[Sportslisten] ATLETIK: 49.000 kroner og et hus, tak! Løbestjerne belønnes for to vilde verdensrekorder | Atletik | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Ons Jun 14 21:14:56 CEST 2023


49.000 kroner og et hus, tak! Løbestjerne belønnes for to vilde
verdensrekorder | Atletik | DR

 <https://www.dr.dk/sporten/atletik> ATLETIK

49.000 kroner og et hus, tak! Løbestjerne belønnes for to vilde
verdensrekorder

Løberen Faith Kipyegon, der i sidste weekend slog en verdensrekord, har fået
tildelt en præmiebonus og et hus af den kenyanske regering.

 

Kenyaneren Faith Kipyegon slog i weekenden verdensrekord på 1500
meter-distancen. (Foto: © CIRO DE LUCA, Ritzau Scanpix)

 

AF

 <mailto:seba at dr.dk> Sebastian Taarsted Bagger

 

Kenyanske Faith Kipyegon er ikke kun blevet en fornem titel som
verdensrekordholder rigere.

Den 29-årige mellemdistanceløber, der i de to foregående weekender har slået
to verdensrekorder på to forskellige distancer, er nemlig også blevet
omtrent 50.000 kroner og et hus rigere.

Præmier, hun har fået tildelt af den kenyanske regering for sine bedrifter
de seneste uger.

I forrige weekend slog hun verdensrekorden på 1500 meter-distancen, og blot
en uge senere gentog kenyaneren så magtdemonstrationen på løbebanen, da hun
satte det ene ben foran det andet og satte verdensrekord på 5000
meter-distancen.

Imponerende bedrifter, og præstationerne i først Firenze og siden ved et
Diamond League-stævne i Paris fortjener også at blive belønnet, siger Kenyas
præsident, William Ruto.

- Faith Kipyegon har gjort Kenya utrolig stolt. Hun er et skinnende eksempel
på stabilitet, disciplin og hårdt arbejde.

- Regeringen vil belønne hende med en total på fem millioner shillings for
den ene rekord, og så vil vi give hende et hus til en værdi af seks
millioner shillings for den anden rekord,
<http://www.standardmedia.co.ke/sports/sports/article/2001475076/president-r
uto-hosts-kipyegon-omanyala-for-breakfast-at-state-house#google_vignette>
siger William Ruto til det kenyanske medie The Standard.

 

Faith Kipyegon blev tiljublet af alle konkurrenterne, efter hun i weekenden
slog verdensrekorden på 1500 meter-distancen. (Foto: © REMO CASILLI, Ritzau
Scanpix)

De fem millioner kenyanske shillings svarer til omtrent 49.000 danske
kroner.

Et beløb, den kenyanske regering fremover har tænkt sig at hoste op med,
hver gang en kenyaner slår en verdensrekord.

- Vi har besluttet, at enhver kenyaner, der deltager i en verdensompændende
begivenhed og slår en verdensrekord, i modsætning til tidligere, hvor der
ikke var nogen anerkendelse, fremover vil blive tildelt fem millioner
shillings, siger præsidenten.

LÆS OGSÅ:
<https://www.dr.dk/sporten/atletik/er-ren-luft-hemmeligheden-bag-superloeber
s-verdensrekord-ekspert-er-i-tvivl> Er ren luft hemmeligheden bag
superløbers verdensrekord? Både og, mener ekspert

Atleter skal belønnes passende

Kenyanske løbere har gennem de seneste årtier slået adskillige
verdensrekorder.

Udover verdensstjernen Eliud Kipchoge, der ad flere omgange har slået sin
egen verdensrekord på maratondistancen, slog også 29-årige Peres Jepchirchir
for knap to år siden sit navn fast på den internationale atletikscene, da
hun hapsede verdensrekorden på halvmaraton.

 

38-årige Eliud Kipchoge har - ud over sin verdensrekord på maratondistancen
- også tidligere været verdensrekordholder på 1500 meter-distancen. (Foto: ©
TOBIAS SCHWARZ, Ritzau Scanpix)

Samtidig har 29-årige Brigid Kosgei siddet tungt på kvindernes maratontrone,
siden hun i 2019 satte en verdensrekord i tiden 2 timer, 14 minutter og 4
sekunder.

Sådanne præstationer er ikke altid blevet belønnet af den kenyanske
regering, men det vil de blive fremover.

- Vi har en talentfuld mængde løbere, der kan slå enhver rekord, og fremover
vil vi arbejde tæt sammen med vores atleter og også belønne dem passende,
siger den kenyanske præsident.

LÆS PÅ DR.DK

 
<https://www.dr.dk/sporten/supermanager-vil-ikke-tage-ansvar-slavelignende-f
orhold-toploebere-jeg-er-ikke-samaritaner> 


https://www.dr.dk/sporten/atletik/49000-kroner-og-et-hus-tak-loebestjerne-be
loennes-vilde-verdensrekorder

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230614/444379ca/attachment.html>


Mere information om maillisten Sport.