[Sundhed] Ondt i hovedet? Sådan mærker du forskel på migræne og almindelig hovedpine | Kroppen | DR.DK

[Hans Mikkelsen]

Hej. 
Her måske en god artikel for nogen. 
God læselyst med artiklen. 
MVH.
Hans Mikkelsen. 

Ondt i hovedet? Sådan mærker du forskel på migræne og almindelig hovedpine |
Kroppen | DR.DK

 

Kroppen forside

Ondt i hovedet? Sådan mærker du forskel på migræne og almindelig hovedpine  

Der findes over 200 forskellige former for hovedpine.

 

AF

Allan Nisgaard

I GÅR KL. 11:48

 

Spændinger i nakken, trykken i tindingerne eller smerter i hele hovedet.

Hovedpine kan føles forskelligt fra gang til gang og fra person til person.

Har du ofte hovedpine, kan du måske komme i tvivl om, der er tale om den
mest almindelige form for hovedpine, også kaldet spændingshovedpine, eller
om

der er tale om migræne.

- Både spændingshovedpine og migræne er primære hovedpinetyper. Det vil
sige, at de ikke er forårsaget af noget andet, som for eksempel alkohol
eller en

forkølelse. De er i stedet kommet af sig selv.

Sådan siger privatpraktiserende speciallæge i neurologi og lægefaglig
rådgiver på Nationalt Videnscenter for Hovedpine på Rigshospitalet i
Glostrup, Jakob

Møller Hansen.

Han understreger, at der er tydelige forskelle på de to hovedpinetyper. Ved
migræne er der nemlig mange flere symptomer udover hovedpinen.

- Migræne er en sygdom, der ofte gør, at du er nødt til at gå i seng og
blive hjemme fra arbejde eller uddannelse, siger Jakob Møller Hansen.

figur

OVER 200 FORSKELLIGE TYPER HOVEDPINE

Der findes over 200 forskellige hovedpinetyper. En del af dem er sekundære
hovedpinetyper, der er forårsaget af noget andet. Det kan for eksempel være

medicin, alkohol, skader eller sygdomme.Den mest udbredte hovedpine er
spændingshovedpine, som er en primær hovedpinetype. Næsten en tredjedel af
befolkningen

oplever spændingshovedpine flere gange i løbet af en måned, mens en ud af ti
oplever det ugentligt.Migræne er den næstmest udbredte hovedpinetype og er

også en primær hovedpinetype. Over 500.000 danskere er ramt af migræne.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

figur slut

Ømme muskler og sener

Lad os starte med at kigge på spændingshovedpinen.

Forskere arbejder stadig på at blive klogere på, hvad der starter smerterne
i hovedet. De har dog en idé om, at det er selve musklerne og senerne i
nakken

og uden på hovedet, som er skyld i smerten.

- Uden på hovedet er der en masse tynde muskler, som bliver hårde og ømme.
Når de bliver forandret, påvirker det nerverne, som ligger i og omkring
musklerne.

Det giver en fornemmelse af at have en hjelm på hovedet, som er alt for
stram, siger Jakob Møller Hansen.

Ofte kan du tage en smertestillende pille, og så går spændingshovedpinen væk
igen. Men der er nogle få, som oplever spændingshovedpine næsten hver dag,

og hvor piller ikke hjælper. De har med andre ord kronisk
spændingshovedpine.

- Hos dem sker der lidt noget andet. Her mener man, at de ømme og hårde
muskler med tiden kan ændre følsomheden af nogle af de centrale neuroner,
altså

nerveceller, der sidder inde i selve rygmarven. Deres smertertærskel er
simpelthen blevet forandret, siger Jakob Møller Hansen og fortsætter:

- De mennesker er noget mere påvirket af sygdommen. De bliver derfor nødt
til at gå til læge og tale om smertebehandling, siger Jakob Møller Hansen.

Migræne giver kvalme

I modsætning til spændingshovedpine giver migræneanfald ikke blot hovedpine.
Du får også kvalme, og det kan gøre dig følsom over for lyd os lys.

- Lyset bliver smertefuldt, lyde gør hovedpinen værre, dufte kan være
irriterende. Du kaster op, har kvalme og hovedpinen varer et par dage, siger
Jakob

Møller Hansen.

- Derfor er mange af dem, som har migræne, slet ikke i tvivl om, at der er
tale om migræne, fortsætter han.

Forskere er enige om, at migræne starter et sted i hjernen. Men hvor det
starter, er man stadig ikke helt sikker på.

- Undersøgelser og hjernescanninger viser, at migræneanfald kan starte flere
steder i hjernen. Hos nogle ser man en aktivering i de dybe dele af hjernen,

allerede inden smerten begynder at komme. Andre får synsforstyrrelser, inden
de får et anfald. Her sker der en aktivering i den del af hjernen, der tager

sig af synsindtryk, siger Jakob Møller Hansen.

- Uanset hvilket sted i hjernen, der bliver aktiveret, fører det til, at de
store nerver, der ligger på ydersiden af hjernehinderne, bliver aktiveret.

Det frigiver en hel masse signalstoffer, som fører til et migræneanfald,
fortsætter han.

Migræne er tilbagevendende

Oplever du migræne-lignende symptomer, men er i du tvivl om, om det er det,
du oplever, bør du holde øje med, om symptomerne vender tilbage.

- Vi klassificerer migræne efter, hvor ofte det sker. Det er nemlig en
tilstand, som er kronisk tilbagevendende, siger Jakob Møller Hansen.

- Nogle har det en gang om måneden, andre har det flere gange om måneden.
Nogle kan desuden se et system i sygdommen, mens andre føler, symptomerne
kommer

ud af det blå, fortsætter han.

Har du en hovedpine, som kommer igen og igen, er Jakob Møller Hansens råd at
gå til lægen.

- Lægerne har set de her tilstande mange gange før og kan derfor give nogle
gode råd. De kan desuden give dig en kalender med hjem, hvor du kan
registrere,

hvad det er, der sker, når du har hovedpine, siger han og fortsætter:

- For det kan være svært at huske, hvordan du oplevede hovedpinen for tre
uger siden. Med en kalender får lægen et overblik over dine symptomer, så
han

kan se, om der er tale om migræne eller ej.

Vi mangler stadig viden

Der findes forskellige typer behandlinger til både kronisk
spændingshovedpine og migræne. Og forskere arbejder stadig på at forbedre
behandlingerne.

For at kunne dette skal vi blive klogere på årsagerne til de to
hovedpinetyper.

- Der er stadig meget, vi ikke ved. Men vi er blevet klogere på nogle af
mekanismerne, blandt andet på grund af forskningen i Danmark, som er er
førende

i verden, siger Jakob Møller Hansen.

Faktorer som stress og mangel på søvn ser for eksempel ud til at skubbe i
den forkerte retning i forhold til de to hovedpinetyper.

- Og i forhold til migræne er der formentlig en vis arvelig tendens. Det at
være kvinde og have hormonsvingninger ser også ud til at spille en rolle,
siger

Jakob Møller Hansen og fortsætter:

- Nogle har måske en tærskel, hvor smertesystemet bliver aktiveret nemmere
end hos andre. Jo bedre vi forstår det system, desto bedre kan vi lave
målrettet

medicin, der også virker forebyggende.

Du kan blive klogere på de forskellige typer hovedpine på 

videnscenterforhovedpine.dk.

 

Artikel slut

liste med 2 emner

Når det dunkende hoved ikke skyldes tømmermænd: Flere i 20’erne bliver
behandlet for migræne , fra sektionen "Indland"

Feature: 24-årige Anna har migræne: 'Alene i april har jeg været lagt ned
med anfald 22 gange', fra sektionen "Indland"

liste slut

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20210524/509286e8/attachment.html>