hovmand Olesen brian at blindkom.dk
Lør Jan 27 08:02:13 CET 2024


Hejsa

Spændende, men tror nu at det løb er kørt. 😊

ChatGPT er simpelthen blevet for stor og har fået for stor succes, til at den sådan lige kan slås af banen. 😊

Men konkurrence er jo altid en god ting.

 

Fortsat rigtig god weekend

 

Brian

 

Fra: Pc-listen <pc-listen-bounces at blindkom.dk> På vegne af Hans Mikkelsen via Pc-listen
Sendt: 26. januar 2024 14:35
Til: pc-listen at blindkom.dk
Cc: Hans Mikkelsen <hansmikkelsen at stofanet.dk>
Emne: [Pc-listen] Zuckerberg skifter kurs: Derfor vil han skabe en AI, der kan slå ChatGPT | Teknologi | DR

 

Zuckerberg skifter kurs: Derfor vil han skabe en AI, der kan slå ChatGPT | Teknologi | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi> TEKNOLOGI

Zuckerberg skifter kurs: Derfor vil han skabe en AI, der kan slå ChatGPT 

Efter at have smidt flere milliarder i at udvikle metaverset, vil Mark Zuckerberg nu hellere fokusere på sin egen kunstige intelligens.

 

Metas grundlægger og topchef Mark Zuckerberg vil nu satse alt på AI. (Foto: © Glenn ChapmanAFPRitzau Scanpix)

AF

 <mailto:AMSI at dr.dk> Amalie Rokkedal Simonsen

I sidste uge udsendte Metas grundlægger og topchef Mark Zuckerberg en video på det sociale medie Threads, hvor han smed sit navn i hatten i kampen om at udvikle en kraftig kunstig intelligens.

- Vi er nået til den overbevisning, at for at skabe de produkter, vi ønsker at skabe, er vi nødt til at udvikle en kunstig generel intelligens, lød det fra ham i videoen.

Det er en reaktion på, at både Google og Microsoft er gået all in på AI, og det skal de være med på.

HENRIK MOLTKE, DR'S TECHKORRESPONDENT

Mark Zuckerberg har ellers brugt de sidste mange år på at udvikle sit metavers – et virtuelt univers, hvor man gennem en avatar kan gå på opdagelse.

Han har endda været så stålfast på det, at han i oktober 2021 skiftede Facebooks navn til Meta.

Så hvorfor skifter han nu retning og satser på kunstig intelligens ligesom så mange andre?

Det har DR’s techkorrespondent Henrik Moltke et bud på.

- Jeg læser det som et forsøg på at fortælle markedet, at nu er vi virkelig med på AI, for det er der, det sker lige nu, siger han i podcasten Prompt.

AI er hot lige nu

Ifølge DR’s techkorrespondent Henrik Moltke skyldes det især, hvad der er eftertragtet - altså hvad markedet og investorerne har interesse i.

- Først prøvede de det her metavers, men det reagerede markedet dårligt på. Og nu tror jeg, at det er en reaktion på, at både Google og Microsoft er gået all in på AI, og det skal de (Meta red.) være med på.

Derudover handler det også om at tiltrække udviklere, mener Henrik Moltke.

Så når Mark Zuckerberg melder sig ind i kampen, er det også en form for rekrutteringsstrategi.

- Meta er, ligesom de andre store virksomheder, meget afhængig af, at udviklerne er motiverede til at bygge deres produkter. Så jeg tror også, at det er en form for peptalk til deres udviklere, som ligesom alle andre er dybt fascinerede af det, der sker lige nu, siger han.

Og nu sætter Mark Zuckerberg alt ind på AI.

Han har købt 350.000 computerchips til omkring 270.000 kroner stykket, som skal bruges til at udvikle kunstig intelligens. Og han har sagt, at han når året er omme vil Meta have 600.000 chips til at udvikle sin kunstige intelligens.

Hvad med metaverset?

Det kan også komme til at gavne resten af Meta, mener Henrik Moltke.

- Man har opdaget i Meta, at det at investere i AI også giver en masse afledte effekter. De har en masse produkter, der er afhængige af kunstig intelligens. Udover sociale medier har de også forskellige former for moderation og deres annoncesystemer, hvor man også kan bruge AI, siger han.

Hvad er et metavers?

*	Metaverset er et virtuelt univers, der består af forskellige 3D-verdener.
*	Man kan tilgå det gennem VR-headset, hvor man kan navigere rundt med øjenbevægelser og stemmestyring.
*	Sagt med andre ord er det en verden, uafhængigt af det fysiske liv, hvor man kan socialisere, arbejde og engagere sig i virtuelle oplevelser.
*	Metas ambition har været at bygge en omfattende platform, hvor virkelighed og digital teknologi flettes sammen.

Kilde: Videnskab.dk

Selvom Metas fokus lige nu er rettet mod AI, betyder det ikke nødvendigvis et farvel til metaverset. Ifølge CNN har han udtalt, at de to ting – AI og metaverset – skal understøtte hinanden.

- Han har sagt i et interview, at man ikke skal se det som, at han ændrer retning, men som et trin til at nå metaverset i fremtiden, siger Henrik Moltke.

 <https://www.dr.dk/lyd/special-radio/prompt/prompt-2024/prompt-bullshit-jobs-robot-biden-og-zuckerberg-gaar-all-in-paa-ai-11802421003> Hør mere om, hvorfor Zuckerberg pludselig har fået øjnene op for AI i DR’s podcast Prompt. Her kan du også høre om deepfakes af Joe Biden og om AI vil sikre os mere fritid eller mere arbejde.

 

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/zuckerberg-skifter-kurs-derfor-vil-han-skabe-en-ai-der-kan-slaa-chatgpt

 



-- 
Denne mail er blevet tjekket for vira af Avast-antivirussoftware.
www.avast.com
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/pc-listen_blindkom.dk/attachments/20240127/0feb1625/attachment.html>


Mere information om maillisten Pc-listen.