<html xmlns:v="urn:schemas-microsoft-com:vml" xmlns:o="urn:schemas-microsoft-com:office:office" xmlns:w="urn:schemas-microsoft-com:office:word" xmlns:m="http://schemas.microsoft.com/office/2004/12/omml" xmlns="http://www.w3.org/TR/REC-html40"><head><meta http-equiv=Content-Type content="text/html; charset=utf-8"><meta name=Generator content="Microsoft Word 15 (filtered medium)"><style><!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Verdana;
panose-1:2 11 6 4 3 5 4 4 2 4;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:#0563C1;
text-decoration:underline;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-priority:99;
color:#954F72;
text-decoration:underline;}
p.msonormal0, li.msonormal0, div.msonormal0
{mso-style-name:msonormal;
mso-margin-top-alt:auto;
margin-right:0cm;
mso-margin-bottom-alt:auto;
margin-left:0cm;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;}
span.EmailStyle19
{mso-style-type:personal-reply;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
font-size:10.0pt;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
--></style><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapedefaults v:ext="edit" spidmax="1026" />
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapelayout v:ext="edit">
<o:idmap v:ext="edit" data="1" />
</o:shapelayout></xml><![endif]--></head><body lang=DA link="#0563C1" vlink="#954F72"><div class=WordSection1><p class=MsoNormal><b>Fra af </b>Allan Fohlmann <b>Sendt:</b> 19. februar 2026 15:25 <a href="mailto:fohlmann@stofanet.dk">fohlmann@stofanet.dk</a> <b>Emne:</b> Nekrolog: Sepp Piontek.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Denne meget lange men meget velskrevne og informative nekrolog er hugget på Flemming Tofts facebookside.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Sepp er død, fodbolden lever. Takket været Sepp.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Det var ham, der ændrede dansk fodbold. Den tyske dansker.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Disciplinen, det hårde slid, den germanske grundighed - det var, hvad han kom med. Han transformerede landsholdsfodbolden. Og gjorde nationaldragten til mere end en tur i byen med gutterne.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Det var sådan de havde det - spillerne på landsholdet. Under den trinde Kurt Nielsen, der iført hængerøv i træningsbuksen, et kækt amatørhjerte og en omgængelig væremåde, kridtede linjer og smil. Spillerne bestemte farten - og den gik mod det indre København rundt om landskampene.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>DBU skulle have ny landstræner - sidst i halvfjerserne.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>\u201cBare det ikke bliver en tysker\u201d.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Preben Elkjær - sagt med glimt i øjet, men dog med udråbstegn. Han mente det. Han frygtede den tyske disciplin. Det blev en tysker.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Og han ville gøre gammel dansk til nyt tysk - med andre ord ændre attitude. I DBU og hos spillerne. Det skulle være alvor, det der med landsholdet.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Forvandlingen betød et dansk landshold, der blevet taget internationalt seriøst. Og en række fremragende spillere, der tog det internationalt seriøst. Ellers var de ikke med. Uanset navn og rang.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>De prøvede i starten, spillerne, at tage temperaturen på den nye klasselærer. Men de slog sig på en tysker, der var bygget på en opdragelse af de barske, mens anden verdenskrig prægede kloden og ikke mindst Breslau, hvor Sepp voksede op.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Hans forældre måtte sælge deres ejendele for at kunne sætte mad på bordet til Josef (Sepp) og hans to søskende. Det var et liv på krigens barske betingelser, Breslau blev tæppebombet, indbyggerne flygtede og byen blev polsk og hedder i dag Wroclaw.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Det var det, der formede Sepp og gav ham den særlige karakter. Han skulle kæmpe for at løfte sult og modgang. Den barske virkelighed krævede hårdt slid, seriøst arbejde og karakter. Det blev dna-strengen i det videre liv.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Han skulle have været på bygningskonstruktør-vejen, men valgte at bygge sin egen og senere det danske landsholds fremtid op. Den aktive karriere i Werder (og seks gange på landsholdet) som \u201cBøflen fra Bremen\u201d på grund af sin fysiske kompromisløshed.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Det var en \u201ctypisk Sepp\u201d, da han via sin danske klubkammerat, John Danielsen, lærte lidt danske gloser og før en kamp sagde til sin direkte modstander fra Borussia Mönchengladbach, danske Ulrik leFevre: \u201cHvilken hospital vil du på\u201d. Resultatet var som Sepp-ventet - le Fevre satte ikke en fod rigtigt.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Sepp var også kompromisløs i sine krav til de \u201cforkælede\u201d danske spillere, da han tog over i 1979. Men han forstod at massere lidt dansk mentalitet ind i helheden. På den måde fik han Elkjær og co. til at acceptere den fodboldmæssige alvor og dens muligheder.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Der var særlige nedslag i Pionteks tid. Foruden dem han naturligvis satte højest - hustruen Gitte og datteren Stephanie. <o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Landskampen i Rom 1980, hvor Danmark tabte 2-0, men hvor spillerne i flyet hjem festede i uhørt, men sædvanlig grad. Det øgede Sepps disciplinære og bryske udtryk overfor hver enkelt - han flyttede landsholdshotel fra noget nær luksus på Strandvejen nord for København til betonbyggeri på den københavnske vestegn.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Spillerne forstod alvoren, brokkede sig, men måtte adlyde - og acceptere. Det her var Sepp Piontek.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Det blev en seriøs samling, der skabte det hold Sepp, Danmark - og spillerne ville. Fluebenet kan her år senere sættes ud for 3-1 sejren over Italien i Idrætsparken 1981, 2-2 kampen mod England i 1982, 1-0 sejren på Wembley (Allan Simonsen) i 83 og så kvalifikationen til det internationale kort efter 2-0 sejren i Grækenland.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Vi husker nok bedst EM i Frankrig 1984 og den evigt levende VM-slutrunde i 86, men for Sepp Piontek var det absolutte højdepunkt 4-2 sejren over Sovjetunionen 1985.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Ting fra resultattavlen og aldrig til glemmebogen. Men hans generelle indflydelse på dansk fodbold, mentaliteten, alvoren i legen i en kombination med mange fremragende spillere og et dansk publikum, der sørgede for fællesskabet, gør mindestenen særlig i vores fodboldhistorie.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Og så hans evne til at favne danskerne og vores sprog. Det kan godt være han spurgte efter \u201ckillinger\u201d, når han ville bestille kyllinger, og at han gebrokkent sagde \u201csmå marginaler\u201d, men han omfavnede sit nye lands modersmål og holdt den tyske disciplin ud i den ene strakte arm, mens han med den anden blev en af \u201cvores\u201d og en ven af folket. Og af spillerne. Ikke mindst Preben Elkjær, der altid har fremhævet deres indbyrdes venskab. Sådan var det ikke fra starten - \u201cJeg kunne slå ham ihjel\u201d, sagde Sepp, når drillerierne i provokations højde blev for udtalte. To personligheder, der mødtes på midten.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Sepp Piontek kunne fortælle i timevis - også selvom han ikke fik lov. Så tog han selv ordet. Og delte ud med begejstring - og forundring - over sin tid som landstræner i Haiti. Her mødte han zombier, voodoo og sort magi som en del af bruttotruppen. Spillere der ikke ville gå i bad, fordi de mente at sorte kræfter så ville overtage deres krop, spilleren der mente han kunne flyve og derfor blev sat af bussen på vej til kamp og i det hele taget en verden, der var så langt fra det tyske \u201cordning muss sein\u201d - ifølge ham selv en tid og et liv han tog med til Danmark. Til en vis grad.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Personligt fik jeg et særligt forhold til Sepp - fordi jeg var med og omkring ham i hele hans regeringsperiode. Hans signatur var mere, meget mere, end det bryske, det tyske. Han charmerede med sin sproglige balance, som jeg stadig tror var bevidst. For i bund og grund gik han op i korrekthed, og insisterede på sine egne indre linjer, at han hurtigt skulle indhalere så meget dansk, som omgivelserne ville syntes om. Således gik han rundt i Fælledparken før sin første udtagelseskamp med en seddel i hånden. Og for sig selv nærmest bugtalede han hver enkelt spiller, så han til sidst kunne navnene.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>\u201cNogenlunde\u201d, som Elkjær sagde.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Jeg var med, da han debuterede som landstræner i finske Mikkeli. Og jeg var med i flyet fra Stockholm til London, da han sagde op som landstræner. To fikspunkter i hver sin ende af Sepp-skalaen. Det første med en optimisme og tro på noget stort med det danske landshold: \u201cDanmark har en masse gode spillere, men ikke noget landshold\u201d. Det andet med en bestemthed, da han følte sig snydt af dele af pressen i en sag, der omhandlede hans (lovlige) økonomiske forhold i Liechtenstein.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Han blev derefter træner i Tyrkiet, Silkeborg, AaB og Grønland. Men mest af alt fortsatte han som den dynamiske fortæller i den krønike, han selv var en stor del af. Charmerende og engageret i de gentagelser, der fødte nye anekdoter, og hvor det tyske og danske sprog flettede sig ind og ud af hinanden. Sprechstallmeister Sepp.<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>Han troede på det danske landshold, han troede på sine spillere. Han gav os noget særligt - vi lod os begejstre. De vandt ikke noget - dynamit-drengene. Og dog, de vandt vores hjerter. Der er de stadig. Måske placeret i en kontekst fra den troende Sepp Piontek:<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'>\u201cNår man tror på Gud, vil man aldrig tørste efter mere\u201d\u2026<o:p></o:p></span></p><p><span style='font-size:14.0pt;font-family:"Verdana",sans-serif'><o:p> </o:p></span></p></div></body></html>