[Politik] Ældre Sagen hælder skattelettelser ned ad brættet: 'Velfærden synker i grus flere steder' | Politik | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Ons Sep 20 22:39:00 CEST 2023


Ældre Sagen hælder skattelettelser ned ad brættet: 'Velfærden synker i grus
flere steder' | Politik | DR

 

 <https://www.dr.dk/nyheder/politik> POLITIK

Ældre Sagen hælder skattelettelser ned ad brættet: 'Velfærden synker i grus
flere steder'

Regeringens bebudede skattelettelser får en kold modtagelse blandt
interesseorganisationen med næsten en million medlemmer.



Bjarne Hastrup retter nu en hård kritik af Mette Frederiksen og regeringens
planer om yderligere skattelettelser. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau
Scanpix)

AF

 <mailto:abys at dr.dk> Anders Byskov Svendsen

 <mailto:slar at dr.dk> Søren Larsen

Regeringens planer om at lette skatten for mere end de 5 milliarder kroner,
der er lagt op til i regeringsgrundlaget, bliver nu mødt af hård kritik fra
en ny side.

Denne gang er det Ældre Sagen, der står bag kritikken.

- Vi står og har brug for medarbejdere. Vi har brug for hænder og hoveder,
og det får man altså ikke ved skattelettelser – det får man af at afsætte
midler direkte ud til kommuner og regioner, der kan finansiere det store
behov, der er for at fastholde medarbejdere, siger Ældre Sagens direktør,
Bjarne Hastrup.

I disse uger laver kommuner og regioner budgetter for næste år. Mange steder
er det lig med besparelser. Derfor har både
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/s-borgmestre-laegger-pres-paa-mette-frede
riksen-drop-ekstra-skattelettelser-og-brug> socialdemokratiske borgmestre og
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/modstanden-mod-mette-frederiksens-ekstra-
skattelettelser-breder-sig-jeg-er> regionrådsmedlemmer kritiseret, at
regeringen samtidig har planer om nye skattelettelser i en plan, der kommer
senere i år.

Senest har Socialdemokratiets normale venner i fagbevægelsen
<https://www.dr.dk/nyheder/politik/store-fagforeninger-kraever-ekstra-skatte
lettelser-droppet-fuldstaendig-vanvittigt> tilsluttet sig kritikken.

Og nu melder Ældre Sagen sig altså i koret.

- Det værste er, at det spærrer for en forbedring af velfærden i Danmark,
der i øjeblikket synker i grus mange steder, siger Bjarne Hastrup.

I 2017 mente Mette Frederiksen ikke, at der både var råd til skattelettelser
og bedre velfærd.

Afspil video

39 SEKUNDER

'Fortvivlende'

Hos Ældre Sagen mærker man også, at kommunerne er presset på økonomien.

- Jeg synes, det er fortvivlende, at man skærer ned på medarbejdere. Der er
ældre mennesker, som har hårdt brug for, at der kommer en hjemmehjælper. Der
er plejehjemsbeboere, der har brug for, der er tryghed på plejehjemmet, at
der er tryghed om aftenen og natten og tilstrækkeligt personale. Det er det,
det drejer sig om.

Dine medlemmer er nok ikke dem, der står til at få så mange af
skattelettelserne. Der er i hvert fald ikke mange, der har en arbejdsmæssig
indkomst. Så er det jo også nemt at sige, at du ikke ser nogen grund til
skattelettelser?

- Det er ikke, fordi det er nemt, det er, fordi der er behov for det. Det
vil da heller ikke være så godt, hvis man laver så stor forskelsbehandling,
at der er nogen, der får skattelettelser, og andre får så frataget den
service og den ydelse, som er helt nødvendig, siger Bjarne Hastrup.

Minister: Vent og se, hvad der kommer

Regeringsgrundlaget beskriver detaljeret, hvordan de første fem milliarder
kroner til skattelettelser skal fordeles. Men det er endnu uklart, hvem der
får gavn af de ekstra skattelettelser.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S), der fører ordet for regeringen i
denne sag, mener, at kritikerne skal slå koldt vand i blodet og afvente,
hvad der bliver præsenteret senere.

- Jeg har meget stor respekt for både Ældre Sagen og fagforeninger. Og jeg
tror, at man skal trække vejret en gang, indtil man har set, hvor meget mere
vi faktisk har tænkt os, at investere i vores velfærdssamfund.

Men kan du forstå at landets folkepensionister er kritiske over for
yderligere skattelettelser?

- Jeg tror, det er en firkantet måde at se det på. De har jo endnu ikke set,
hvor meget mere vi har tænkt os at investere over de næste seks til syv år.
Og det er en klar prioritet for både mig som socialdemokrat og for
regeringen, siger Peter Hummelgaard.

 

 

https://www.dr.dk/nyheder/politik/aeldre-sagen-haelder-skattelettelser-ned-a
d-braettet-velfaerden-synker-i-grus-flere

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20230920/3c561577/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 33427 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/politik_blindkom.dk/attachments/20230920/3c561577/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Politik.