[Sundhed] et pa gode holistiske råd fra apoteket.dk

Brian Hovmand Olesen brian at blindkom.dk
Søn Feb 25 19:46:42 CET 2024


Fem simple værktøjer til din hverdag

Her får du 5 simple redskaber, du kan inkludere i din hverdag, og som kan
mindske stress og påvirke kroppen indefra. De er ganske gratis og det er
værktøjer du bærer med dig hele tiden:

1.      Tænk over hvordan du trækker vejret. Bevidsthed omkring din
vejrtrækning er første skridt til at begynde at kunne kontrollere den. Læg
mærke til, hvordan du trækker vejret i forskellige situationer: samtaler med
chefen, med din partner, når du ligger på sofaen, når du bliver sur, føler
dig glad, træner osv. Måske vil du lægge mærke til, at du kommer til at
holde vejret, når noget bliver ubehageligt. I tilfælde af du holder vejret
eller vejtrækningen er blevet hurtig og overfladisk, lav punkt

2.      Tag fem dybe vejrtrækningen, når du vågner, og når du går i seng.
Fem dybe vejrtrækninger påvirker dit cortisol-niveau (stresshormon) i
fem-seks timer efter, du har taget dem. Tag dem hver dag – det er så
simpelt!

3.      Træk vejret ned i maven. Når du tager de fem dybe vejrtrækninger, så
læg hænderne på den nederste del af maven og mærk, hvordan de løfter sig op
mod loftet, når du ånder ind, og hvordan de synker ned mod underlaget, når
du ånder ud. Vejrtrækning dybt ned i maven kickstarter den del af
nervesystemet, som kontrollerer ro og fordøjelse (den parasympatiske del).

4.      Tænk på tre ting, du har været taknemmelig for i løbet af dagen.
Hjernen er designet til at lede efter farer og worst case. Du kan ændre din
hjerne hele livet – og dermed kan du også lære den at være mere positiv.
Taknemmelighed er en kraftfuld og effektiv måde at påvirke og lære hjernen
og blive gladere i din hverdag. Når du praktiserer taknemmelighed, øger du
mængden af serotonin og dopamin, som er to signalstoffer, der fungerer som
naturlige antidepressiver.

5.      Hvil dig De fleste af os hviler aldrig. Vi pendler mellem søvn og at
være maks på. Udfordringen for dig er, at tage et hvil. Uden tv, telefon
eller andre distraktioner. Læg dig ned og hvil. Evt. med et par dybe
vejrtrækninger. Det lyder nemt, men det kan faktisk være noget, du skal
vænne dig til.

Held og lykke! Du vil helt sikkert både se og mærke forandringer efter en
månedstid.

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/sundhed_blindkom.dk/attachments/20240225/6736cc22/attachment.html>


Mere information om maillisten Sundhed.