[Sportslisten] Sloveniens synske træner vil frarøve Danmark sejren i aften | EM håndbold | DR.DK

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Jan 15 14:55:18 CET 2022


Hej. 

Her lidt info forud for kampen i aften. 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

 

Sloveniens synske træner vil frarøve Danmark sejren i aften | EM håndbold |
DR

 

https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/sloveniens-synske-traener-vil-fraroev
e-danmark-sejren-i-aften

 

En dansker og en svensker går ind i en håndboldhal.

Danskeren sætter sig på det ene holds trænerbænk. Svenskeren på det andet
holds tilsvarende.

Danskeren siger til svenskeren:

- Du er en rigtig hyggelig og behagelig fyr med et godt humør.

Pointen er ikke, som vitserne med lignende indledning ellers har for vane,
at latterliggøre svensken. Tværtimod.

Faktisk får svenskeren stort set ikke andet end ros, når danskeren,
landstræner Nikolaj Jacobsen, sætter ord på, hvad Ljubomir Vranjes er for en
størrelse.

 

© Ritzau Scanpix

FAKTA LJUBOMIR VRANJES

*	48 år gammel
*	Spillede 164 landskampe for Sverige mellem 1996-2007. Spillede
desuden i klubber som Granollers og Flensburg-Handewitt.
*	Træner for det slovenske landshold. Har tidligere stået i spidsen
for blandt andet Flensburg-Handewitt og Veszprém.

I fysisk fystand er han med sine 168 centimeter ingen gigant sammenlignet
med nogle af kollegerne i sporten. I håndboldmæssig forstand er Ljubomir
Vranjes, eller 'Ljubo' som han bliver kaldt, til gengæld en stor skikkelse.

Den nu 48-årige svensker ledte med håndboldskoene på naboerne fra den anden
side af Øresund til guld ved både EM og VM samt OL-sølv i 2000.

Før han greb taktiktavlen for det slovenske landshold, trænede han i en
årrække danskerklubben Flensburg-Handewitt, hvor han i flere år havde
Nikolaj Jacobsen som trænerkollega i den tyske Bundesliga.

- Jeg kan kun sige positive ting om 'Ljubo'. Vi har haft et godt forhold i
alle årene, også selvom vi lå og kæmpede om mesterskabet i nogle år nede i
Tyskland, siger Nikolaj Jacobsen om Vranjes.

Nikolaj Jacobsen trak dengang det længste strå, da han i to sæsoner i træk
blev tysk mester med Rhein-Neckar Löwen, mens Vranjes og de mange danskere i
Flensburg måtte se til.

Kan kendskab vendes til fordel?

Men hvorvidt Ljubomir Vranjes kan drage fordel af sit indgående kendskab til
spillere som Lasse Svan, Rasmus Lauge, Henrik Toft og Kevin Møller fra sin
tid i Flensburg, er svært for ham at svare på.

- Jeg ved ikke, om det er en fordel. Jeg ved, hvad de (danske spillere,
red.) vil gøre, før de gør det, men det er ikke mig, der skal spille, siger
Ljubomir Vranjes til DR Sporten.



Ljubomir Vranjes stod i en sæson i spidsen for både Ungarns landshold og den
ungarske storklub Veszprem. (Foto: Ognen Teofilovski © Ritzau Scanpix)

Gennem syv sæsoner havde den danske landsholdsveteran Lasse Svan Vranjes som
klubtræner, hvor han oplevede svenskeren på tæt hold.

- Han er en fyr, som kræver rigtig meget af sine spillere. Han har en klar
strategi for, hvad han gerne vil og en klar forventning om, at spillerne gør
det, de bliver bedt om, siger Lasse Svan.

Med Ljubomir Vranjes ved roret er Slovenien igen at finde i den sjove del af
håndboldeuropa. I godt to år har han været landstræner for landet, der er
halvt så stort som Danmark, og som han ved seneste EM førte til semifinalen.

GRUPPE A

1.	Danmark (2 point)
2.	Slovenien (2 point)
3.	Nordmakedonien (0 point)
4.	Montenegro (0 point)

- Han har været med til at give de slovenske spillere et system, der passer
godt til dem. Og derfor bliver det helt sikkert en hård nød at knække, siger
den 38-årige landsholdsfløj om lørdagens kamp, der kan høres i LIGA på P3
klokken 20.30.

Hvorvidt det er til gavn eller ej, vil den slovenske landstræner forsøge at
udnytte sit kendskab til den danske trup, som på forhånd er store favoritter
til opgøret.

- Mit job er at give mine spillere den samme forståelse på meget kort tid.
Det er nemt, hvis man har spillet med dem, eller trænet dem i nærmest et
årti, men at lære mine spillere det er en større udfordring, siger han.

Opgøret på sidelinjen

Både som spiller og træner har Nikolaj Jacobsen og Ljubomir Vranjes mødt
hinanden.

- Han var en rigtig dygtig spiller, som jeg tabte til mange gange. Heldigvis
har jeg vundet flere gange over ham som træner, siger den danske
landstræner, der selv spillede en årrække i den tyske klub THW Kiel.

Men spørgsmålet er, om håneretten, som Nikolaj Jacobsen for nuværende sidder
på efter de to mesterskaber med Rhein-Neckar Löwen, fortsætter efter
lørdagens gruppekamp.

- Man kan aldrig sige, at man ved noget med sikkerhed, men jeg kender
Nikolaj, og Nikolaj kender mig, siger Ljubomir Vranjes, der inden opgøret
har luret på mulige huller hos lørdagens rødhvide modstander.





I 1999 var både Jacobsen og Vranjes med til VM. Danmark røg ud til Cuba i
ottendedelsfinalen. Sverige vandt VM-slutrunden. (Foto: Ernst van norde ©
Scanpix Danmark / Foto: liselotte sabroe © Scanpix Danmark)

- Hvis du analyserer landsholdet siden Nikolaj (Jacobsen, red.) trådte til,
er det ikke meget anderledes fra Rhein-Neckar Löwen. Han har bare en bredere
trup på det danske landshold. Måske er det en fordel for mig personligt, men
jeg skal forklare det, så mine spillere forstår det, siger Vranjes.

Historikken og statistikken taler for dansk sejr. Man skal helt tilbage til
EM i 2000, før Slovenien slog Danmark i en gældende landskamp. Det holder
dog ikke Ljubomir Vranjes fra at tro på, at håneretten skifter hænder lørdag
aften.

- Danmark har et godt hold, men vi har også et godt hold. Vi skal bare
fortælle os selv, at det er muligt at slå Danmark. På en god dag kan vi gøre
det, og vi får en god dag lørdag, siger han.

 

 

EM HÅNDBOLD LIGE NU

Feature: 'En kammerat'. Det er Lasse Svan. Og om lidt har han spillet sin
sidste slutrunde for Danmark, fra sektionen "EM håndbold"

Danmarks nummer ét satte dagsordenen fra dag ét, men får 'forhåbentlig lidt
mere hjælp fra forsvaret næste gang', fra sektionen "EM håndbold"

KARAKTERER Èn mand scorer topkarakter efter åbningskampen, fra sektionen "EM
håndbold"

Trods storsejr og straffekastredninger kan Danmark 'ikke være anden halvleg
bekendt', fra sektionen "EM håndbold"

Nådesløse Danmark åbner EM-fortællingen med storsejr, fra sektionen "EM
håndbold"

MINUT FOR MINUT Danmark åbner EM med sikker sejr over Montenegro, fra
sektionen "EM håndbold"

Danmark har før brændt sig på en åbningskamp: 'Til EM er den vigtigere end
ved nogen anden slutrunde' , fra sektionen "EM håndbold"

Danmark er kæmpe favorit, men hvem bejler ellers til guldet? Se eksperternes
favoritter til EM-medaljerne, fra sektionen "EM håndbold"

 

Feature: 'En kammerat'. Det er Lasse Svan. Og om lidt har han spillet sin
sidste slutrunde for Danmark, fra sektionen "EM håndbold"

Danske ministre bliver væk fra vinter-OL i Kina, men har ikke besluttet sig
for VM i Qatar endnu, fra sektionen "Politik"

 <https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em> EM HÅNDBOLD

Sloveniens synske træner vil frarøve Danmark sejren i aften

Håndboldherrerne møder lørdag Slovenien og Ljubomir Vranjes. Et velkendt
ansigt for den danske trup.



Den slovenske landstræner Ljubomir Vranjes har et særligt kendskab til det
danske landshold. (Foto: ZSOLT CZEGLEDI © Ritzau Scanpix)

 

AF

 <mailto:fban at dr.dk> Frederik Mahler Bank

 <mailto:ehal at dr.dk> Emil Halkier i Debrecen

 <mailto:soch at dr.dk> Sofia Morre Christensen

I DAG KL. 06:45

 

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220115/c3c8c42e/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 36950 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220115/c3c8c42e/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 92116 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220115/c3c8c42e/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 48130 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220115/c3c8c42e/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 30312 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220115/c3c8c42e/attachment-0003.jpg>


Mere information om maillisten Sport.