[Sportslisten] Kan 325 A-landskampe erstattes? Det finder landstræneren ud af mod Island | Kvindelandsholdet | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Fre Okt 27 17:48:48 CEST 2023


Kan 325 A-landskampe erstattes? Det finder landstræneren ud af mod Island |
Kvindelandsholdet | DR

 <https://www.dr.dk/sporten/fodbold/kvindelandsholdet> KVINDELANDSHOLDET

Kan 325 A-landskampe erstattes? Det finder landstræneren ud af mod Island

Med skaderne til Pernille Harder, Sofie Junge og Simone Boye skal
landstræner Andrée Jeglertz foretage markante ændringer til fredagens
Nations League-kamp.

Afspil video

AF

 <mailto:ehal at dr.dk> Emil Halkier

 <mailto:hnl at dr.dk> Interview: Henrik Liniger

Det er de ranke rygges forsamling, Danmarks fodboldkvinder, der glæder sig i
kor til at bygge videre på stimen i Nations Leagues gruppespil fredag på
udebane mod Island.

Sejre avler ofte mere af samme skuffe, som holdets nytiltrådte landstræner,
svenske Andrée Jeglertz, konstaterer.

Han må dog også forholde sig, at skaderne til Pernille Harder, Sofie Junge
og Simone Boye betyder, at der mangler 325 A-landskampes erfaring og tre
normale afstivere op gennem banens midte.

- Det er indlysende, at det er tre fantastisk dygtige spillere, men det er
spillere, som kan komme ind og udfylde de roller på en god måde. Så det er
jeg ikke utrolig over, siger Andrée Jeglertz til DR Sporten.

Tre store profiler mangler

Danmarks fodboldkvinder er ramt af skader på tre af holdets mest rutinerede
spillere til fredagens landskamp mod Island i Nations League.

Pernille Harder (30 år): 147 A-landskampe

Simone Boye (31 år): 90 A-landskampe

Sofie Junge (31 år): 88 A-landskampe

Trioen var en del af startopstillingerne i danskernes første to gruppekampe
og har sammenlagt spillet 325 A-landskampe.

To kampe og to sejre inde i sin tid som landstræner er han dog tryg ved, at
de næste i rækken kan udfylde tomrummene i rutinens fravær og måske endda
tilføre holdet noget nyt.

- Pernille er, som jeg også har sagt om Junge og Boye, en meget dygtig
fodboldspiller og har spillet to rigtig gode landskampe senest. Det er svært
at erstatte sådan en spiller. Det kan man ikke. Men vi har spillere, som har
nogle egenskaber, der kommer til at give holdet noget andet, som jeg tror
kommer til at passe godt ind i kampen mod Island, siger Andrée Jeglertz.

Der kan komme startvanskeligheder

I de helt nære relationer bliver Stine Ballisager en af dem, der kommer til
at mangle sin normale sidemakker. Her plejer Simone Boye at hjælpe til som
lukkeansvarlig i midten af Danmarks defensiv.

Ballisager medgiver, at det rokker båden at undvære trioen og samtidig
fastholde det tryk, holdet leverede i sejrene over Tyskland og Wales.

- Det bliver spændende at se, om vi kan det. Det håber jeg selvfølgelig, men
det kan godt være, at der er lidt startvanskeligheder. Man skal lige finde
hinanden, men jeg tror, at det nok skal blive godt, siger Stine Ballisager,
som fredag kan spille landskamp nummer 50 for Danmark.

Herunder kan du høre, hvad Katrine Veje tænker om at mangle tre
nøglespillere mod Island:

Afspil video

Derfor er Ballisager også klar til at markere sig "lidt mere". Hun er ellers
normalt ikke den, der råber hverken mest eller højest.

Også venstreback Katrine Veje, som med 151 kampe har fjerdeflest nogensinde
i rødt og hvidt, er klar til at støtte op om de nye mere uprøvede i
startopstillingen.

- Vi skal gøre det let for dem, der kommer ind. Uanset om de er unge eller
gamle. Vi skal specielt hjælpe de unge på vej og give dem den tillid og
selvtillid, som gælder i en landskamp, siger Veje.

Se Danmarks kamp mod Island fredag aften direkte på DR2 og DRTV med optakt
fra klokken 20.15. Du kan også følge opgøret i LIGA på P4 og på dr.dk.

 

 

https://www.dr.dk/sporten/fodbold/kvindelandsholdet/kan-325-landskampe-ersta
ttes-det-finder-landstraeneren-ud-af-mod

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20231027/a0448c85/attachment.html>


Mere information om maillisten Sport.