[Sportslisten] .Drømmegruppe eller mareridt: I dag bliver Danmark klogere på vejen til VM-trofæet

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Fre Apr 1 10:22:49 CEST 2022


Hej. 

Her er noget der kan være godt at vide på sigt. 

Okay! jeg har det ligesom "Herren Her" at jeg også lige tager den rundte der nede på FSC, så jeg skal nok vende tilbage en anden gang, måske allerede i næste uge igen. 

god weekend her fra. 

Hans Mikkelsen. 

 

Fra af Allan Fohlmann Sendt: 1. april 2022 09:51 fohlmann at stofanet.dk <mailto:fohlmann at stofanet.dk>  Emne: .Drømmegruppe eller mareridt: I dag bliver Danmark klogere på vejen til VM-trofæet

 

Jeg håber at I nyder lodtrækningen, for på det tidspunkt nyder jeg middagen på FSC, inden jeg går videre til næste runde, der er whiskysmagning!

--

Danmarks fodboldherrer har længe haft VM-kufferten klar. I dag finder landsholdet ud af, hvilke ordbøger der skal med til slutrunden i Qatar 2022. 

Der bliver nemlig trukket lod til gruppespillet fredag aften klokken 18.00. 

Danmark er at finde i andet seedningslag til lodtrækningen, og Kasper Hjulmand og co. kan derfor møde fodboldgiganterne Brasilien, Argentina eller Spanien fra øverste fodboldskuffe. 

SEEDNINGSLAGENE

Pulje 1: Qatar, Brasilien, Belgien, Frankrig, Argentina, England, Spanien og Portugal. 

Pulje 2: DANMARK, Mexico, USA, Holland, Tyskland, Uruguay, Schweiz og Kroatien. 

Pulje 3: Senegal, Iran, Japan, Marokko, Serbien, Polen, Sydkorea og Tunesien. 

Pulje 4: Canada, Cameroun, Ecuador, Saudi-Arabien, Ghana, Wales eller Skotland/Ukraine og Peru eller Australien/Forenede Arabiske Emirater. 

VM strækker sig fra den 21. november til den 18. december. 

Landsholdene fordeles i fire seedningslag baseret på verdensranglisten hos det Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, med ét hold fra hvert lag. 

Nationer fra det samme kontinent - pånær Europa - bliver adskildt i gruppespillet og kan ikke trække hinanden. Fem af de otte grupper vil dermed have to europæiske hold. 

Indtil videre har 29 ud af 32 nationer kvalificeret sig til gruppespillet. De sidste mandskaber kvalificerer sig først omkring juni. 

Det ændrer dog ikke på, at DR Sportens fodboldkommentatorer Andreas Kraul og Francis Dickhoh her kommer med tre bud på forskellige gruppescenarier. Drømmegruppen, mareridstpuljen og det sjove kuld. 

Du kan se dagens lodtrækning direkte fra klokken 18.15 på TV2. 

Drømmegruppen 

QATAR, TUNESIEN OG CANADA. 

- Der er ikke noget argument, som kan vinde over, at Qatar vil være det klart fedeste hold at trække fra lag ét. Også selvom der nogle gange kan være bøvl med værtsnationen. De er så meget dårligere end de andre topseedede hold, mener Andreas Kraul. 

- Tunesien er det svageste hold fra lag to, og det er mange år siden, Canada sidst var med til VM. De har gjort det godt ved at vinde kvalgruppen i Nordamerika, men det er ikke et erfarent hold. Havner Danmark i denne gruppe, er vi favoritter til at vinde puljen, siger han. 

Mareridtsgruppen 

FRANKRIG, SENEGAL OG ECUADOR 

- Der er mange gode hold fra første seedningslag, men Frankrig til en VM-slutrunde er en svær størrelse. Det er mit skrækscenarie, for de er forsvarende mestre og dermed en af de bedste nationer på kloden, vurderer Francis Dickoh. 

- Ecuador er ikke på samme niveau, men har en stor styrke. Du skal stadig være enormt dygtig for at holde hold som Chile bag dig i den sydamerikanske kvalifikation, tilføjer han. 

Den sjove gruppe 

ARGENTINA, SYDKOREA OG SKOTLAND/UKRAINE/WALES 

- Argentina er i samme dur som Brasilien. Det er et hold, vi ikke møder så tit, men de er heller ikke lige så stærke som Brasilien, der er nummer et på verdensranglisten, siger Andreas Kraul. 

- Sydkorea fra lag tre spiller vi heller aldrig mod, og lad os da få vinderen af opgørene mellem Skotland, Ukraine og Wales fra lag fire. At møde Skotland til en kamp i Qatar vil være så bizart. Der kommer masser af skotske fans, de vil synge og have en fest. 

_Efter fredagens lodtrækning udkommer der et særafsnit af Fodboldlisten, hvor Danmarks gruppe bliver diskuteret af Andreas Kraul, Francis Dickoh og Thomas Loft. Du finder podcastafsnittet, hvor du normalt lytter til dine podcasts._ 

HVAD ER FODBOLDLISTEN?

Fodboldlisten er DR Sportens ugentlige fodboldpodcast. 

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten. 

Find Fodboldlisten her eller i din foretrukne podcastapp.

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220401/9c61a51d/attachment.html>


Mere information om maillisten Sport.