[Politik] UFFE ELLEMANN ER DØD

Søn Jun 19 17:46:17 CEST 2022

 <https://www.dr.dk/nyheder/politik> POLITIK

NEKROLOG Det ville være synd at sige, at Uffe Ellemann-Jensen i sin
ministertid levede et stille liv

Uffe Ellemann-Jensen var Danmarks udenrigsminister, da Berlinmuren faldt, og
der blev skrevet europæisk historie. Statsministerposten missede han med
meget lille margin.

Et portrætfoto af Uffe Ellemann-Jensen, taget i december 2021, hvor han kort
forinden var fyldt 80 år. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

LÆS OP

ORDBOG

TEKST

AF

DR's politiske analytiker Jens Ringberg

I DAG KL. 09:24OPDATERET I DAG KL. 09:36

https://www.dr.dk/nyheder/politik/uffe-ellemann-jensen-er-doed

Uffe Ellemann-Jensen er død, oplyser hans søn Jakob Ellemann-Jensen på
Facebook.

- Uffe var en helt fantastisk far og bedstefar. Vi kommer alle sammen til at
savne ham dybt, men mest af alt er vi taknemmelige for den tid, vi fik
sammen med ham, skriver Jakob Ellemann-Jensen på Facebook.

Det var forudsigeligt, at Uffe Ellemann-Jensen ville blive politiker, for
det lå i hans gener. Ingen kunne til gengæld vide, at han ville blive
Danmarks udenrigsminister i nogle af de mest dramatiske år i Europa efter de
to verdenskrige. Nemlig da Muren mellem øst og vest faldt. Men det blev han.

Derimod blev Uffe Ellemann-Jensen trods 14 år som formand for Venstre ikke
statsminister i Danmark. Det var bare meget, meget tæt på.

Men han var med til at forandre Venstre. En forandring, som førte
efterfølgeren Anders Fogh Rasmussen helt ind i Statsministeriet.

Uffe Ellemann-Jensen sammen med sin far, Jens Peter Jensen. Billedet er fra
1977. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix Denmark)

Ellemann-Jensens far var den folkekære og festlige Venstre-politiker Jens
Peter Jensen, hvis popularitet blandt andet var skabt gennem tv. Og det blev
også via fjernsynsskærmen, at sønnen blev kendt af de fleste danskere.

Avisjournalisten Uffe Ellemann-Jensen blev politisk-økonomisk medarbejder på
TV Avisen i 1970. Den skarpe og frække Ellemann blev hurtigt kendt af alle
danskere. Uffe med moustachen og den let genkendelige stemme. Han var
udfordrende, han var charmerende – og der var kun én tv-kanal.

Herunder ses et klip fra TV Avisen i 1974, hvor Uffe Ellemann-Jensen kom med
spareråd til danskerne:

Afspil video

16 SEKUNDER

En ansættelse som chefredaktør på dagbladet Børsen førte ikke noget godt med
sig, og Ellemann blev fyret. I stedet sendte vælgerne ham i Folketinget i
1977.

Da Venstre i 1982 gik med i den konservative Poul Schlüters borgerlige
firkløverregering, blev partiformand Henning Christophersen finansminister,
og Ellemann fik Udenrigsministeriet.

Dér blev han siddende i hele Schlüters tid som statsminister - fra 1982 til
1993 - og dermed mens Den Kolde Krig sluttede og EU's unionsprojekt tog
fart.

Uffe Ellemann-Jensen skåler som ny udenrigsminister med sin
socialdemokratiske forgænger på posten, Keld Olesen. (Foto: STEEN JACOBSEN ©
Scanpix Denmark)

Med andre ord: Det ville være synd at sige, at Uffe Ellemann-Jensen i sin
ministertid levede et stille liv i toppen af det danske diplomati. Hans tid
som udenrigsminister var præget af konfrontationer med et politisk flertal i
Folketinget og af en høj dansk profil i de højspændte år, hvor Sovjetunionen
faldt fra hinanden. Men også af et stort nederlag, da danskerne sagde nej
til en politisk EU-union med fælles møntfod og forsvarssamarbejde.

Da Ellemann-Jensen fik sin ministerpost, var verden frosset ned. Østblokken
stod over for Nato. Et jerntæppe delte Europa, og det prægede hans syn på
verden.

I indslag herunder, fra Deadline i 2005, ses der tilbage på dengang, hvor
Uffe Ellemann-Jensen skulle udføre en udenrigspolitik, han ikke selv bakkede
op om:

Afspil video

31 SEKUNDER

I Danmark stod fredsbevægelserne stærkt, og i Folketinget var et politisk
flertal kritisk over for USA's ønske om at forstærke Natos slagkraft i
Europa. Med i flertallet var De Radikale, som ellers støttede den borgerlige
regering, især i den økonomiske politik. Samtidig ville de gerne bringe
regeringen i mindretal på udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Dog uden at
kræve dens afgang.

I stedet blev den temperamentsfulde Uffe Ellemann-Jensen igen og igen sendt
afsted til Nato-topmøder med danske fodnoter i baglommen. 31 gange vedtog
Folketinget en såkaldt dagsorden imod udenrigsministerens vilje.

Poul Schlüter fra Det konservative folkeparti og Uffe Ellemann-Jensen var
henholdsvis statsminister og udenrigsminister i knap 11 år i træk, fra 1982
til 1993. (Foto: Birger Storm © Scanpix Denmark)

Og et endnu højere tal: I omegnen af 80 gange tildelte Folketinget Uffe
Ellemann-Jensen en såkaldt næse. Flere af gangene, fordi han efter
flertallets mening ikke videreformidlede fodnoterne loyalt.

Disse næser kaldte Uffe Ellemann-Jensen for ”æresnæser”.

For ham var fodnoterne et svigt af Danmarks forpligtelser over for
Nato-fællesskabet. Og Venstreformanden fremstod alt andet end ydmyg og
brødebetynget, når Folketinget udtrykte sin misbilligelse i de år. Måske
fordi han vidste, at det alligevel ikke ville få alvorlige politiske
konsekvenser for ham. Hvad det heller aldrig fik.

I 1988 sluttede fodnotepolitikken. Uffe Ellemann-Jensen fandt ind i et
samarbejde med den radikale Lone Dybkjær og fik skrevet et nyt grundlag for
dansk sikkerhedspolitik. Ved et folketingsvalg samme år var
sikkerhedspolitikken og Danmarks Nato-medlemskab øverst på dagsordenen.
Efter valget fik Uffe Ellemann-Jensen nyt selskab i regeringen - af De
Radikale såmænd.

Uffe Ellemann-Jensen og hans hustru, Alice Vestergaard (nummer to fra
højre), har, i 1988, hjemme hos dem selv besøg af den sovjetiske
udenrigsminister, Edoard Sjevarnadse, og dennes hustru, Nanuli Sjevarnadse.
(Foto: Teit Hornbak © Ritzau Scanpix)

Året efter, i 1989, faldt Muren i Berlin. Senere faldt Sovjetunionen fra
hinanden, og Uffe Ellemann-Jensen spillede på Danmarks vegne en særlig rolle
i den proces.

De tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, havde været en del af
Sovjetunionen siden Anden Verdenskrig. Men efter 1989 begyndte Danmark igen
at behandle dem som selvstændige lande. Først uformelt, eksempelvis på
kulturens område. Men den 24. august 1991 genoptog Danmark diplomatiske
forbindelser med de tre lande som det første land i verden.

Andre lande fulgte efter. Og Danmark fulgte op med støtte til de tre lande,
så de kunne bygges op, mens Sovjetunionen blev brudt ned.

Uffe-Ellemann Jensen ses her under et besøg i Estlands hovedstad, Tallin, i
1995. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix Danmark)

For Uffe Ellemann-Jensen var forløbet omkring de tre baltiske lande et
højdepunkt i karrieren som udenrigsminister. Og han var til det sidste en
skarp iagttager af det Rusland, som afløste Sovjetunionen. Men også
optimistisk, i al fald i en tid.

- Jeg må blankt indrømme, at jeg også selv på det tidspunkt (i 2001) var
fuld af forventninger til Putin, skrev Uffe Ellemann-Jensen mange år senere
i en af sine erindringsbøger, ”Som blad i høst”, der udkom i 2017.

Senere mistede han atter drømmen om at se Rusland med Putin i spidsen spille
en positiv rolle.

Uffe Ellemann-Jensen var Danmarks udenrigsminister, da Den Kolde Krig
sluttede. Nu skulle Europa samles og udvikles. Mange af de gamle lande fra
Østblokken kom med i Nato og det EU, som nogle kalder ”fredens projekt”.

Men freden holdt ikke. 1990’erne var præget af krig på Balkan. Og i februar
2022 kom så dét, som Uffe Ellemann-Jensen aldrig havde troet ville ske men
var begyndt at frygte: den russiske invasion i Ukraine.

Uffe Ellemann-Jensen ses her sammen med hustruen, Alice Vestergaard, til en
premiere på Folketeatret i København i februar 2002. (Foto: Martin Sylvest ©
Ritzau Scanpix)

Få dage senere gav Uffe Ellemann-Jensen et stort interview til Berlingske -
lidt svækket af alder og sygdom - men med aldeles usvækket engagement. Og
dybt bekymret.

- Jeg ville være rigtig ked af, hvis det ser sådan her ud, når jeg skal
herfra. Jeg vil godt lige nå at opfatte lidt flere glimt af håb, før det
sker, sagde Uffe Ellemann-Jensen til Berlingske i marts 2022. Rundt regnet
40 år efter at han blev udenrigsminister i Danmark.

Den post havde han i mere end ti år. Han var medlem af Folketinget i et
kvart århundrede. Statsminister blev han ikke, men det var tæt på.

Jakob Ellemann-Jensen blev den 19. september 2019 valgt til formand for
Venstre. Her bliver han lykkeønsket af sin far. (Foto: Henning Bagger ©
Ritzau Scanpix)

Ellemann blev valgt som formand for Venstre i efteråret 1984, i kampvalg med
Ivar Hansen, der var landmand og havde dybe rødder i Venstres jyske bagland.
Allerede i valgkampen tidligere på året havde Uffe Ellemann-Jensen ellers
lagt sig i selen for at overbevise vælgerne om, at han skam også havde
forstand på landbrug.

Han malkede en ko. Med håndkraft. Under stort presseopbud.

Til ære for fotograferne malker Uffe Ellemann-Jensen en ko. Et berømt
billede, som blev taget forud for, at han i 1984 blev valgt til formand for
Venstre. (Foto: Nils Rosenvold © Scanpix Denmark)

Valget i 1984 blev ikke prangende for Venstre, der måtte se den konservative
Poul Schlüter bade sig i vælgernes gunst. Men med Uffe Ellemann-Jensen i
spidsen tog Venstre fat på den rejse, der mange år senere placerede
Ellemanns efterfølger i Statsministeriet.

Det handlede om at gøre Venstre spiseligt for vælgere både i by og på land,
og i 1998 var missionen tæt på at lykkes. Ellemann-Jensen vippede næsten
ærkerivalen Poul Nyrup Rasmussen (S) af pinden.

Nøgleordet her er ”næsten”. Ingen dansk partileder har formentligt været
tættere på at blive statsminister end Uffe Ellemann-Jensen var i 1998 – uden
at blive det. Men i sidste ende glippede det. Der manglede ét eneste mandat
i Folketinget.

- Hvis bare 87 vælgere på Færøerne havde stemt anderledes, lød det, når
Ellemann-Jensen kiggede tilbage på 1998-valget.

Klippet herunder er fra valgkampen i 1998:

Selv forklarede han Socialdemokratiets snævre sejr med Poul Nyrup Rasmussens
løfter om at bevare efterlønnen. Løfter, der senere ramte Nyrup hårdt. En
anden forklaring er måske, at Socialdemokratiet kørte annoncer med billeder
af Ellemanns hus i Hellerup og Venstres forslag om at lette skatten for
boligejere.

Med til billedet hører også Ekstra Bladets forside på selve valgdagen, hvor
Ellemann-Jensen var citeret for de berømte ord: Den er hjemme.

Ellemann og Ekstra Bladets journalist havde siden forskellige versioner af,
hvordan dén rubrik var blevet til. Uanset dét – den var ikke hjemme, og
Ellemann havde stået i spidsen ved et folketingsvalg for sidste gang.

Uffe Ellemann-Jensen ses her på sin 60-årsfødselsdag, den 1. november 2001,
sammen med Anders Fogh Rasmussen. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix Danmark)

Han overlod formandsposten til Anders Fogh Rasmussen og kastede sig over
bestyrelsesarbejde og internationale opgaver.

Et stykke tid holdt Uffe Ellemann-Jensen sig ude af den hjemlige debat. Han
tænkte sit – eksempelvis om Venstres tætte samarbejde med Dansk Folkeparti,
men sagde ikke noget.

Men han brød sin tavshed, da sagen om Muhammedtegningerne ramte Danmark. Og
i mange år, helt frem til sin død, var Uffe Ellemann-Jensen en ivrig og
indsigtsfuld debattør i danske medier.

Herunder ses det måske mest berømte klip med Uffe Ellemann-Jensen. Det er
fra 1992, hvor det danske herrelandshold i fodbold er i færd med at blive
europamester – kort efter at Danmark har stemt nej til Maastricht-traktaten:

Hør radiopodcasten 'Genstart' fra 31. maj, hvor Uffe Ellemann-Jensen
fortæller om, at have kæmpet for en stabil verdensorden det meste af sit liv
for så at se det smuldre i sit livs efterår:

 <https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022-05-31> 

 <https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022-05-31> 

LYT PÅ DR LYD25 MIN.

 <https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022-05-31> Uffes
forsvar

<https://www.facebook.com/share.php?u=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Fpo
litik%2Fuffe-ellemann-jensen-er-doed> FACEBOOKNB: FIND ERINDRINGSBØGER PÅ
LYD SKREVET AF UFFE ELLEMANN FINDES PÅ NOTA

Venlig hilsen

Oda Johannessen

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 28236 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 55092 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 28868 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 40032 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0003.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image005.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 36902 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0004.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image006.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 43874 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0005.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image007.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 31144 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0006.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image008.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 46902 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0007.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image009.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 73532 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0008.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image010.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 39015 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0009.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image011.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 16008 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20220619/1762495d/attachment-0010.jpg>