[Politik] Unge født i Danmark skal ikke kaldes fremmede på passet | Indland | DR.Dk

Tor Jan 20 08:45:44 CET 2022

hej. 

Nej det mener jeg faktisk heller ikke, når de er vokset op her. 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

Unge født i Danmark skal ikke kaldes fremmede på passet | Indland | DR

https://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-foedt-i-danmark-skal-ikke-kaldes-frem
mede-paa-passet

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND

Unge født i Danmark skal ikke kaldes fremmede på passet

Flere partier og regeringen overvejer at ændre ordet fremmed på
fremmedpasset.

Stadig flere personer i Danmark har et fremmedpas, fordi de hverken kan få
et dansk pas eller et pas fra et andet land. Både flygtninge,
familiesammenførte og unge, der har levet hele livet i Danmark kan have et
fremmedpas.

AF

 <mailto:krd at dr.dk> Kåre Kildall Rysgaard

 <mailto:diva at dr.dk> Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar

I GÅR KL. 18:20

e mennesker, der bor i Danmark, har ikke dansk pas, men et gråt pas, hvor
der på forsiden med store bogstaver står fremmedpas og herunder aliens
passport.

Men nu overvejer både Socialdemokratiet, Konservative, Radikale og
Enhedslisten om der ikke længere skal stå fremmed på passet, men et andet
ord.

Fremmedpasset gives til personer, som hverken kan få et dansk pas eller et
pas fra et andet land i verden. Det kan være flygtninge og
familiesammenførte, der har været kort tid i landet, men det kan også være
børn til flygtninge, der i dag er voksne og født og opvokset i Danmark.

DR har talt med ti unge i alderen 18-30 år, der er født i Danmark, og de
bryder sig ikke om at blive kaldt fremmede på passet.

- Personligt føler jeg, at mit eget hjemland Danmark har fremmedgjort mig.
Danmark har fået til at føle mig fremmed og forkert. Mit første sprog var
dansk. Jeg føler mig dansk, men på papiret så er jeg noget andet, siger
Anela Subo.

Hun er 18 år og har boet hele livet i Horsens, hvor hun går på Horsens
Gymnasium og HF, men hun har et gråt fremmedpas, fordi hendes forældre
flygtede fra krigen i Bosnien.

Tag hensyn til unges følelser

Radikale har flere gange foreslået, at det skulle være lettere for unge født
og opvokset i Danmark at blive statsborgere, når de ikke har begået
kriminalitet og bestået 9. klasse.

Men forslaget er stemt ned flere gange, så nu foreslår indfødsretsordfører
Susan Kronborg (R), at folketinget indtil det måske engang bliver vedtaget,
i det mindste dropper ordet fremmed i passet.

- Det ville være en let måde at tage hensyn til folks helt legitime
følelser, hvor de i forvejen føler sig ekstremt fremmedgjorte, siger hun.

Enhedslisten støtter forslaget om at finde et andet ord end fremmed. Men:

- Jeg så hellere, at man lempede muligheden for at få statsborgerskab, så
folk der har lovligt og permanent ophold ikke skal igennem den lange proces.
Man kunne godt ændre på ordet fremmed i fremmedpasset, men det ændrer ikke,
at det er et andet pas, som ikke giver de samme rettigheder, siger Peder
Hvelplund.

Afspil video

33 SEKUNDER

Gouni Amanuel Al-Qas er født og opvokset i Aalborg og har et fremmedpas,
fordi forældrene flygtede fra Irak. Hør ham fortælle om fremmedpasset.

Minister åben for at strege ordet fremmed

Integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) er lydhør over at
bruge et andet ord end fremmed på passet.

- Hvis der er nogle, som har et genialt forslag, så kan vi godt se på det.
Men de mennesker, der i dag har et fremmedpas, bliver jo ikke danske
statsborgere af, at vi ændrer navnet på passet. Det vil fortsat ikke være et
dansk pas, man har, siger Mattias Tesfaye.

Han peger på, at da tyrkerne kom til Danmark, blev de også kaldt
fremmedarbejdere, men det blev senere ændret til gæstearbejdere.

Bliver ordet fremmed ændret, vil der være nogle omkostninger ved at trykke
nye pas, og da passet er et rejsedokument, vil det stadig hedde ”aliens
passport” på engelsk, fortæller ministeren.

- Man kan sagtens ændre ordet. Men følelsen af ikke at være fuldt ud en del
af samfundet, ændres ikke ved at ændre nogle ord, mener Mattias Tesfaye, der
ikke ønsker at lempe reglerne for statsborgerskab.

Konservative: Vi kan godt kalde dem noget andet end fremmede

De konservatives indfødsretsordfører Marcus Knuth har ikke tænkt over ordet
fremmedpas, da DR ringer og fortæller, at unge født og opvokset i Danmark
bliver stødt over at blive kaldt fremmede.

- Man går langt ned i detaljen, hvis man har boet her i 20 år og fået hele
den danske service og velfærdspakke på trods af, at man stammer fra Irak
eller Somalia, så burde man være taknemmelig i stedet for at gå og brokke
sig.

Så de går ned i detaljen, fordi de er trætte af at blive kaldt fremmede og
er født i Danmark og har boet her i måske 20 år?

- Nu udlægger du det sådan. Hvis man har fået hele den danske servicepakke,
så synes jeg ikke, man skal brokke sig, men nærmere være taknemmelig.
Hvilket ordlyd, der er på passet…for min skyld kunne man godt kalde det
noget andet, men jeg ved ikke, hvad det skulle være, siger Marcus Knuth, som
siger, at diskussion i virkeligheden handler om reglerne for dansk
statsborgerskab.

Her går konservative ind for at stramme reglerne.

Afspil video

7 MINUTTER

Højrefløj: Fremmede er det rigtige ord

Nye Borgerlige mener, at ordet fremmed på passet er helt fint.

- Fremmedpas er fordi du ikke er dansk statsborger. Det giver god mening.
Jeg kan ikke se et problem i, at det hedder fremmedpas, siger
indfødsretsordfører Mette Thiesen (NB).

Marie Krarup indfødsretsordfører fra Dansk Folkeparti mener også, at ordet
fremmed er dækkende.

- De er fremmede, hvis deres forældre ikke har slået rødder i Danmark og
ikke har en ret til at være her, er her midlertidigt og skal hjemsendes, så
er Danmark ikke deres hjem og kan ikke blive det. De skal hjem til det land,
som deres forældre kommer fra også selvom de ikke kender det.

Vil du også sende unge, der har boet i Danmark 20-25 år til det land, som
deres forældre stammer fra, og som de unge måske ikke kender?

- Det kan man blive nødt til, hvis deres forældre har påtvunget os deres
tilstedeværelse. Ellers kan man tage til et andet land og være der altid.
Det vil åbne for fri indvandring, siger Marie Krarup (DF).

SÅ MANGE ÅR KAN DET TAGE AT FÅ DANSK PAS

Hvis unge er født og opvokset i Danmark af flygtninge eller
indvandreforældre, kan mange først opnå statsborgerskab og få dansk pas, når
de er midt eller i slutningen af 20´erne.

Flere regler og love kan trække processen ud. For eksempel er det et krav
for at blive statsborger, at du skal have arbejdet fuldtid i 3 år og seks
måneder inden for de seneste fire år
<https://uim.dk/arbejdsomraader/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/bet
ingelser/beskaeftigelse/> . Kravet gælder også unge, der lige har taget en
ungdomsuddannelse, og dermed ikke kan leve op til det. De kan dog søge om
dispensation, hvis de er under 22 år og indrejst til Danmark, før de fyldte
8 år.

Hvis der søges om dispensation, skal folketingets indfødsretsudvalg tage
stilling til hver enkelt ansøger. Marie Kraup (DF) har sagt, at hun kun vil
give statsborgerskab til muslimer, hun kender
<https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-marie-krarup-vil-kun-give-stats
borgerskab-til-muslimer-hun-kender> . Nye Borgerlige stemmer også nej til
mange sager, mens Konservative ønsker et loft over statsborgerskab til folk
uden for EU og Norden.

Får fx en 19-årig afslag på dispensation og vælger at uddanne sig i fire år,
så er vedkommende færdig med studiet som 23-årig og kan derefter først
opfylde beskæftigelseskravet fire år senere som 27 årig, hvis vedkommende
får job med det samme.

Derefter skal vedkommende bestå indfødsretsprøven, som bliver afholdt to
gange årligt.

Og vente på, at sagen bliver behandlet. Det tog 16 måneder i 2020
<https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/IFU/bilag/78/2331783/index.htm> .

Bliver ansøgningen godkendt, er vedkommende først dansk statsborger efter en
grundlovsceremoni i kommunen, som er to gange om året.

Indtil de unge måske opnår dansk statsborgerskab, har de enten pas fra
forældrenes oprindelsesland eller fx et fremmedpas, hvis de hverken kan få
et pas i Danmark eller et andet land.

Kilder: Regler på Udlændinge og Integrationsministeriets hjemmeside og
interview med Kristian Kriegbaum Jensen, forsker i statsborgerskab på
Aalborg Universitet

MERE OM HISTORIEN

liste med 3 emner

Mød fire personer, der er født i Danmark. På passet står, de er fremmede ,
fra sektionen "Indland"

Flere tusind i Danmark har et fremmedpas: Jeg føler mig skamfuld, fra
sektionen "Indland"

Mor og datter er begge født og opvokset i Danmark, men er ikke danske
statsborgere: 'Det er en dybt bekymrende udvikling' , fra sektionen
"Indland"

liste slut

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220120/6374cfa6/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 15109 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220120/6374cfa6/attachment.jpg>