[Sportslisten] Utrygge danske håndboldfans frygter coronakonsekvenser og bliver væk fra EM | EM håndbold | DR.Dk

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Jan 8 12:51:28 CET 2022


Utrygge danske håndboldfans frygter coronakonsekvenser og bliver væk fra EM
| EM håndbold | DR.Dk

 <https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em> EM HÅNDBOLD


Utrygge danske håndboldfans frygter coronakonsekvenser og bliver væk fra EM


Flere fans af håndboldherrerne har forsøgt at komme af med deres billetter,
inden EM-slutrunden går i gang.

 

Tilskueropbakningen til det danske landshold ser ikke ud til at blive helt
så stor ved det kommende EM, som den har været tidligere. (Foto: Mads Claus
Rasmussen © Ritzau Scanpix)

AF

 <mailto:seba at dr.dk> Sebastian Taarsted Bagger

I GÅR KL. 20:45

 

Om blot seks dage starter EM i håndbold.

De regerende danske verdensmestre skal i Ungarn og Slovakiet kæmpe for, at
endnu en pokal ender i deres hænder. Men når slutrunden fløjtes i gang,
bliver det uden flere af de danske fans, der ellers normalt rejser rundt for
at følge landsholdet i tykt og tyndt.

I sidste ende frygtede vi, at vi ikke kunne komme tilbage uden at skulle i
isolation

KIRSTINE GRØNFELDT, LANDSHOLDSFAN

Restriktioner og den generelle coronasituation har nemlig gjort flere af de
danske fans utrygge ved at tage afsted. Det fortæller Sally Jacobsen, der er
formand for håndboldherrernes fanklub, Fans to Fighters.

- For mange er det lidt utrygt. Folk har jo bestilt billetter til kampene
siden sidste år. Men så kom omikron. Det har så gjort, at nogle har valgt
ikke at tage af sted, som de ellers ville have gjort. Det er totalt
ærgerligt, siger Sally Jacobsen.

Hovedårsagen til, at flere danskere forsøger at komme af med billetterne, er
ifølge fanformanden, at de frygter mulige konsekvenser ved at blive smittet.

- En ting er, at du er dernede og måske bliver smittet uden for alvor at
blive syg. En anden ting er så at teste positiv i lufthavnen - og hvad så?
Så skal du hjem og gå i karantæne i minimum syv dage. Og hvis du allerede
har brugt ferie på at tage afsted, så har du den jo ikke, når du kommer
hjem, siger fanformanden.



Sally Jacobsen (til højre) til en landskamp med det danske håndboldlandshold
for herrer. Via fangruppens sider på sociale medier organiserer hun sociale
arrangementer og rejser til slutrunder. (Foto: Pernille Egvang)

Ifølge Sally Jacobsen har flere hundrede danskere først vist interesse for
fangruppens tur til Ungarn, men flere af dem har siden ringet for at
afbestille.

En af de danske fans, der i sidste øjeblik forsøger at komme af med både
flyrejser, hotelovernatninger og billetter til Danmarks kampe, er 20-årige
Kirstine Grønfeldt. Hun skulle have været afsted med sin kæreste og to af
sine venner, men de føler ikke, at risikoen ved at rejse til Ungarn er værd
at løbe.

- Vi havde glædet os rigtig meget til at komme afsted. Men nu begynder der
at komme flere og flere restriktioner, og vi er jo også blevet et rødt land
igen. Så vi var egentlig begyndt at blive lidt bekymrede for de
restriktioner, der kunne dukke op, mens vi var dernede. I sidste ende
frygtede vi, at vi ikke kunne komme tilbage uden at skulle i isolation,
siger Kirstine Grønfeldt.


Frygter pludselige tilskuerrestriktioner


Til kampene i Ungarn, hvor Danmark spiller den indledende runde, skal man
som tilskuer kunne fremvise et gyldigt coronapas eller en PCR-test, der er
mindre end 72 timer gammel. Til gengæld er der ingen begrænsninger på, hvor
mange tilskuere som må komme ind til kampene.

Det frygter Kirstine Grønfeldt dog, at coronasituationen hurtigt kan ændre
på.

Hvis de inden slutrunden beslutter, at det bliver uden tilskuere, så tager
vi afsted alligevel. Så må vi streame kampene i den lejlighed, vi har
dernede

PERNILLE EGVANG, LANDSHOLDSFAN

- Vi frygtede også, at vi slet ikke ville få noget ud af det. Hvis man tog
derned, og de så lavede det om og sagde, at de ikke ville lukke tilskuere
ind alligevel, ville det være ret øv.

Står det til den danske fanformand, er pludseligt opståede
tilskuerrestriktioner en risiko, man skal være forberedt på at løbe, hvis
man rejser med til Ungarn.

- Hvis ikke vi kan få lov at komme ind til kampene, så må vi samles og se
dem på tv. Det ville selvfølgelig være megaærgerligt, men folk har bare
været så sultne efter at komme afsted, at det er en risiko, nogle folk er
villige til at løbe, siger Sally Jacobsen.

Sammen med Sally Jacobsen rejser flere danskere derfor alligevel snart
afsted til Ungarn for at støtte håndboldherrerne.

En af dem er 50-årige Pernille Egvang. Hun er ikke utryg ved at tage af sted
og føler ligesom fanformanden, at pludseligt opståede tilskuerrestriktioner
er en risiko, der er værd at løbe.

- Hvis de inden slutrunden beslutter, at det bliver uden tilskuere, så tager
vi afsted alligevel. Så må vi streame kampene i den lejlighed, vi har
dernede, siger Pernille Egvang.

Når alt kommer til alt, føler hun, at risikoen for at blive smittet i Ungarn
er lige så stor, som den er herhjemme. Skulle hun blive smittet på
håndboldrejsen, lever hun derfor også fint med at skulle i isolation, når
hun kommer hjem.

Arbejdet kan hun nemlig klare hjemmefra, så Pernille Egvang kan ikke sige
nej til muligheden for at støtte landsholdet ved en slutrunde igen:

- Vi skulle have været til VM i Egypten, men det kunne vi ikke. Så vi er
helt høje på at skulle afsted.

EM i håndbold starter torsdag d. 13. januar.

 

 

https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/utrygge-danske-haandboldfans-frygter-
coronakonsekvenser-og-bliver-vaek-fra-em

 

Mere fra dr.dk

Nyhedsbrevet Håndbold

Analyser, resultater og alt andet om håndbold fra ind- og udland.

 

 


EM HÅNDBOLD LIGE NU <https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em> 


 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/nye-regler-coronakarantaene-ved-em-v
aekker-kritik-det-er-amatoeragtigt> 

 

EM HÅNDBOLDI DAG KL. 06:45

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/nye-regler-coronakarantaene-ved-em-v
aekker-kritik-det-er-amatoeragtigt> Nye regler for coronakarantæne ved EM
vækker kritik: 'Det er amatøragtigt'

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/mandefald-ved-haandbold-em-her-er-de
-fem-stoerste-stjerner-der-meldes-ude> 

 

EM HÅNDBOLD4. JAN KL. 05:45

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/mandefald-ved-haandbold-em-her-er-de
-fem-stoerste-stjerner-der-meldes-ude> Mandefald ved håndbold-EM: Her er de
fem største stjerner, der meldes ude

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/danmark-i-storsejr-mod-nordmakedonie
n-verdensmestrene-revancherer-uventet> 

 

EM HÅNDBOLD14. MAR 2021

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/danmark-i-storsejr-mod-nordmakedonie
n-verdensmestrene-revancherer-uventet> Danmark i storsejr mod
Nordmakedonien: Verdensmestrene revancherer uventet nederlag

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/verdensmestrene-blev-ramt-af-en-ny-h
verdag-vi-er-ikke-supermaend> 

 

EM HÅNDBOLD12. MAR 2021

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/verdensmestrene-blev-ramt-af-en-ny-h
verdag-vi-er-ikke-supermaend> Verdensmestrene blev ramt af en ny hverdag:
'Vi er ikke supermænd'

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/naar-kroatien-skuffelsen-har-lagt-si
g-er-der-noget-godt-bygge-videre-paa-de> 

 

EM HÅNDBOLD21. DEC 2020

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/naar-kroatien-skuffelsen-har-lagt-si
g-er-der-noget-godt-bygge-videre-paa-de> Når Kroatien-skuffelsen har lagt
sig er der 'noget godt at bygge videre på' for de danske håndboldkvinder

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/stilhed-i-herning-bronzekollaps-smad
rede-det-billede-danmark-havde-malet-ved-em> 

 

EM HÅNDBOLD20. DEC 2020

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/stilhed-i-herning-bronzekollaps-smad
rede-det-billede-danmark-havde-malet-ved-em> Stilhed i Herning:
Bronzekollaps 'smadrede det billede', Danmark havde malet ved EM

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/karakterer-reservekeeperen-scorer-ho
ejest-i-dansk-skuffelse> 

 

EM HÅNDBOLD20. DEC 2020

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/karakterer-reservekeeperen-scorer-ho
ejest-i-dansk-skuffelse> KARAKTERER Reservekeeperen scorer højest i dansk
skuffelse

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/norge-er-tilbage-paa-tronen-vinder-e
m-efter-finalesejr-over-frankrig> 

 

EM HÅNDBOLD20. DEC 2020

 
<https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/norge-er-tilbage-paa-tronen-vinder-e
m-efter-finalesejr-over-frankrig> Norge er tilbage på tronen: Vinder EM
efter finalesejr over Frankrig

 

 

 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 70813 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 31903 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 29373 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image005.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 30036 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment-0003.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image006.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 28658 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment-0004.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image007.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 50263 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment-0005.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image008.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 44714 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment-0006.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image009.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 51365 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment-0007.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image010.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 54147 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220108/46fb6350/attachment-0008.jpg>


Mere information om maillisten Sport.