[Sportslisten] Kvinde Fodbold: sDe høje danskere bruger særlig taktik, som er populær ved VM | FIFA VM 2023 | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Man Jul 31 10:11:17 CEST 2023


sDe høje danskere bruger særlig taktik, som er populær ved VM | FIFA VM 2023
| DR

 <https://www.dr.dk/sporten/fodbold/vm-kvinder> FIFA VM 2023

De høje danskere bruger særlig taktik, som er populær ved VM

Indadskruede hjørnespark fylder meget hos danskerne, der har VM-slutrundens
højeste spillere. Det forstår landsholdets keeper godt. De er nemlig svære
at håndtere.



Janni Thomsen gør klar til at sende et hjørnespark ind i panden på en
medspiller. (Foto: © DAN HIMBRECHTS, Ritzau Scanpix)

AF

 <mailto:jmig at dr.dk> Jacob Mignon

12 MIN. SIDEN

Det perfekte spark. Indadskruet. Direkte ind i panden på en stærk angriber.

Ved VM i Australien og New Zealand er godt en tredjedel af alle scoringer
faldet efter hjørnespark. Det er også tilfældet for Danmarks foreløbigt ene
scoring, der blev sendt i nettet mod Kina efter et solidt hovedstød af
Amalie Vangsgaard.

Og det er ingen tilfældighed, at netop denne taktik har givet pote for
danskerne, siger den danske målscorer.

- Vi træner hjørnespark en del, vi får rutinerne ind og holder fokus, mens
vi gør det, fordi det er så vigtigt. Vi ser jo, hvor mange mål, der bliver
scoret på standardsituationer, siger Amalie Vangsgaard.

Danmark ved VM

*	Danmark - Kina: 1-0
*	England - Danmark: 1-0
*	Haiti - Danmark: Endnu ikke spillet

Selvom Vangsgaard har bevist sin farlighed i feltet, er hun ikke alene om at
være en trussel for modstanderen på dødbolde.

- Jeg synes, vi er mange vigtige spillere på hjørnespark. Vi er mange høje
spillere på holdet og mange gode headere, så jeg synes, at det er en klar
styrke for os, siger hun.

DR Sportens fodboldekspert Arnela Muminovic har set nærmere på det danske
holds brug af hjørnespark og spottet en tydelig tendens.

Af de seneste 46 af slagsen er 44 af dem blev sparket med indadskru. Den
samme tendens er gældende for flere af de andre hold.

- Vi så Sverige vinde 5-0 over Italien i seneste kamp, hvor de også scorede
tre mål efter indadskruede hjørnespark.

- Sverige har haft 19 hjørnespark ved VM, hvor alle har været indadskruede.
Det samme med Australien, som har haft 20 hjørnespark, siger Arnela
Muminovic.



Amalie Vangsgaard var også farlig i luftspillet mod England, hvor hun ramte
stolpen i de døende minutter. (Foto: © DAN HIMBRECHTS, Ritzau Scanpix)

Den danske landsholdsmålmand Lene Christensen omtaler de indadskruede
hjørnespark med gru.

- Et indadskruet hjørnespark er sindssygt vanvittigt, fordi du bliver nødt
til at tage et lavere udgangspunkt (i feltet, red.). Der er mange, der er
begyndt at stille sig inde foran keeperen. Både rundt om, foran og bagved,
hvor du som keeper bliver skærmet lidt uden, at der bliver begået frispark,
siger Lene Christensen.

- Det er helt sikkert sværere for målmanden. Ved et udadskruet spark vil
bolden oftest havne længere ude i feltet, og så man kan tage et højere
udgangspunkt i forhold til målstregen.

- Så jeg kan i hvert fald godt forstå, at vi selv gør det, siger Lene
Christensen.

Høje danske spillere

Udover den klare trend, der lige nu ses ved VM, har det danske hold faktisk
endnu en fordel, når det kommer til de farlige dødbolde.

Det er nemlig det hold, der har den højeste gennemsnitshøjde af alle
mandskaber ved slutrunden.



Derfor er det også vigtigt for landstræner Lars Søndergaard, at holdet får
udnyttet denne fordel endnu mere, end vi har set.

- Jeg vil meget gerne have, at vi får flere hjørnespark, så vi kan vise
vores styrke. Det fik vi mod Kina, og det gav så pote.

- Vi skal op på den sidste tredjedel, så vi kan sørge for at udfordre og
komme i én mod én-situationer. Jeg siger ikke, at bolden skal sparkes ind på
modstanderens ben, selvom det kunne være en måde. Men det gælder om at
tvinge modstanderen til at gøre et eller andet, siger Lars Søndergaard.

Om Danmark får held med sine hjørnespark mod Haiti kan du følge med i her på
dr.dk og i LIGA på P4. Kampstart er tirsdag klokken 13.

 

https://www.dr.dk/sporten/fodbold/vm-kvinder/de-hoeje-danskere-bruger-saerli
g-taktik-som-er-populaer-ved-vm

Del på Facebook

Del på Twitter

Kopier link

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230731/a01777ee/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 39757 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230731/a01777ee/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 60526 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230731/a01777ee/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 115013 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230731/a01777ee/attachment-0002.jpg>


Mere information om maillisten Sport.