[Sportslisten] FC Midtjylland var iskolde på heden og overvintrer på Superligaens førsteplads | Superliga | DR Og status i 2023 som slut

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tir Dec 5 18:24:34 CET 2023


FC Midtjylland var iskolde på heden og overvintrer på Superligaens
førsteplads | Superliga | DR

 <https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga> SUPERLIGA


FC Midtjylland var iskolde på heden og overvintrer på Superligaens
førsteplads


Ulvene besejrede Viborg med 5-1 i efterårets sidste Superliga-kamp.

AF

 <mailto:lvig at dr.dk> Morten Løvig Nielsen

 <mailto:msla at dr.dk> Mads Thyrsted Laursen

I GÅR KL. 21:06OPDATERET I DAG KL. 00:21

Der var ikke meget hede over MCH Arena på en råkold mandag aften, hvor FC
Midtjylland tog imod lokalrivalerne fra Viborg.

Alligevel var der næsten udsolgt på stadion, hvor de mange fremmødte håbede
at hjemmeholdet ville gøre noget, de ikke har gjort længe: Ligge nummer 1 i
Superligaen.

FC Midtjylland skuffede ikke. Ulvene besejrede Viborg med 5-1, gik forbi
Brøndby og FC København i stillingen og overvintrer på Superligaens
førsteplads.

- Det er dejligt at kunne slutte der og finde ro i, at vi har indhentet de
andre, efter vi fik en sløj start. Det er fantastisk, siger FC
Midtjylland-anfører, Henrik Dalsgaard til DR Sporten.

Der var ikke meget at varme sig på for de godt 12.000 tilskuere, der næsten
udsolgte stadion, i løbet af den første halve time.

Men da de 30 minutter var gået fik i hvertfald de medrejste Viborg-fans
noget at varme sig på, da Jakob Bonde gjorde det til 1-0.

Serginho driblede ubesværet bolden hele vejen fra egen banehalvdel og ned
til FCM's felt, hvor han fandt Anosike Ementa, der elegant sendte bolden
videre med hælen til Bonde, der var lige så iskold som temperaturen.

Et chok for hjemmeholdet, der nu kiggede ind i en vinterpause på
tredjepladsen.



Jakob Bonde (tv) var en yderst populær herre hos de medrejsende fans, da han
scorede til 1-0 i lokalopgøret. (Foto: © Claus Fisker, Ritzau Scanpix)

Et chok fik FC Midtjyllands Franculino også i første halvlegs overtid, da
han på et hjørnespark sprang op for at ramme bolden. Men i stedet blev han i
hovedet ramt af Viborg-målmand Lucas Lunds handske.

Straffespark til hjemmeholdet, mens Lucas Lund udgik med en skade i
sammenstødet. Reserven i Viborg-målet, purunge Kasper Kiilerich på 18 år,
kunne dog ikke redde Cho Gue-Sungs spark. 1-1.

Episoden med straffesparket trak så lang tid ud, at Ulvene nåede at hyle
endnu en gang i dommerens overtid. Efter 53 minutter sendte chilenske Dario
Osorio et langskud afsted, hvor Kiilerich ikke så for skarp ud. 2-1 til
Midtjylland, der nu pludselig var på førstepladsen.


Ulvene spiste sig godt mætte inden vinterhien


Det er sjældent, at man har to mål scoret i det samme minut af en kamp.
Endnu sjældnere, at det sker på hver sin side af pausen.

Men det var tilfældet på MCH Arena, da Henrik Dalsgaard stod på det rigtige
sted på det rigtige tidspunkt i anden halvleg. Efter 53 minutter, akkurat
som Osorio i første halvleg, stod Dalsgaard klar til at sparke riposten i
mål efter Franculinos indledende forsøg.

Dermed 3-1 til FC Midtjylland, der for alvor havde fundet varmen i
vinterkulden.

For godt ti minutter senere sad kombinationer fuldstændig i skabet for
midtjyderne.

Kristoffer Olsson blev spillet fri på midten af banen, hvor han kunne drible
ned mod feltet og finde en fri Cho Gue-Sung, der elegant sparkede bolden
helt ud langs stolpen uden chance for Kasper Kiilerich, der nok helst vil
glemme sin Superliga-debut.



Cho Gue-Sung kom med sine to mål op på otte sæsontræffere i Superligaen.
(Foto: © Claus Fisker, Ritzau Scanpix)

Den unge målmand nåede nemlig at hente bolden i nettet endnu en gang, da Ola
Brynhildsen efter 83 minutter var hurtigst over returen fra Kiilerich og
forværrede viborgensernes aften på ny.

Det ender 5-1 i lokalopgøret til FC Midtjylland, der kan tage masser af
selvtillid med ind til forårssæsonen, som begynder i februar.

- Vi har bevist, at vi sagtens kan være med, selvom der var en masse, der
tvivlede på os i starten. Det er rart at være, hvor, vi selv synes, vi hører
til, siger Henrik Dalsgaard.

Er i også det bedste hold i Danmark lige nu?

- Det, synes jeg, vi er.

Er i favoritter til DM-guldet?

- Det synes jeg vi er, slutter Henrik Dalsgaard.

 

https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga/fc-midtjylland-var-iskolde-paa-h
eden-og-overvintrer-paa-superligaens

 

tabel med 10 kolonner og 13 rækker

3F SUPERLIGAEN 2023/2024           

1

FC Midtjylland

17

11

3

3

34 - 20

+14

36  

2

Brøndby IF

17

10

4

3

33 - 17

+16

34  

3

FC København

17

10

3

4

34 - 21

+13

33  

4

AGF

17

7

7

3

21 - 17

+4

28  

5

FC Nordsjælland

17

7

6

4

26 - 14

+12

27  

6

Silkeborg IF

17

8

3

6

26 - 19

+7

27  

7

Lyngby

17

5

5

7

21 - 27

-6

20  

8

Viborg

17

5

4

8

17 - 29

-12

19  

9

OB

17

4

5

8

21 - 25

-4

17  

10

Randers FC

17

3

7

7

18 - 31

-13

16  

11

Vejle Boldklub

17

3

5

9

16 - 21

-5

14  

12

Hvidovre

17

1

4

12

9 - 35

-26

7  

tabel slut

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20231205/fdeb7d93/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 38103 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20231205/fdeb7d93/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 24880 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20231205/fdeb7d93/attachment-0001.jpg>


Mere information om maillisten Sport.