[Sundhed] coronaoverskud

Oda Johannessen oda.johannessen at gmail.com
Fre Jan 28 14:21:29 CET 2022


178 millioner, 546 millioner, 948 millioner og 3,676 milliarder kroner.

Fire astronomiske beløb, der sætter et stort fed streg under
redningkoncernens Falcks kæmpekrise de seneste år.

Det er nemlig tal, der viser hvor mange penge, der er fosset ud af kassen
fra 2017 til 2020.

Men i 2021 har Falck lavet et finansielt comeback af de helt store, og det
var særligt én ting, der kastede en redningskrans ned i Falcks slunkne
pengekasse.

Nemlig coronakrisen. Falck vandt nemlig medansvaret for at lynteste
danskerne, og de flere millioner vatpinde i danskernes næser har været en
særdeles god forretning.

- De gode resultater skyldes i høj grad vores ekstraordinære anstrengelser i
forbindelse med covid-19 og antigentest-aktiviteterne, lyder det fra
koncernchef Jakob Riis og bestyrelsesformand Peter Schütze i en kommentar
til regnskabet.

De blodrøde tal er nu blevet til mere end 1,2 milliarder i sorte tal på
bundlinjen og hermed har Falck sit første overskud siden 2016, hvor
overskuddet var helt anderledes beskedent.

Ifølge Falck gav testaktiviterne alene en omstætning på næsten 3,5
milliarder kroner og bidrog med mere end én milliard kroner til
redningskoncernens overskud på driften.

- Vi er lykkedes med at udvikle kerneforretningen og har leveret et stærkt
resultat på trods af vanskelige arbejdsvilkår og en voksende mangel på
arbejdskraft i flere lande, siger koncernchef Jakob Riis.

Lønhop til topchef

I alt har Falck omsat for mere end 15 milliarder kroner sidste år, hvilket
er næsten tre milliarder kroner mere end året før.

Regnskabet er så godt, at man skal helt tilbage til 2007 for at finde et år,
hvor Falck har haft så stort et overskud.

Det store overskud drypper også af på Falcks topchef, Jacob Riis',
privatøkonomi. I 2020 gik han ned i løn med en samlet lønpakke på 14,55
millioner kroner.

Sidste år steg hans løn så igen med over 40 procent, så den landede på 20,39
millioner kroner. Også Falcks finansdirektør, Tor Magne Lønnum, har fået et
lønhop og tjente mere end 10 millioner kroner sidste år.

Hvis man ser bort fra lyntest, er Falcks normale forretning bygget op om
ambulancedrift, vejhjælp, sundhedshjælp og tjenester inden for brand og
redning. Det er både i ind- og udland.

Det er forventningen, at Falcks omsætning falder igen til næste år, men man
forventer stadig et overskud på driften.

 
<https://www.facebook.com/share.php?u=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Fpe
nge%2Fpengene-er-fosset-ud-af-kassen-nu-giver-coronakrisen-milliardoverskud-
til-falck> FACEBOOK
<https://www.twitter.com/share?url=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Fpenge
%2Fpengene-er-fosset-ud-af-kassen-nu-giver-coronakrisen-milliardoverskud-til
-falck&text=Pengene%20er%20fosset%20ud%20af%20kassen%3A%20Nu%20giver%20coron
akrisen%20milliardoverskud%20til%20Falck> TWITTER

KOPIER LINK

https://www.dr.dk/nyheder/penge/pengene-er-fosset-ud-af-kassen-nu-giver-coro
nakrisen-milliardoverskud-til-falck

LÆS OP

 

 

Venlig hilsen

 

Oda 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20220128/24b00636/attachment.html>


Mere information om maillisten Sundhed.