[Sportslisten] EM håndbold DR.Dk I 17 forsøg har Holland aldrig slået Danmark, men i aften vil hurtig hollænder forsøge at snyde danskerne

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Man Jan 24 11:07:38 CET 2022


EM håndbold DR.Dk   I 17 forsøg har Holland aldrig slået Danmark, men i
aften vil hurtig hollænder forsøge at snyde danskerne

 

 <https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em> EM HÅNDBOLD

I 17 forsøg har Holland aldrig slået Danmark, men i aften vil hurtig
hollænder forsøge at snyde danskerne

Mandag møder Danmark Holland i den næstsidste kamp i mellemrunden ved EM i
håndbold.



Det danske landshold forventer, at Hollands Luc Steins kommer til at volde
problemer. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

 

AF

 <mailto:frig at dr.dk> Anders Melchior Frigaard

I DAG KL. 05:44

 

https://www.dr.dk/sporten/haandbold/em/i-17-forsoeg-har-holland-aldrig-slaae
t-danmark-men-i-aften-vil-hurtig

I 17 forsøg er det aldrig lykkedes Holland at besejre Danmark i håndbold.

Mandag aften gør de orangeklædte endnu et forsøg, når de løber på banen til
mødet med det danske landshold i mellemrunden ved EM i håndbold.

STILLINGEN I MELLEMRUNDEN

1.	Danmark, 6 point
2.	Island, 4 point
3.	Frankrig, 4 point
4.	Holland, 2 point
5.	Montenegro, 2 point
6.	Kroatien, 0 point

Alle hold har to kampe tilbage i mellemrunden.

Mens Danmark har kursen sat mod semifinalen, har Holland kniven for struben.
Teoretisk er muligheden der stadig, men den må betegnes som spinkel.
Alligevel er det et hollandsk hold, der har imponeret ved EM-slutrunden.

I hvert fald, hvis man spørger de danske landsholdsspillere.

- De spiller utrolig hurtigt og ret frit. Jeg tror ikke, de føler, de har
det helt store pres på sig. De har spillet noget god håndbold og taget
selvtilliden fra sejrene med videre i turneringen. Jeg synes virkelig, de
spiller noget god håndbold, siger Mads Mensah Larsen.

På grund af hollændernes uimponerede tilgang til turneringen, hvor ikke
mange havde skænket dem de store chancer, og deres hurtige spil, har mange
kastet kærligheden på det hollandske håndboldlandshold.

En af dem, der har kastet kærligheden på Holland, er den danske fløjspiller
Johan Hansen, der har meldt sig selv 100 procent klar til kampen mod
hollænderne, efter han har kæmpet med en lægskade.

- Holland er først og fremmest et ekstremt underholdende hold. Det er nok
det mest vellidte hold ved den her slutrunde. Både blandt tilskuere og de
andre hold.

- De spiller hurtigt med Kay Smits, der så desværre er blevet coronapositiv
nu, og Luc Steins, siger Johan Hansen.



Luc Steins er ikke en typisk håndboldspiller, men han har sine helt egne
spidskompetencer. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

Netop Luc Steins er til daglig holdkammerat med Mikkel Hansen og Henrik Toft
Hansen i Paris Saint-Germain, hvor den hurtige, hollandske playmaker tegner
angrebsspillet.

Med nyheden om, at Kay Smits, der med 45 scoringer er EM-topscorer, er ude
med corona, må der falde ekstra ansvar på Luc Steins.

Derfor kræver det også, at der bliver holdt ekstra øje med ham, fastslår
forsvarsspecialisten Lasse Andersson.

- Hvis man står helt fladt, så har man svært ved at få hjælp, for man bliver
snydt.

- Jo højere oppe på banen, man bliver snydt, jo nemmere er det for ens
holdkammerater at hjælpe til, siger Lasse Andersson.

En ukendt størrelse

Med 45 scoringer i fem kampe er det ganske naturligt, at Holland kommer til
at savne den hårdtskydende bagspiller Kay Smits, der indtil i sommer var på
kontrakt i danske TTH Holstebro.



Kay Smits har fået nettet til at blafre 45 gange ved EM. (Foto: BERNADETT
SZABO © Ritzau Scanpix)

Men tidligere ved slutrunden har det vist sig ikke udelukkende at være
skidt, når nationer bliver ramt af smittetilfælde og derfor må undvære
profiler.

Et meget decimeret islandsk landshold vandt lørdag over Frankrigs olympiske
mestre, og Kroatien, der ligeledes har været hårdt ramt, imponerede mod
Danmark, selvom det ikke blev til point.

Derfor er de danske spillere heller ikke udpræget ekstatiske over Kay Smits'
afbud.

- Vi har haft en del kampe, hvor vi føler, vi har forberedt os lidt
forgæves, eller ikke har kunne forberede os på det, man ender med at stå
mod, når kampen starter.

- Det er sådan, vilkårene er. Det har også været sådan for de andre hold, så
det er bare et parameter, man også bliver målt på til denne slutrunde, siger
Mads Mensah Larsen.

Ud over Kay Smits må hollænderne også undvære Jeffrey Boomhouwer, Robin
Schoenaker, Iso Sluijters, Dennis Schellekens, Bart Ravensbergen, Rutger ten
Velde, Samir Benghanem, Jasper Adams og landstræner Erlingur Richardsson på
grund af coronasmitte.

Kampen mellem Danmark og Holland begynder klokken 18.00 og kan følges i LIGA
på P3 eller ses på TV 2.

 

Mere fra dr.dk

Nyhedsbrevet Håndbold

Følg EM i håndbold og få daglige nyheder.

EM HÅNDBOLD LIGE NU

Feature: I 2012 vandt han sit første guld med Danmark, men ti år senere er
manden med pandebåndet stadigvæk på toppen, fra sektionen "EM håndbold"

Gem kugleramme og lommeregner: Sådan kommer Danmark i EM-semifinalen, fra
sektionen "EM håndbold"

KARAKTERER Flere danske spillere sled og slæbte, da Kroatien bød op til
EM-dans, fra sektionen "EM håndbold"

Håndboldherrerne måtte grave dybt i værktøjskassen for at dæmme op for
kroatisk aggressivitet, fra sektionen "EM håndbold"

Toptændte kroater bragte hallen i kog, men mesterlige Mikkel Hansen styrede
Danmark til sejr, fra sektionen "EM håndbold"

Kroatien er 'et håndboldland' - men alligevel er kampen i aften en ubekendt
størrelse, fra sektionen "EM håndbold"

MINUT FOR MINUT Danmark vinder hektisk og tæt kamp mod Kroatien, fra
sektionen "EM håndbold"

Feature: Saugstrup vil altid diskutere, mener Møllgaard. Men det er ikke til
debat, at han er blandt verdens bedste, fra sektionen "EM håndbold"

 

 

 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220124/72c3fcfe/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 48532 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220124/72c3fcfe/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 39840 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220124/72c3fcfe/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 36020 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20220124/72c3fcfe/attachment-0002.jpg>


Mere information om maillisten Sport.