[Sportslisten] FC Midtjylland nærmer sig toppen: Se weekendens mål her | Superliga | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Man Nov 13 07:32:11 CET 2023


                             FC Midtjylland nærmer sig toppen: Se weekendens
mål her | Superliga | DR

 

 <https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga> SUPERLIGA

FC Midtjylland nærmer sig toppen: Se weekendens mål her

Se alle scoringer fra den igangværende spillerunde i Superligaen.

Superligakampen mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland på MCH Arena i
Herning søndag dem 12. november 2023. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau
Scanpix)

 

AF

 <mailto:ehal at dr.dk> Emil Halkier

 <mailto:seba at dr.dk> Sebastian Taarsted Bagger

I GÅR KL. 21:01OPDATERET I GÅR KL. 23:00

Halvejsmærket er allerede krydset og fra nu af spidser det kun yderligere
til runde for runde i Superligaens grundspil.

Herunder får du mål og højdepunkter fra kampene i 15. spillerunde, der
blandt andet bød på intenst derby i Parken.

Pointdeling i Parken

I et udsolgt Parken spillede FC København 0-0 med Brøndby i søndagens derby,
der ud over at være et lokalbrag også var et opgør mellem holdene på
Superligaens første- og andenplads.

Særligt Brøndby havde problemer med at sætte noget sammen offensivt, mens
FCK var en kende bedre til at kombinere sig frem til chancer.

En kombination af manglende skarphed og en velspillede Patrick Pentz i
Brøndby-målet gjorde dog, at det heller ikke blev til mål i den modsatte
ende.

Se højdepunkter fra kampen her:

Afspil video

2 MINUTTER

Vejle kæmper sig til sejr

Vejle sparkede søndag nyt liv i drømmen om overlevelse, da oprykkeren slog
Lyngby med 1-0 i Superligaen.

Kvalitet var en mangelvare hos begge hold før pausen, men Vejle-topscorer
German Onugkha fik efter 67 minutter brudt dødvandet. Scoringen åbnede
kampen op, da Lyngby skulle længere frem på banen. Gæsterne blev dog ikke
farlige, og dermed fik Vejle sæsonens bare tredje sejr.

Se højdepunkterne fra kampen her:

Afspil video

45 SEKUNDER

FCM besejrer sløve FCN

Der var vigtige point på spil til topstriden søndag eftermiddag, da FC
Midtjylland fik fuldt udbytte med en 2-0-sejr over FC Nordsjælland i
Superligaens 15. runde.

Med sejren er FCM på tredjepladsen med 30 point og har kun tre point op til
FC København på førstepladsen. Nordsjælland er på femtepladsen med 25 point.

Se højdepunkterne fra kampen her:

Afspil video

2 MINUTTER

Hvidovre sikrer første sejr

Hvidovre IF fik overraskende klubbens første Superliga-sejr, da mandskabet
vandt 2-0 over OB i Superligaen.

Resultat betyder, at Hvidovre fortsat befinder på sidstepladsen - nu med
seks point. OB forbliver nummer ti med 13 point, men nu kun med et enkelt
point ned til Vejle Boldklub på 11.-pladsen.

Se højdepunkterne fra kampen her:

Afspil video

2 MINUTTER

AGF trækker det længste strå mod Viborg

Efter en flot anden halvleg kunne AGF søndag juble over en 2-0-sejr på
hjemmebane mod Viborg i Superligaens runde 15.

Sejren blev grundlagt på fem for Viborg skæbnesvangre minutter efter pausen,
hvor et AGF-mål og en Viborg-udvisning blev afgørende, efter at første
halvleg havde været en chancefattig ørkenvandring.

Dermed lykkedes Viborg-træner Jacob Poulsen ikke med følge op på sejren over
Silkeborg i cheftrænerdebuten.

Se højdepunkterne fra kampen her:

Afspil video

45 SEKUNDER

Fredag: Silkeborg delte med Randers

Både Randers og Silkeborg kunne dufte sejren, men det endte 1-1 i fredagens
superligaopgør, der for alvor livede op i afslutningen.

John Björkengren bragte i første halvleg Randers på sejrskurs, og et
uinspireret Silkeborg-hold havde frem til slutfasen ingen kvalificerede
modsvar.

Men først udlignede indskifteren Callum McCowatt, og siden fik Silkeborg
også chancen for at sejre. Men Randers-keeper Patrik Carlgren pillede flot
Søren Tengstedts straffespark.

Se højdepunkter fra kampen her:

Afspil video

2 MINUTTER

 
<https://www.facebook.com/share.php?u=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fsporten%2Ffo
dbold%2Fsuperliga%2Ffc-midtjylland-naermer-sig-toppen-se-weekendens-maal-her
> 


https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga/fc-midtjylland-naermer-sig-toppe
n-se-weekendens-maal-her

 

Mere fra dr.dk

tabel med 10 kolonner og 13 rækker

3F SUPERLIGAEN 2023/2024           

1

FC København

15

10

3

2

32 - 17

+15

33  

2

Brøndby IF

15

9

3

3

26 - 14

+12

30  

3

FC Midtjylland

15

9

3

3

25 - 18

+7

30  

4

Silkeborg IF

15

8

3

4

25 - 13

+12

27  

5

FC Nordsjælland

15

7

4

4

25 - 13

+12

25  

6

AGF

15

6

6

3

19 - 16

+3

24  

7

Lyngby

15

4

4

7

16 - 24

-8

16  

8

Viborg

15

4

4

7

14 - 23

-9

16  

9

Randers FC

15

3

6

6

18 - 30

-12

15  

10

OB

15

3

4

8

19 - 24

-5

13  

11

Vejle Boldklub

15

3

3

9

15 - 20

-5

12  

12

Hvidovre

15

1

3

11

8 - 30

-22

6  

tabel slut

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20231113/20d08291/attachment.html>


Mere information om maillisten Sport.