[Sportslisten] Kvinde fodbold: Der var plads til tryllerier, da Danmark vandt sikkert over Wales | Kvindelandsholdet | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tir Sep 26 22:45:41 CEST 2023


Der var plads til tryllerier, da Danmark vandt sikkert over Wales |
Kvindelandsholdet | DR

 

 <https://www.dr.dk/sporten/fodbold/kvindelandsholdet> KVINDELANDSHOLDET


Der var plads til tryllerier, da Danmark vandt sikkert over Wales


Med 5-1-sejren tirsdag aften har danskerne fortsat maksimumpoint i Nations
League-gruppespillet.

Afspil video

2 MINUTTER

AF

 <mailto:ehal at dr.dk> Emil Halkier

Hvis godt begyndt er halvt fuldendt, har de danske fodboldkvinder intet at
klage over, efter holdet tirsdag aften vandt 5-1 over Wales på udebane i
Nations League.

Med sejren har danskerne seks point efter to kampe i Nations
League-gruppespillet, hvor der for enden af regnbuen er mulighed for at
sikre en god rangering i EM-kvalifikationen, men også kæmpe sig til OL i
Paris næste sommer.

Bare hvis nogen skulle sidde ude i hjørnesofaen og være i tvivl om den
sportslige betydning af sådan en sejr i Cardiff.

Var der walisiske ambitioner om at rokke båden, gjorde de det svært for sig
selv. Allerede da bolden skulle gives op, kom hjemmeholdet på kant med
fodboldloven og forærede Danmark historiens, måske, hurtigste frispark i
kampens første sekund.


Danmarks kampprogram i Nations League


·         27. oktober mod Island i Reykjavik

·         31. oktober mod Wales i Viborg

·         1. december mod Tyskland i Rostock

·         5. december mod Island i Viborg

Fem minutter senere blev det så rigtig kritisk, da Rhiannon Roberts sparkede
hul i luften og ramte danske Amalie Vangsgaard på sin vej. Straffespark, lød
dommen, og her eksekverede Pernille Harder sikkert til 1-0.

Selvsamme Harder scorede også til 2-0 kort efter på fornemt forarbejde fra
Frederikke Thøgersen.

Føringen lagde en lille dæmper på tingene. Altså, indtil Amalie Vangsgaard
inviterede til sambalektioner langs sidelinjen og elegant vippede bolden
over sig selv og sin direkte modspiller.

Afspil video

7 SEKUNDER

Kontraangrebet løb ud i sandet, men nyd lige detaljen herover. Kælen
boldbehandling fra den dobbelte målscorer mod Tyskland forleden.


Hattrick-Harder lukkede målfesten


En landstræner vurderes på flere parametre, men fokuseres der udelukkende på
resultaterne har den nye landstræner, svenske Andrée Jeglertz, indledt på
bedst mulig vis.

Danskerne scorer også godt med mål, det har tidligere været et hovedbrud, og
kreerede chancer til at udbygge mod Wales.

Men i de defensive rækker blev det hele en smule for passivt. Det gav
36-årige Jessica Fishlock den plads, hun skulle bruge til at reducere til
1-2 efter 51 minutter.



Stine Ballisager i duel med Carrie Jones under kampen mod Wales. (Foto: ©
Andrew Boyers, Ritzau Scanpix)

Antræk til nervøsitet blandt danskerne, men det havde Frederikke Thøgersen
heldigvis kuren mod.

Hun dirigerede således Sofia Svavas indlæg i nettet til 3-1 og gjorde
kampens sidste halve time langt mere behagelig, end den kortvarigt så ud til
at blive.

Det hjalp også, at indskiftede Sanne Troelsgaard kastede sig med hovedet
forrest ind i en returbold og pandede bolden ind, inden Pernille Harder
kronede sin aften med at lave hattrick og lukke til slutresultatet 5-1.

 

 

https://www.dr.dk/sporten/fodbold/kvindelandsholdet/der-var-plads-til-trylle
rier-da-danmark-vandt-sikkert-over-wales

 





-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230926/6040f590/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 67124 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sport_blindkom.dk/attachments/20230926/6040f590/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Sport.