[Sportslisten] Hvordan kunne PSG have råd til Messi, når Barcelona ikke havde? | Fransk fodbold | DR.Dk

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tor Aug 12 12:10:19 CEST 2021


Hej. 
Tja, så har han altså skiftet klup, så får vi se, hvordan det vil gå i det
Franske. *smil* 
MVH.
Hans Mikkelsen. 

Hvordan kunne PSG have råd til Messi, når Barcelona ikke havde? | Fransk
fodbold | DR.Dk

 

Fransk fodbold forside

Hvordan kunne PSG have råd til Messi, når Barcelona ikke havde?  

Den franske storklub PSG hentede tirsdag den argentinske verdensstjerne
Lionel Messi.

 

AF

Anders Melchior Frigaard

I GÅR KL. 20:49

 

Lionel Messi ville gerne blive i FC Barcelona.

Og FC Barcelona ville gerne beholde Messi. Parterne var tilmed enige om en
kontrakt.

Men sådan gik det som bekendt ikke, og Lionel Messi er i stedet PSG-spiller.

Læs også: Nu skal den største stjerne af dem alle skinne i lysets by: Lionel
Messi skifter til Paris

Men finansielle udfordringer gjorde, at kontraktforlængelsen med
barndomsklubben ikke kunne forlænges.

- Leo ville gerne blive, så han er ikke glad. Vi ville alle gerne have, at
han blev, men nu, ligesom os, indser han virkeligheden. En virkelighed, der

ikke kan ændres, sagde Barcelona-præsident Joan Laporta på pressemødet, hvor
den hårde sandhed blev udlagt.

Men hvordan kan PSG have råd, hvis Barca ikke har? DR Sportens
fodboldekspert Francis Dickoh udlægger teksten.

Dybe lommer i Paris

Paris Saint-Germain blev overtaget af Qatari Sports Investment (QSI) i 2011,
og siden har klubben vokset enormt meget. Både sportsligt og kommercielt.

- Paris har jo grundlæggende et relativt rigt ejerskab, som gør, at de er
godt polstret i forhold til at kunne gå på transfermarkedet uden at forbryde

sig på FFP. De har holdt sig inden for skiven, og man har hele tiden kunnet
hente de største spillere, fordi den opbakning, de har fra Qatar,
selvfølgelig

har gjort det muligt fra første dag.

- Lige i forhold til Messi, så handler det også om, at de spillere, de på
seneste har hentet, blandt andet i dette transfervindue, er blevet hentet på

frie transfers. Det vil sige, at der ikke har været en overgangssum, og det
gør det mere spiseligt, at det kun er lønkroner, PSG skal afgive.

- PSG's branding er blevet bedre, men den sportslige succes har haft en
enorm indvirkning på deres indtjening, siger Francis Dickoh

Barcelona svømmer i gæld

Toppen i Barcelona har gennem flere sæsoner drevet klubben med ekstraordinær
dekadence, der har resulteret i en gigantiskgæld, der har oversteget en
milliard

euro.

Den nye Barcelona-præsident, Joan Laporta, beskrev den finansielle
forfatning, han overtog klubben i, som 'forfærdelig', da han holdt
pressemøde og briefede

om Messis Barcelona-exit.

- Barcelona er den diametrale modsætning til PSG. De har handlet enormt
meget, men har været enormt dårlige til at ramme skiven med de spillere, de
har

købt.

- Enorm fejlslagen aktivitet på transfermarkedet samtidig med den
udeblivende sportslige succes, er noget af det, der har gjort det. For høje
lønninger

sammenholdt med, hvad der er blevet leveret på banen.

Forskellige regler i Frankrig og Spanien

Den nok mest markante forskel er, at for Barcelona var det faktisk slet ikke
muligt at underskrive en ny kontrakt med Messi.

Uefa's (Det Europæiske Fodboldforbund) regler på Financial Fair Play (FFP) -
finansielt fair play - bliver håndhævet forskelligt i Frankrig og Spanien.

Et delelement i regelsættet er, at en klub ikke må bruge mere end 70 procent
af omsætningen på lønninger. Ifølge Joan Laporta lå Barcelonas på 110
procent,

da han overtog præsidentposten i den spanske storklub.

De samme regler, om maksimalt at bruge 70 procent af omsætningen på løn,
kommer til at gælde i Frankrig. Men franskmændene har, i modsætning til
Spanien,

valgt at udskyde indførelsen af lønloftet med to sæsoner.

Derfor skal PSG ikke bekymre sig om, hvor højt lønbudgettet kommer til at
blive. I hvert fald ikke i forhold til de franske regler.

- Lige nu er de indenfor de franske regler og det er det, PSG tager højde
for. Det er derfor, de har gjort det, og så må balladen komme bagefter med
FFP,

siger Francis Dickoh.

Men at hente Lionel Messi, har også en sideeffekt.

- Nu kan jeg jo allerede se, hvordan Paris’ brand er vokset enormt meget. Vi
ser allerede at Messis trøje er udsolgt. Det er jo bare en god forretning,

i hvert fald på den korte bane at have Lionel Messi.

- Det er klart, at hvis du ikke vinder noget, hvis du ikke kan matche det
niveau, som han kræver, så er det klart, så bliver det en dyr forretning. Og

så er det klart, så tikker klokken jo naturligvis, når man har Lionel Messi
på sit lønbudget, siger Francis Dickoh.

Faktum er, at PSG er indenfor de franske regler, som er mere lempelige end
det spanske. Hvorvidt PSG overholder FFP-reglerne er mere uklart.

Artikel slut

Mere fra dr.dk

Der er ingen beskrivelse.

Nyhedsbrevet Fodbold

Nyt fra kampe, ligaer og om spillere.

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20210812/140a2e1f/attachment.html>


Mere information om maillisten Sport.