[Sundhed] Diabetikere anbefales at få særlig blodsukkermåler | Nyheder | DR

[Hans Mikkelsen]

Diabetikere anbefales at få særlig blodsukkermåler | Nyheder | DR

Diabetikere anbefales at få særlig blodsukkermåler

 

AF

 <mailto:kpkr at dr.dk> Pernille Kjeldgaard Kristensen

 

Behandlingsrådet, der rådgiver Danske Regioner,
<https://behandlingsraadet.dk/nyheder/2023/behandlingsradets-nye-anbefalinge
r-ja-til-sensorbaserede-glukosemalere-nej-til-hojteknologiske-hospitalssenge
> har offentliggjort nye anbefalinger.

De anbefaler, at alle med type 1-diabetes bør tilbydes en sensorbaseret
glukosemåler som en del af deres behandling.

I dag må mange personer med insulinkrævende diabetes prikke sig flere gange
om dagen i fingrene for måle deres blodsukker.

Men med en sensorbaseret glukosemåler bliver en måleren plastret på armen.
Hvis blodsukkeret bliver for højt eller lavt, går en alarm på telefonen.

Behandlingsrådet håber, at personer med type 1-diabetes kan spare nogle
sygehusbesøg, fordi den særlige glukosemåler i højere grad hjælper med at
have et stabilt blodsukker.

I dag kan du godt være i løbende behandling på sygehuset, men hvis dit
blodsukker over en længere periode er stabilt, kan du ikke få en
sensorbaseret glukosemåler fra sygehuset.

Der skal være store udsving i blodsukkeret for, at du kan få den særlige
måler.

Hvis du derudover skal have den særlige måler, skal du søge om det hos din
kommune.

Der er dog store kommunale forskelle på,
<https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/stor-forskel-paa-om-kommune
r-tilbyder-saerlig-hjaelp-til-diabetikere> hvilke kommuner, der bevilliger
sensorbaseret glukosemåler.

 

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/diabetikere-anbefales-faa-saerlig-blodsukk
ermaaler

 

Stor forskel på, om kommuner tilbyder særlig hjælp til diabetikere: Nyt
borgerforslag skal fjerne uligheden | Nordjylland | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland> NORDJYLLAND

Stor forskel på, om kommuner tilbyder særlig hjælp til diabetikere: Nyt
borgerforslag skal fjerne uligheden

I mange kommuner får personer med type 1-diabetes afslag på at få en særlig
blodsukkermåler, der kan ændre deres hverdag.

Den lille sensorbaserede glukosemåler måler automatisk blodsukkeret. Der går
en alarm på telefonen, hvis blodsukkeret bliver for lavt eller højt. På den
måde slipper en person med insulinkrævende diabetes for at prikke sig flere
gange om dagen i fingeren, hvilket ellers er nødvendigt for at tjekke
blodsukkeret. (Foto: © CLAUS BJØRN LARSEN, Diabetesforeningen)

 

AF

 <mailto:kpkr at dr.dk> Pernille Kjeldgaard Kristensen

 <mailto:trid at dr.dk> Trine Dam

I GÅR KL. 16:56

 

Rettelse: Der stod tidligere i artiklen, at man er født med type 1-diabetes.
Det er ikke korrekt. DR beklager fejlen.

Hvis man har type 1-diabetes er hverdagen fuld af stik med en lille nål.

Man skal stikke sig i fingrene for at tjekke blodsukkeret og stikke sig i
maveskindet med insulin, hvis blodsukkeret ikke er, som det skal være.

Men i nogle kommuner slipper diabetikere for de mange stik.

Her får en høj del af de borgere, der ansøger om en sensorbaseret
glukosemåler nemlig bevilliget det lille hjælpemiddel, der automatisk måler
blodsukkeret. Det viser en
<https://diabetes.dk/nyheder/2023/det-store-postnummerlotteri-kalder-pa-poli
tisk-handling> undersøgelse fra Diabetesforeningen.

På den måde mindskes antallet af stik i fingrene.

I Frederikssund Kommune
<https://diabetes.dk/nyheder/2023/det-store-postnummerlotteri-kalder-pa-poli
tisk-handling> fik 82 procent af ansøgerne tilkendt den særlige glukosemåler
over en femårig periode.

Men i andre kommuner, som i Aalborg Kommune,
<https://diabetes.dk/nyheder/2023/det-store-postnummerlotteri-kalder-pa-poli
tisk-handling> har ingen af ansøgerne fået bevilliget en sensorbaseret
glukosemåler i samme periode.

Og den forskel mellem kommunerne vil et
<https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-14345> nyt
borgerforslag lave om på. Her bliver det foreslået, at alle med type
1-diabetes skal have ret til en sensorbaseret glukosemåler.

- Når der findes et produkt på markedet som den sensorbaserede glukosemåler,
som er langt foran fingerprikkeren, så kan jeg ikke forstå, at vi ikke får
den tilbudt, siger Liv Martine Hansen, der er en af personerne bag det nye
borgerforslag.

Hvad er type 1-diabetes?

Cirka 32.000 danskere har type 1-diabetes. Det er en kronisk sygdom, hvor
kroppen ikke selv danner nok insulin. Insulin bruger kroppen til at
forbrænde sukker.

Personer med type 1-diabetes skal derfor tjekke sit blodsukker for at sikre
sig, at der er den rette mængde sukker i blodet. Blodsukkeret bliver
påvirket af alt fra mad og drikke til motion.

Kilde:
<https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-1-diabetes/foelges
ygdomme> Videncenter for Diabetes

Kan gøre en stor forskel

Influencer Liv Martine Hansen har selv type 1-diabetes.

Hun bor i Hjørring Kommune,
<https://diabetes.dk/nyheder/2023/det-store-postnummerlotteri-kalder-pa-poli
tisk-handling> hvor 27 procent af ansøgerne har fået bevilliget en
sensorbaseret glukosemåler.

Men det tal burde være på 100 procent, mener Liv Martine Hansen.

- Der er mange undersøgelser, der viser, at dem, der har en sensorbaseret
glukosemåler, har et bedre langtidsholdbart blodsukker. Hvis du har et
blodsukker, som ikke er godt reguleret over tid, kan du risikere at få mange
senkomplikationer, siger Liv Martine Hansen.

Personer med insulinkrævende diabetes kan blandt andet blive ramt af
blodpropper, nedsat syn, nedsat nyrefunktion og nerveskader, hvis de ikke
holder deres blodsukker på et stabilt niveau.

Udover mindre risiko for følgesygdomme kan en sensorbaseret glukosemåler
også gøre hverdagen nemmere for personer med insulinkrævende diabetes, mener
Liv Martine Hansen.

- Hver gang man spiser noget, drikker noget, dyrker motion, skal man tænke
på sit blodsukker. Det ligger hele tiden i baghovedet. Hvis det bliver lavt,
og man ikke opdager det i tide, bliver man rigtig dårlig, siger hun og
fortsætter:

- Så her og nu vil en sensorbaseret glukosemåler også kunne gøre en kæmpe
forskel for sindssygt mange mennesker.

Sådan tjekker man sit blodsukker

Ved priktesten skal man prikke sig i en finger, klemme lidt blod ud og
analysere bloddråben med en lille maskine. Det er forskelligt, hvor ofte man
skal tjekke blodsukkeret i løbet af en dag.

Hvis man har en sensorbaseret glukosemåler, sættes en lille måler fast på
overarmen med plaster. Hvis blodsukkeret pludseligt er for højt eller lavt,
sætter det en alarm i gang på telefonen. Man skal derfor ikke holde øje med
sit blodsukker på samme måde, da det monitoreres automatisk af måleren.

Du kan få bevilliget en sensorbaseret glukosemåler to steder:

Du kan få den bevilliget af sygehusvæsenet, men her skal dit blodsukker over
lang tid være ustabilt. Så er det nemlig en del af et konkret
behandlingsforløb, hvor det ved kommunen bevilges som et hjælpemiddel til
hverdagen.

Hvis din kommune afviser din ansøgning om en sensorbaseret glukosemåler, kan
du anke beslutningen blandt andet til Ankestyrelsen.

Priktest kan blive dyrt

I dag er det sådan, at man i kommunerne skal vurdere, hvad der er den bedste
og billigste løsning for borgeren med type 1-diabetes, når de skal måle
blodsukkeret.

Her er det billigere for kommunen, at borgeren prikker sig i fingeren end at
få en sensorbaseret glukosemåler.

En sensorbaseret glukosemåler koster cirka 10.000 kroner om året, mens en
fingerpriktester i gennemsnit koster cirka 5.600 kroner om året, ifølge
Diabetesforeningen.

Det kan derfor også være en årsag til, at nogle kommuner afviser
anmodningerne om den sensorbaserede måler.

Men begrundelsen om pris holder ikke, mener Diabetesforeningens direktør,
Claus Richter.

Når man skal stikke sig igen og igen, kan det give store smerter i fingrene.
Det er derfor en risiko, at diabetikere holder mindre øje med deres
blodsukker, hvis de skal stikke sig mange gange dagligt, mener Claus
Richter.

- Man mister grebet om sin blodsukkermåling, hvis man ikke måler det, fordi
det eksempelvis gør ondt eller er til stor besvær. Dermed har man risiko for
at få nogle af de alvorlige følgesygdomme, som koster samfundet dyrt, siger
han og fortsætter:

- Vi kan se, at sensoren er med til at sikre, at de ikke får følgesygdomme,
fordi blodsukkeret hele tiden monitoreres. Det er gevinsten for kommunen, og
kommunen er nødt til at se på, hvad det indebærer at afvise ansøgningerne på
sigt.

 

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/stor-forskel-paa-om-kommuner
-tilbyder-saerlig-hjaelp-til-diabetikere

 

 

 

 

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20230328/0346dc03/attachment.html>