[Politik] Nyt krav fra Moderaterne: Ny regering skal se på problemer i sundhedsvæsnet lige efter valg | Folketingsvalg 2022 | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Okt 15 13:30:05 CEST 2022


Hej Heidi. 
Det er lige det jeg mener, StorSyghuse og hvad der ellers har været mens han sad i Venstre med Anders Fogh Rasmusen og så da han selv blev Statsminister, 
og hvad han nu ellers har gjort undervejs til det han er i dag. 
MVH.
Hans Mikkelsen. 


-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Politik <politik-bounces at blindkom.dk> På vegne af Heidi Madsen via Politik
Sendt: 15. oktober 2022 13:04
Til: politik at blindkom.dk
Cc: Heidi Madsen <balihund at gmail.com>
Emne: Re: [Politik] Nyt krav fra Moderaterne: Ny regering skal se på problemer i sundhedsvæsnet lige efter valg | Folketingsvalg 2022 | DR

Hvem tror på den fusentast?
Han er selv skyld i de problemer sundhedsvæsnet er havnet i.
Men hvad?
Verden vil bedrages :-)
Hilsen Heidi.

> Den 15. okt. 2022 kl. 11.46 skrev Hans Mikkelsen via Politik <politik at blindkom.dk>:
> 
> hej. 
> 
> Hmm, hvad er der i vejen med den mand? Han har da ikke gjort det godt i fud ved hvor mange år, for en hel del af samfundet, så hvorfor tror han så han er god i det her nu? 
> 
> MVH.
> 
> Hans Mikkelsen.
> 
>  
> 
> Nyt krav fra Moderaterne: Ny regering skal se på problemer i 
> sundhedsvæsnet lige efter valg | Folketingsvalg 2022 | DR
> 
> FOLKETINGSVALG 2022
> Nyt krav fra Moderaterne: Ny regering skal se på problemer i 
> sundhedsvæsnet lige efter valg
> 
> Partiet forslår i ny akut redningsplan mere løn til sygeplejersker og at behandlingsgaranti sættes på pause.
> 
> <image001.jpg>
> Det danske sundhedsvæsen er så meget under pres, at der skal gøres 
> noget nu, mener Moderaterne med politisk leder Lars Løkke Rasmussen i 
> front. (© Ritzau Scanpix/DR Grafik)
>  
> 
> AF
> Marie Ravn Nielsen
> I GÅR KL. 17:00
> Hvis du har en spand med huller i, så nytter det ikke noget at konkurrere om, hvem der hælder mest vand i den. Hullerne skal lappes først.
> Netop det billede hev politisk leder Lars Løkke Rasmussen frem i dag, da Moderaterne på et pressemøde præsenterede en akut redningsplan til det danske sundhedsvæsen.
> Dermed kiggede partiet i dag knap så langt som de 2030-planer, som ellers har været på bordet hos mange partier de seneste dage.
> - Vi forholder os til, hvordan verden ser ud nu, sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet på Christiansborg.
> Man er nødt til at stoppe blødningerne, før man kan begynde at operere.
> LARS LØKKE RASMUSSEN, MODERATERNE
> Derfor ønsker midterpartiet at se på, hvad der kan skrues på umiddelbart lige efter valget, så det allerede i 2023 kan mærkes i sundhedsvæsen, der lige nu er "under et markant pres".
> - Der er en personaleflugt. Hver anden stilling, der slås op, bliver ikke besat. Sundhedsvæsnet er sandet til, sagde Lars Løkke Rasmussen.
> Moderaterne kom helt konkret med fem forslag til, hvordan partiet synes, at spanden kan blive lappet – indtil partierne får aftalt "en mere grundlæggende reform".
> - Man er nødt til at stoppe blødningerne, før man kan begynde at operere, sagde Lars Løkke Rasmussen.
> <image002.jpg>
> Det var Moderaternes politiske leder Lars Løkke Rasmussen, der sammen 
> med spidskandidaterne Monika Rubin (tv.) og Rosa Eriksen præsenterede redningsplanen. De kommer begge med en baggrund som henholdsvis læge og sygeplejerske. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix) Mere i løn til fuldtidsansatte og et nyt 'taste-korps'
> 
> Helt konkret består Moderaternes akutte redningsplan for sundhedsvæsnet af fem punkter.
> I kampen mod personaleflugten, foreslår partiet et midlertidigt tillæg for professionsuddannede sundhedsfaglige medarbejdere på fuldtid, heriblandt sygeplejersker. Det vil partiet sætte 1,625 milliarder kroner af til.
> - Det vil muliggøre, at man kan give et tillæg på 2.500 kroner om måneden til alle professionsuddannede sundhedsfaglige medarbejdere, sagde Lars Løkke Rasmussen.
> Dernæst foreslår partiet, at der uddannes flere lægesekretærer gennem en 'taste-korps'-lynuddannelse på professionshøjskolerne, så læger og sygeplejersker får mere tid til patienterne frem for skrivearbejde.
> Alle partier er meget opmærksomme på, at der er meget, meget store problemer i sygehusvæsnet.
> CHRISTINE CORDSEN, DR'S POLITISKE KORRESPONDENT Tredje forslag handler 
> om, at der oprettes delestillinger til blandt andet forskere, så de også kan hjælpe til "på gulvet" – og så skal der etableres en særlig enhed, der skal gøre det hurtigt og nemt at få udenlandsk arbejdskraft på plads i sundhedsvæsnet.
> Sidste punkt er en suspendering af behandlingsgarantien i hele 2023.
> Behandlingsgarantien, som Lars Løkke Rasmussen ellers selv var med til at skabe i sin tid som indenrigs- og sundhedsminister i 00'erne.
> Kræver at ny regering laver akutplan
> 
> Lars Løkke Rasmussen sagde efter pressemødet, at det er ultimativt at en en kommende regering er klar på en akut redningsplan.
> Det er dog ikke et ultimativt krav, at Moderaternes fem punkter kopieres én til én.
> - Men jeg kan ikke forestille mig, vi kan finde på at støtte en regering, hvis den ikke i sit arbejdsprogram har et "vi er nødt til at gøre noget nu" for at genoprette det danske sundhedsvæsen, siger Lars Løkke Rasmussen.
> Det er ikke første gang, at Lars Løkke Rasmussen stiller et ultimativt krav til den kommende regering.
> Eksempelvis krævede han allerede før valget, at den næste statsminister – blå eller rød – skal danne regering hen over midten eller med støtte fra den anden blok, hvis Moderaterne skal pege på vedkommende.
> Derudover ønsker Lars Løkke Rasmussen også en advokatvurdering af minksagen, hvis Mette Frederiksens (S) flertal efter valget afhænger af ham.
> Og så ønsker han for eksempel heller ikke, at Danmarksdemokraternes Inger Støjberg bliver minister i en ny regering.
> <image003.jpg>
> En suspendering af behandlingsgarantien i hele 2023 vil være med til 
> at lette presset på landets sygehuse, mener Moderaterne. (© Ritzau Scanpix/DR Grafik) Ifølge DR's politiske korrespondent Christine Cordsen bliver det på ingen måde svært for Moderaterne at få en kommende regering med på at lave en form for akut kriseplan på sundhedsområdet.
> - Det tror jeg ikke er et krav, som han vil få store problemer med, fordi alle partier er meget opmærksomme på, at der er meget, meget store problemer i sygehusvæsnet, siger Christine Cordsen.
> Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, er da også positiv stemt over for indholdet i Moderaternes akutplan.
> - Grundlæggende sparker Moderaterne en åben dør ind med mange af deres forslag, som også er at finde i det sundhedsudspil, som Venstre præsenterede i går, så det er positivt, siger hun.
> Vil ikke suspendere behandlingsgaranti
> 
> Knap så begejstret er Sophie Løhde for forslaget om en suspendering af behandlingsgarantien.
> - Det er nok det sted, hvor vi ikke helt ser ens på tingene. Vi ønsker ikke at tage rettighederne fra patienterne. Snarere tværtimod har vi behov for at udnytte al ledig kapacitet, fordi vi har nogle store problemer med ventelister i det danske sundhedsvæsen, siger hun.
> Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er heller ikke meget for Moderaternes forslag om at udsætte behandlingsgarantien i en tid, hvor "vi gør alt, hvad vi kan for at få høvlet ventelisterne ned".
> - Det er meget, meget vigtigt, at de redskaber, vi tager i brug her på den korte bane, ikke forringer noget, der skal ske på den lange bane. Så en del af Moderaternes forslag er kloge og gode, og andet er jeg lidt mere skeptisk overfor, siger ministeren.
> <image004.jpg>
> Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ses her under et pressemøde om 
> status på covid-19 og vaccinationsplaner for en måned siden. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) Han har selv suspenderet behandlingsgarantien to gange under coronapandemien for at lette presset på sygehusene, mens de tog sig af covid-19-patienterne.
> - Dér er vi jo ikke nu, siger Magnus Heunicke.
> - Jeg kunne være bekymret over, hvis man suspenderer i så lang en periode (i hele 2023, red.), at vi så vil have nogle operationsstuer, der står tomme eller halvtomme i det private. Vi skal bruge både offentligt og privat, siger ministeren.
>  
> 
> https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/nyt-krav-fra-moderate
> rne-ny-regering-skal-se-paa-problemer-i
> 
>  
> 
>  
> 
>  
> 
> --
> Politik postliste
> Politik at blindkom.dk
> Følgende side er listens side, hvor du blandt andet kan framelde dig, få tilsendt din adgangskode og sætte listen på pause, hvis du er på ferie i længere tid.
> http://blindkom.dk/mailman/listinfo/politik_blindkom.dk


-- 
Politik postliste
Politik at blindkom.dk
Følgende side er listens side, hvor du blandt andet kan framelde dig, få tilsendt din adgangskode og sætte listen på pause, hvis du er på ferie i længere tid.
http://blindkom.dk/mailman/listinfo/politik_blindkom.dk




Mere information om maillisten Politik.