[Politik] Regering i kovending: Nu skal danskerne alligevel have løn for at arbejde på aflyst helligdag | Politik | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Dec 17 19:31:25 CET 2022


Regering i kovending: Nu skal danskerne alligevel have løn for at arbejde på
aflyst helligdag | Politik | DR

Politik forside

Regering i kovending:   Nu skal danskerne alligevel have løn for at arbejde
på aflyst helligdag  

Mette Frederiksen svarede onsdag ”ja” til, at danskerne skulle arbejde
gratis i forsvarets tjeneste.

Onsdag svarede statsminister Mette Frederiksen ja til, at danskerne selv
skulle betale for den ekstra arbejdsdag, der vil komme, når regeringen vil
sløjfe

store bededag som helligdag. Fredag kom der en kontramelding. (Foto: © Mads
Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

AF

Martin Flink

I GÅR KL. 18:36

Danskerne skal arbejde en dag mere, og det skal efter regeringens plan
"givetvis" være store bededag, som skal afskaffes som helligdag.

Sådan lød det i onsdags, da de tre partiledere for Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne fremlagde det regeringsgrundlag, de har brugt de
seneste uger

på at udarbejde.

Beslutningen er truffet for at få flere penge i kassen, så der er råd til at
finansiere forsvarsudgifterne til krigen i Ukraine.

Men skal danskerne arbejde gratis?

Det blev Mette Frederiksen i to omgange spurgt om på pressemødet af DR’s
politiske korrespondent, Christine Cordsen.

Første gang gentog statsministeren fra sin tale, at man vil afskaffe
helligdagen for at finansiere øgede forsvarsudgifter og mente, at det "var
relativt

billigt sluppet" med en ekstra arbejdsdag for at betale for det.

Så det betyder, at man skal arbejde en dag mere uden at skulle regne med at
få mere i løn? lød spørgsmålet i anden omgang.

- Ja, det vi beder danskerne om, er at arbejde en dag mere for, at vi
hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og
sikkerhedspolitiske forpligtelse,

ja, svarede statsminister Mette Frederiksen.

Du kan høre statsministerens svar i videoen herunder:

Artikel

Afspil video

14 SEKUNDER

Artikel slut

Uklart hvem der skal betale

Beslutningen har vakt opsigt og blandt andet fået dele af en særdeles
utilfreds fagbevægelse til at flytte spørgsmålet om løn for den ekstra
arbejdsdag

over til de private overenskomstforhandlinger, der formelt begyndte i dag i
detailhandlen og efter nytår begynder i resten af erhvervslivet.

Men fredag eftermiddag meldte den nytiltrådte beskæftigelsesminister Ane
Halsboe-Jørgensen ud, at lønmodtagerne nok skal få løn for arbejdet.

- Vi er i en helt særlig situation, som kræver, at vi alle bidrager. Vi vil
fremsætte et nyt lovforslag, hvor vi fjerner en helligdag – og i stedet gør

den til en arbejdsdag, hvor lønmodtageren får kompensation, hvis man er på
arbejde, skriver hun i et svar til Ritzau.

Hvem der skal betale, står dog hen i det uvisse, idet ministeren ikke har
svaret på det.

 

https://www.dr.dk/nyheder/politik/regering-i-ko-vending-om-aflyst-helligdag-
nu-skal-danskerne-have-kompensation

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20221217/33e3fadd/attachment.html>


Mere information om maillisten Politik.