[Politik] Fri hver fredag ligesom på Island? Enhedslisten vil sætte kortere arbejdsuge på finansloven | Indland | DR.DK

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Ons Jul 7 12:16:33 CEST 2021


hej. 
Hmm. Hvad har de da lige gang i, skal lønen så stadig være lige som med en
27½ time's arbejds uge? 
Hvis det skal være sådan, så er der da noget helt galt med det. 
Nå, men det er jo ikke let at vide hvad de finder ud af. 
MVH.
Hans Mikkelsen. 

 

Fri hver fredag ligesom på Island? Enhedslisten vil sætte kortere arbejdsuge
på finansloven | Indland | DR.DK

 

Artikel

Indland forside

Fri hver fredag ligesom på Island? Enhedslisten vil sætte kortere arbejdsuge
på finansloven  

Man skal ikke indføre en fire dages arbejdsuge for enhver pris, mener
arbejdsmarkedsforsker.

 

AF

Karen Klærke

I GÅR KL. 18:12

 

Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag.

For rigtig mange lønmodtagere er en femdages arbejdsuge det, man forbinder
med at have et arbejde.

Men gennem de seneste år har tanken om en kortere arbejdsuge været oppe at
vende, og nu sker det igen.

På Island har man nemlig fået smag for det, efter man har gennemført et
stort forsøg, hvor tusindvis af offentligt ansatte - over en procent af
arbejdsstyrken

- har prøvet kræfter med en kortere arbejdsuge med færre timer til samme
løn.

Medarbejderne var primært ansat på forskellige offentlige arbejdspladser
herunder på kommunekontorer, skoler og hospitaler.

Det er den britiske tænketank Autonomy og Islands forening for bæredygtigt
demokrati, der står bag forsøget som løb fra 2015 til 2019.

Her fik de fleste en arbejdsuge på fire dage med 35 eller 36 timer i stedet
for fem dage med 40 timer, og det viste sig, at produktiviteten forblev den

samme eller steg på de fleste arbejdspladser, mens trivslen hos de ansatte
voksede markant.

De ansatte følte sig blandt andet mindre stressede og i mindre risiko for at
brænde ud.

Ifølge rapporten har det siden ført til, at det islandske
fagforeningsforbund, der samlet forhandler lønninger og betingelser for de
fleste islandske ansatte,

er begyndt at forhandle om en reducering af arbejdstiden for størstedelen af
lønmodtagerne på Island.

Flere danske virksomheder og kommuner i gang

I Danmark er der ikke lavet forsøg i den størrelsesorden, som man har gjort
i Island, men i de seneste år har flere private og offentlige virksomheder

forsøgt sig med en fire dages arbejdsuge.

- Der er rigtig meget god data at hente herhjemme, men der er desværre ikke
lavet forsøg i samme skala, som det man har lavet på Island, siger Pernille

Garde Abildgaard, der har virksomheden Take Back Time, som blandt andet
rådgiver virksomheder om en fire dages arbejdsuge.

I 2018 havde hun kendskab til to virksomheder herhjemme, der prøvede kræfter
med en kortere arbejdsuge, mens hun i dag har 25 styks stående på listen.

- Man ser i høj grad, at det er små virksomheder med tre- eller 10-mand, der
går over til det. Jeg har kendskab til både rådgivende ingeniører, et
bogholderi,

en modevirksomhed, et par startups samt reklamebureauer og små
it-virksomheder, siger Pernille Garde Abildgaard.

Hun tilføjer, at det eksempelvis kan være, fordi de kan have sværere ved at
fastholde og matche højtspecialiserede medarbejdere samt på sigt matche høje

lønninger, og derfor tilbyder en fire dages arbejdsuge.

Udover private virksomheder er der også Odsherred kommune, hvor mere end 300
medarbejdere siden 2019 har haft succes med en arbejdsuge på fire dage med

35 arbejdstimer og to 'fordybelsestimer', mens man i Solrød inden længe vil
give de ansatte lov til selv at råde over fredagen.

Ekspert: Ikke en fire dages arbejdsuge for enhver pris

Bare fordi en fire dages arbejdsuge er en succes et sted, er det dog ikke
sikkert, den er det i andre brancher, forklarer Janne Gleerup, der forsker i

arbejdsmarkedsforhold på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde
Universitet.

Derfor er det ifølge hende vigtigt, at man får indrettet nogle modeller, der
passer til de forskellige brancher.

- Der kan være forskelle relateret til, om det er offentligt eller
privatansatte, hvilke type medarbejdere, der er tale om, og hvad man
producerer. Det

nytter ikke, at man er ligeglad med det og bare tænker, at man vil have en
fire dages arbejdsuge, fordi det er godt, siger Janne Gleerup.

- Hvis man bare presser en fire dages arbejdsuge ned over folk uden at tage
hensyn til arbejdets karakter og sikring af medarbejdernes indflydelse, så

kan risikoen for at få dårligere resultater på trivsel være større,
fortsætter hun.

Enhedslisten vil afsætte penge til forsøg med 30 timer

Står det til Enhedslisten, skal der på finansloven for 2022 afsættes 50,5
millioner kroner til at lave et forsøg med en 30 timers arbejdsuge.

50 millioner skal gå til, at op mod 40 ansatte i ti kommuner kan arbejde 30
timer om ugen uden at gå ned i løn eller miste kolleger. Resten af pengene

skal gå til at vurdere og afrapportere projektet.

- I årtier har vi haft en umættelig vækst og produktivitet, som er gået ud
over det gode liv. Og selv i det offentlige har konkurrencestaten presset
medarbejderne

så hårdt, at det ikke er unormalt at se folk gå ned med stress, siger
Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez, til Ritzau og
tilføjer,

at det bliver et af deres vigtigste krav til finansloven.

Partiet er dog ikke alene om at bestemme, og Socialdemokratiet er knap så
klar på at få forsøget på finansloven.

- Vi anerkender, at det er et ønske fra Enhedslisten, men jeg tror ikke, at
det bliver et socialdemokratisk ønske til finansloven, siger Henrik Møller,

der er partiets beskæftigelsesordfører, til Ritzau.

Partiet følger udviklingen, men vil helst, at det er drevet af
arbejdsmarkedets parter.

Tilbage i 2015 luftede Alternativet ideen om en 30 timers arbejdsuge, mens
Enhedslisten tog det op i 2016.

Artikel slut

 

Mere fra dr.dk

Der lader til at stå: DR

Nyhedsbrevet DRTV anbefaler

Det bedste indhold på DRTV lige nu.

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20210707/ffd48c01/attachment.html>


Mere information om maillisten Politik.