[Politik] Flertal indfører 37 timers 'arbejdspligt' for udlændinge på kontanthjælp | Politik | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Fre Okt 13 20:42:01 CEST 2023


Flertal indfører 37 timers 'arbejdspligt' for udlændinge på kontanthjælp |
Politik | DR

 

 <https://www.dr.dk/nyheder/politik> POLITIK


Flertal indfører 37 timers 'arbejdspligt' for udlændinge på kontanthjælp


Arbejdspligten vil sende ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i
nyttejob i kommunerne.

 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen på pressemødet om den nye
aftale. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

AF

 <mailto:emel at dr.dk> Emil Eller

En ny politisk aftale skal sende kontanthjælpsmodtagere i såkaldte nyttejob.

Det har et flertal i Folketinget med beskæftigelsesminister Ane
Halsboe-Jørgensen (S) i dag præsenteret på et pressemøde.

Den nye arbejdspligt er rettet mod personer, der er kommet til Danmark fra
udlandet.

- Vi ønsker at sende et meget klart signal om, at når man kommer til
Danmark, så forventer vi noget af dig, og så skal du arbejde, hvis du på
nogen måde kan, siger beskæftigelsesministeren.

Hun fremhæver især kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som målgruppe
for den nye arbejdspligt, selvom den også gælder for andre.

- Det er ikke en gevinst for et menneske at være i passiv forsørgelse, uden
der bliver forventet noget af en. Her har vi med en gruppe at gøre, der er
overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet, og derfor vil vi sætte ekstra
ind, lyder det.

Det er regeringen, der har lavet aftalen om arbejdspligt sammen med
Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Man bliver omfattet af arbejdspligten, hvis man ikke opfylder to krav: Et
krav om at have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år, og et krav
om fuldtidsbeskæftiglse i 2,5 af de seneste 10 år.


Smøre madder og skrald på stranden


Det bliver op til kommunerne at finde nyttejob til de personer, der bliver
omfattet af den nye pligt til at arbejde 37 timer om ugen.

De nyttejob, kommunerne finder, må ikke være noget, der i forvejen bliver
lavet af ansatte i kommunen. Personer i nyttejob må altså ikke erstatte
kommunalt ansatte, lyder det fra partierne i aftalen.

- Det er kommunerne selv, der skal kigge ud over deres områder og se, hvad
det er for opgaver, der ikke bliver løst i dag, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

I videoen her kan du se beskæftigelsesministeren beskrive den nye aftale:

Afspil video

54 SEKUNDER

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) nævner som
eksempler, at nyttejob kunne være at hjælpe med at smøre madder på plejehjem
eller samle skrald på stranden.

Han tror ikke, det bliver et problem for kommunerne at finde passende
nyttejob. Det bygger han på erfaringer fra Aarhus og Greve, hvor man har
prøvet det.

- De steder, hvor man har lavet det, har det vist sig, at man sagtens kan
håndtere sådan en opgave. Kommunerne er dygtige til at få folk ud. Det er
ikke meningen, at folk skal være i de her job i mange år, siger han.

Ting som danskundervisning, forberedelsestid og jobsøgning kan indgå i de 37
timers arbejde.


Presse ud på arbejdsmarkedet


Også Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Nick Zimmermann, har forslag
til, hvad et nyttejob kunne være. Nogle skal i hvert fald "fatte en kost og
en spand" og rense fortorve eller toiletter, foreslår han.

- Det handler i bund og grund om den urimelighed overfor os danskere, at vi
står op hver evig eneste morgen, mens der sidder alt for mange og laver
absolut ingenting, betalt af danske skatteborgere. Det vil vi ikke finde os
i.

- Nu bliver det sådan, at kommer man her til landet, så skal man lave noget
for sine penge, siger han.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, siger, at aftalen handler om
at presse folk ud på arbejdsmarkedet.

- Vil det være træls at gøre offentlige toiletter rene? Ja, det tror jeg.
Vil det være træls at vaske gadeskilte? Ja, det vil det også.

- Men vil det presse folk ud på arbejdsmarkedet? Ja, det er vores helt klare
formodning. Det er hele målet med det, siger hun.

I et notat fra beskæftigelesministeriet, som DR har set, anslås det, at 300
fuldstidspersoner vil komme i beskæftigelse som følge af aftalen.

Det er ikke den eneste poltitiske aftale, der er lavet på
kontanthjælpsområdet det seneste døgn. Det kan du læse mere om i artiklen
her:

LÆS PÅ DR.DK

 
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-kontanthjaelpsaftale-giver-ro-i-system
et-mens-mindst-10000-falder-i-ydelser> Ny kontanthjælpsaftale giver ro i
systemet - mens mindst 10.000 falder i ydelser

 

https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-indfoerer-37-timers-arbejdspligt-k
ontanthjaelpsmodtagere

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20231013/da3eb38d/attachment.html>


Mere information om maillisten Politik.