[Sundhed] Nyt dødskriterie skal sikre flere organer og et bedre liv til patienter som Nanette | Indland | DR

[Hans Mikkelsen]

Nyt dødskriterie skal sikre flere organer og et bedre liv til patienter som
Nanette | Indland | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND

Nyt dødskriterie skal sikre flere organer og et bedre liv til patienter som
Nanette

Nanette Olesen er afhængig af en maskine, der renser hendes blod dag og nat.
En ny nyre vil ændre hendes liv totalt.

 

Nanette Olesen fra Aarhus er én af de flere hundrede danskere, der lige nu
går og venter på at få transplanteret et nyt organ. Nanette har brug for en
anden nyre. (Foto: © Gitte Hansen)

 

AF

 <mailto:pahe at dr.dk> Palle Herløv

 <mailto:gih at dr.dk> Gitte Hansen

 <mailto:sban at dr.dk> Sofie Jackson Bangsgaard (illustrationer)

I DAG KL. 07:30

 

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyt-doedskriterie-skal-sikre-flere-organer
-til-patienter-som-nanette

 

 

Der kan være gode nyheder på vej for danske patienter, der venter på en ny
nyre, lunge, lever eller hjerte.

Det er der lige nu 416, der gør, og en del af dem kommer statistisk set til
at dø, før de når ind på operationsbordet.

Der er brug for flere organer til donation, og derfor har Sundhedsstyrelsen
besluttet at ændre på anbefalingerne for, hvilke døde patienter man kan tage
dem fra.

En transplantation kan forandre livet totalt for folk som 33-årige Nanette
Olesen fra Aarhus, som med en ny nyre kan få energien tilbage og blive den
mor, hun gerne vil være for sine to små børn. Hende vender vi tilbage til om
lidt.

Når der mangler organer til donation, skyldes det blandt andet, at man
herhjemme siden 1990 kun har taget organer fra patienter, der er erklæret
døde efter hjernedødskriteriet.

Det sker, når alle hjernens funktioner uigenkaldeligt er stoppet med at
fungere, men hvor kroppens organer godt kan holdes midlertidigt i gang ved
hjælp af en respirator, der giver ilt.

Kort sagt: Hjernen dør først - organerne lever videre.

Nu har
<https://www.sst.dk/da/Viden/Sundhedsvaesen/Organdonation/Arbejdsgruppe-for-
DCD> en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen så afsluttet et knap tre år
langt forløb, hvor den har vurderet muligheden for også at bruge et andet
dødskriterie end hjernedød, når afdøde patienter skal donere organer:
cirkulatorisk død.

Formålet med anbefalingerne, som er i høring ind til i morgen, er at skaffe
flere organer til donation.

Hvornår er man død?

Ifølge loven kan en patient erklæres død efter ét af disse to kriterier:

*	Ophør af hjernefunktion. Det betyder, at der ikke længere kommer
blod og ilt op til hjernen. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og
kan ikke bringes til live igen. Det er det, man kalder død efter
"hjernedødskriteriet".
*	Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Det betyder, at
man holder op med at trække vejret, og hjertet stopper. Det er det, man
kalder "cirkulatorisk død", fordi blodcirkulationen stopper, hvorefter
hjertet dør.

Kilde: Dansk Center for Organdonation
<https://organdonor.dk/sporgsmal-og-svar/konstatering-af-doden/> .

Ved cirkulatorisk død dør patienten så at sige "almindeligt", ved at hjertet
holder op med at slå, hvorefter vejrtrækningen stopper, blodet holder med at
løbe rundt, og kroppen bliver bleg.

Kort sagt: Organerne dør på grund af manglende blod og ilt, og til sidst dør
hjernen.

Det er sådan, de fleste af os kommer herfra.

Hvis en patient skal donere efter cirkulatorisk død, skal der være tale om
en person med en hjerneskade så stor, at vedkommende med sikkerhed ikke kan
reddes. Så slukkes der for apparaterne, og man stopper alle former for
behandling, hvorefter man venter på, at personen ikke længere trækker
vejret, og hjertet går i stå.

Så er det muligt at starte det, der hedder organbevarende behandling, hvor
man holder organerne kunstigt i live ved blodtilførsel. Det skal gøres
hurtigt, da organerne ellers kan lide skade og blive ubrugelige.

Hvad er cirkulatorisk død?

Cirkulatorisk død bliver indimellem kaldt for "hjertedød" eller
"kredsløbsdød".

Der sker det, at blodet holder op med at cirkulere rundt i kroppen og op til
hjernen, fordi vejrtrækningen og hjertet stopper. Det er den måde, de fleste
mennesker dør på.

Som loven er i dag, kan mennesker som udgangspunkt ikke donere deres
organer, hvis de er døde af cirkulatorisk død.

Undtagelserne er patienter, der er indlagt på en intensivafdeling i
respirator, eller som er konstateret døde som følge af en stor skade i
hjernen. Desuden skal der være et "ja" til organdonation fra enten den
afdøde selv eller vedkommendes pårørende.

Kilde: Dansk Center for Organdonation
<https://organdonor.dk/sporgsmal-og-svar/konstatering-af-doden/> .

Forventer op til 40 procent flere organer

I september udsendte Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe en rapport med sine
nye nationale anbefalinger på området, og de lægger sig op ad praksis i
blandt andet Sverige, Norge og 11 andre europæiske lande.

Henrik Birn, overlæge på afdelingen for nyresygdomme på Aarhus
Universitetshospital, er med i arbejdsgruppen, og han siger, at der er behov
for at gøre noget nyt, hvis flere danskere skal have hjælp i form af et nyt
organ.

Vores forventning er, at vi ligesom i udlandet får mellem 20 og 40 procent
flere organer til donation.

HENRIK BIRN, OVERLÆGE PÅ AFDELINGEN FOR NYRESYGDOMME, AARHUS
UNIVERSITETSHOSPITAL

I årets tre første kvartaler er 13 danskere døde, mens de stod på
venteliste. I samme periode er der lavet 241 vellykkede transplantationer,
hvor 187 fik et organ fra en død donor, mens 54 fik en nyre fra en levende.

- Vi har hele tiden flere hundrede patienter på venteliste, og vi har
desværre også nogen, der ender med at dø, mens de venter. Når vi ikke
allerede bruger organer fra folk, der er døde af cirkulatorisk død, skyldes
det, at vi havde en fornemmelse af, at de organer ikke var lige så gode,
fordi de i nogle minutter ikke havde fået tilført blod og ilt, forklarer
Henrik Birn.

- Men erfaringer fra udlandet viser, at det er muligt at bruge de her
organer, for kvaliteten er god nok. Derfor vil vi nu anbefale, at vi også
giver mulighed for donation efter cirkulatorisk død. Formelt er der ikke
noget, der forhindrer det. Vores forventning er, at vi ligesom i udlandet
får mellem 20 og 40 procent flere organer til donation, siger Henrik Birn.

- Der er også nogle etiske overvejelser i det her, fordi det skal gå hurtigt
med at tage organerne fra den afdøde. Det skal de pårørende være afklarede
med, for det betyder jo, at de har mindre tid til at tage afsked med deres
kære i første omgang.

Når organerne er taget ud, vil de pårørende igen få mulighed for at se den
døde, der ser ud helt som før - der mangler bare noget indeni.

Nyrens vej fra en krop til en anden

*	Når lægerne tager en nyre ud af en patient, bliver den holdt
kunstigt i gang ved hjælp af en perfusionsmaskine. Maskinen gennemskyller
nyren med iskold væske, så den holdes aktiv.
*	Inden for 12 timer skal nyren opereres ind i en anden person. Folk
på venteliste bliver derfor ringet op, når der pludselig er et organ klar
til dem. Derfor skal de også melde ind, hvis de rejser på ferie og ikke har
mulighed for at møde op på hospitalet.
*	Nogle organer transporteres med ambulance - andre bliver sendt med
rutefly eller helikopter.
*	Danmark har en aftale med Sverige, Norge, Finland og Estland om
udveksling af organer, hvorfor alle patienter er opført i et
fællesskandinavisk register. På samme måde udveksler Tyskland, Holland og
Belgien.

Kilde: Henrik Birn, overlæge på nyreafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

Ifølge Dansk Center for Organdonation
<https://organdonor.dk/organdonation-i-tal/danskernes-stillingtagen/> har to
ud af tre danskere taget stilling til, om de vil være organdonor.

Ikke helt den mor, hun gerne vil være

Én af dem, der går og håber på et nyt organ, er som nævnt Nanette Olesen,
der er mor til en pige på halvandet og en dreng på fire.

Nanette Olesen var i 2008 soldat og på vej til at blive udsendt i tjeneste,
så hun skulle gennemføre en rutinemæssig kontrol hos en læge. Kontrollen
viste for højt blodtryk og for meget protein i urinen, og en biopsi fra
hendes ene nyre afslørede, at der var betændelse i den.

Hun fik at vide, at hun har den kroniske diagnose IgA-nephritis, og sådan
startede livet som nyrepatient.

De følgende år levede Nanette Olesen videre uden at mærke noget til sin
sygdom, men efter to graviditeter blev den trigget, da hendes krop dannede
nye antistoffer. Det sker hos nogle gravide, og i Nanettes tilfælde som
nyrepatient betød det, at hendes nyrer stoppede med at fungere.

 

Nanette Olesen kobler sig til den her maskine hver nat. I løbet af otte
timer skifter maskinen noget væske i hendes krop, der tager affaldsstoffer
med ud. (Foto: © Gitte Hansen)

Hendes krop har nu brug for hjælp til at komme af med affaldsstoffer og til
at regulere væske- og saltbalancen, styre blodtrykket og danne røde
blodlegemer. Alt det, en nyre burde gøre.

Det er derfor, hun nu står på venteliste til en transplantation, men det er
svært at finde en donor, der matcher hende så godt, at hendes krop ikke
afstøder en anden persons nyre som et fremmedlegeme, der skal bekæmpes af
immunforsvaret.

- Jeg har fået at vide, at det nok er én ud af 1.000 nyrer, der matcher mig,
siger Nanette Olesen.

- Hvordan påvirker det dit liv?

- Jeg er fuldtidssygemeldt nu, for jeg kan ikke holde til at være på arbejde
som sygeplejerske. Jeg prøvede i starten, men det hang ikke sammen for mig.
Jeg har ikke energi til både at gå på arbejde og være der for mine børn
efter fyraften.

Hver nat kobler Nanette Olesen sig til en maskine, der i løbet af otte timer
kommer ti liter væske ind i hende igennem et dræn i bughulen. Væsken tager
kroppens affaldsstoffer med ud, som andre skiller sig af med ved at tisse.

Om dagen skifter hun væsken manuelt.

- Der skal ikke særlig meget til, før det hele vælter for mig, og jeg tænker
da på, hvordan mine børn oplever alt det her. Det kan være traumatisk at se
mig blive hentet i ambulance, og jeg har været indlagt på intensiv afdeling
med kramper, da jeg pludselig blev helt konfus og mistede synet.

Nanette føler, hun står i venteposition, mens livet går videre for alle
andre omkring hende.

- Jeg ikke kan gøre andet end at vente. Jeg er halvt mig selv og ikke helt
den mor, jeg gerne vil være. Det er det hårdeste ved det her, og jeg er for
nylig begyndt at tale med en psykolog om det.

Jeg har snakket med ni personer, der har været villige til at donere, men
ingen af dem matchede, og derfor venter jeg stadig.

NANETTE OLESEN, NYREPATIENT, AARHUS

Samtidig føler Nanette Olesen sig også privilegeret, for hun har mange
personer omkring sig, der har sagt, at de gerne vil donere en nyre til
hende. Man kan godt leve med kun én, selv om nyrerne har en vigtig funktion
for kroppen.

Det hjælper bare ikke, når de ikke har en nyre, der matcher hende på grund
af antistofferne.

- Jeg har snakket med ni personer, der har været villige til at donere, men
ingen af dem matchede, og derfor venter jeg stadig.

Nu står hun foruden den danske venteliste også på en skandinavisk liste
under et nyrebytte-program, hvor hendes moster giver en nyre, mod at Nanette
får en anden retur. Det glæder hun sig til.

- Det kommer til at give mig livskvaliteten tilbage, for så slipper jeg for
dialyse dag og nat, og jeg får energi i kroppen, siger Nanette Olesen.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen har været i offentlig høring siden den
26. september i år. Høringsperioden slutter 11. november klokken 12.

Styrelsen oplyser til DR Nyheder, at anbefalingerne forventes at udkomme i
første kvartal næste år, hvorefter de skal implementeres rundt på
sygehusene.

I den her explainer-video kan du blive klogere på, hvordan en såkaldt
"nyrebyttekæde" fungerer:

Afspil video

6 MINUTTER

 
<https://www.facebook.com/share.php?u=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Fin
dland%2Fnyt-doedskriterie-skal-sikre-flere-organer-til-patienter-som-nanette
> 


 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyt-doedskriterie-skal-sikre-flere-organer
-til-patienter-som-nanette

 

 

 

MVH.

Hans Mikkelsen..

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20221110/e8416f60/attachment.html>