<html xmlns:v="urn:schemas-microsoft-com:vml" xmlns:o="urn:schemas-microsoft-com:office:office" xmlns:w="urn:schemas-microsoft-com:office:word" xmlns:m="http://schemas.microsoft.com/office/2004/12/omml" xmlns="http://www.w3.org/TR/REC-html40"><head><meta http-equiv=Content-Type content="text/html; charset=iso-8859-1"><meta name=Generator content="Microsoft Word 15 (filtered medium)"><style><!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{margin-top:0cm;
margin-right:0cm;
margin-bottom:8.0pt;
margin-left:0cm;
line-height:106%;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:#0563C1;
text-decoration:underline;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-priority:99;
color:#954F72;
text-decoration:underline;}
span.EmailStyle17
{mso-style-type:personal-compose;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
--></style><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapedefaults v:ext="edit" spidmax="1026" />
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapelayout v:ext="edit">
<o:idmap v:ext="edit" data="1" />
</o:shapelayout></xml><![endif]--></head><body lang=DA link="#0563C1" vlink="#954F72"><div class=WordSection1><p class=MsoNormal>Plantemedicin er ikke hokus-pokus: Her er 7 planter, der faktisk kurerer alt fra hovedpine til kræft | Naturvidenskab | DR<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>NATURVIDENSKAB<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Plantemedicin er ikke hokus-pokus: Her er 7 planter, der faktisk kurerer alt fra hovedpine til kræft<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Planter er blevet brugt som lægemidler i tusindvis af år - og selv avanceret behandling af brystkræft er begyndt med et stykke natur.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>DR Collage: Nathalie Nystad/Sys Abrahamsen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>AF<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Frederik Bjerre Andersen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I GÅR KL. 15:30<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Inden der fandtes panodiler, brugte mennesker bark fra piletræer for at slippe af med hovedpine. Og hvis man fik småskrammer, vidste enhver, at det hjalp<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>at lægge et blad fra vejbred over.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Gennem tusinder af år har mennesker svøbt sig i naturen og indtaget den i håbet om at slippe af med sygdomme. Og når man tester planterne i dag, så fungerer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>de faktisk ofte, fortæller etnobotaniker Jens Soelberg i <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>P1-programmet 'Vildt Naturligt'.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Når vi tester folks traditionelt anvendte medicinplanter, så viser det sig ofte, at de virker. Og hvis ikke de virker, så tror jeg, at det er fordi vi<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>har testet dem forkert.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ikke-navngivet 0<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>JENS SOELBERG<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vært Johan Olsen må medgive, at han egentlig altid har opfattet plantemedicin som hokus-pokus:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Undskyld, jeg har bare levet i en anden verden, Jeg har troet, at det meste naturmedicin har været baseret på overtro og myter, og det i virkeligheden<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>mest har været placebo, siger Johan Olsen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Alene i Danmark er hundredvis af planter blevet brugt som lægemidler lige siden vikingetiden. På Statens Naturhistoriske Museum i København er Jens Soelberg<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>med til at vedligeholde en samling af hele molevitten. Og hans drøm er en dag at finde en gammel, glemt medicin i en af planterne.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Her er syv planter, vi bruger til medicin. Flere af dem vokser vildt i Danmark. Men medicin og gift ofte er det samme i forskellige doser, så det er vigtigt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>at læse advarslen her:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Pas på planterne<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hvis du er i tvivl om du har indtaget noget giftigt, så kan du kontakte Giftlinjen på 82 12 12 12.Hvis du vil bruge plantemedicin, skal du være varsom<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>med selv at høste den. Indholdet af de aktive stoffer kan variere afhængig af både jorden, vejret, klimaet og tilfældigheder. Nogle lægeplanter er helt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>uskadelige – for andre er der en hårfin grænse mellem, at stofferne virker – eller at du dør af forgiftning.Hvis du vil bruge medicin fra naturen, råder<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Jens Soelberg desuden til, at du holder dig til medicinplanter, der er grundigt beskrevet på det <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal> – eller naturlægemidler, som godkendt af <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Lægemiddelstyrelsen i Danmark.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>1<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Opiumsvalmue<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Opiumsvalmue – Papaver somniferum. (Billedkilde: Album/Ritzau Scanpix. Collage: Sys Abrahamsen, DR)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>En hel del af de lægemidler, vi bruger i dag, er blevet ’opfundet’ ved at se på, hvordan folk i forvejen havde brugt planterne i tusinder af år. Blandt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>de planter er opiumsvalmuen, forklarer Jens Soelberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Både hos sumererne i Iran, det gamle Egypten, det antikke Grækenland og i Romerriget blev opium udvundet af valmuens mælkesaft og brugte som et smertestillende<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>middel. Vikingerne importerede også rå-opium til Danmark – og opiumsvalmuer har været en del af dansk lægemiddel-historie siden dens begyndelse.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I dag bliver opiumvalmuens indholdsstoffer brugt til både stærkt smertestillende morfin og de noget mildere kodymagnyler, som man dog stadig risikerer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>at blive afhængig af.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Så hvis der er én plante ud af alle de tusinder af planter, der er blevet brugt medicinsk, som har en særlig plads som et moderne lægemiddel i dag, så<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>er det altså opiumsvalmuen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ikke-navngivet 0<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>JENS SOELBERG<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Opiumsvalmuens frø bruges i øvrigt også til birkes, som du kan købe på franskbrød eller tebirkes. Og spiser du tilpas mange af dem en søndag formiddag,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>så risikerer du at teste positiv for morfin i en af de ret følsomme narkotests, fortæller Jens Soelberg i <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vildt Naturligt.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>2<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kamille<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kamille – Matricaria chamomilla. <span lang=EN-US>(Billedkilde: Mary Evans Picture Library/French Herbal/Ritzau Scanpix. </span>Collage: Sys Abrahamsen, DR)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I forbindelse med corona-epidemien for fem år siden oplevede Jens Soelberg, at danskerne fik en stigende interesse for naturen – og for den medicin, der<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>vokser i den.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>En af dem, der dog er svær at finde vildtvoksende i Danmark, er kamille. Men du kan selvfølgelig bare købe den i tørret form i supermarkedet. Mange finder<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>kamille-the frem, når de er forkølede. Men planten kan også bruges mod oppustethed eller på irriteret hud.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den gavnlige effekt kommer især fra de æteriske olier i kamilleblomsterne. Men det er ifølge Jens Soelberg ikke altid til at sige præcis, hvilke indholdsstoffer,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>der virker.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det kan godt være, at vi i kamille kan isolere et bestemt indholdsstof. Men ofte er det de komplekse blandinger af aktive stoffer i planterne, som giver<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>en effekt, forklarer Jens Soelberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>3<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Prikbladet perikon<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Prikbladet perikon – Hypericum perforatum. <span lang=EN-US>(Billedkilde: Florilegius/Akg-Images/Ritzau Scanpix. </span>Collage: Sys Abrahamsen, DR)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I 1672 fandtes der hele 440 medicinske planter på apotekerne i København. Siden da blev de fleste af planterne løbende fjernet fra hylderne. Men en af<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>dem, som selv moderne lægemidler ikke kan hamle op med, er prikbladet perikon:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er en ret almindelig plante i det danske sommerlandskab. Og på apoteket, hvor den er godkendt til behandling af mild til moderat depression, siger<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Jens Soelberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I lang tid troede videnskaben, at det var det røde farvestof hypericin, der gav den antidepressive effekt. Men hypericin fungerer ikke særlig godt alene.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Man opnår derimod den bedste virkning ved at bruge hele den blomstrende plante. I planter, hvor flere indholdsstoffer er i spil, er effekten nemlig ofte<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>kompleks og svær at kopiere:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det afhænger af, om solen skinnede den dag, planten blev høstet. Hvordan den blev opbevaret. Hvilken jord, den stod i, og så videre.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ikke-navngivet 0<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>JENS SOELBERG.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Risikoen ved selv at plukke planter til terapeutisk brug er desuden, at man ikke har kontrol over mængden af de aktive stoffer.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det afhænger af, om solen skinnede den dag, planten blev høstet. Hvilken jord, den stod i og hvordan den blev opbevaret og så videre, siger Jens Soelberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Perikon har som mange andre medicinplanter en række bivirkninger. Blandt andet kan den gøre din hud meget følsom overfor sollys og svækker virkningen af<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>andre lægemidler, eksempelvis p-piller.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>4<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Pilebark<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Pil – her arten Salix fragilis. <span lang=EN-US>(Billedkilde: Florilegius/Akg-Images/Ritzau Scanpix. </span>Collage: Sys Abrahamsen, DR)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ligesom opiumsvalmuen har pilebark været kendt som smertestillende middel siden oldtiden. Den græske læge Hippokrates anbefalede det eksempelvis mod både<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>feber og smerter.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det er stoffet salicylsyre, der giver pilebarken dens virkning, men stoffet er meget hårdt mod mavesækken – så hårdt, at det faktisk også anvendes til<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>at fjerne fodvorter med.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I 1897 udviklede den tyske kemiker Felix Hoffmann i stedet stoffet Acetylsalicylsyre, der blev patenteret af medicinalfabrikken Bayer som feber- og smertemidlet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Aspirin.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er et godt eksempel på en plante, hvor man har isoleret det aktive indholdsstof og omdannet det til et andet stof, der bedre kan optages i kroppen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og har færre bivirkninger, forklarer Jens Soelberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Stort set samtidig med aspirin opfandt Felix Hoffmann i øvrigt også et andet, langt mere problematisk stof, ved at tilsætte eddikesyre til morfin. Bayer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>markedsførte det under navnet heroin.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>5<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Stillehavstaks<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Almindelig taks – Taxus baccata. <span lang=EN-US>(Billedkilde: Florilegius/Akg-Images/Ritzau Scanpix. </span>Collage: Sys Abrahamsen, DR)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I jagten på en kur mod kræft gennemtrawlede en gruppe amerikanske forskere en nordamerikanske flora.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Størstedelen af lægemidler fra planter bliver ellers fundet ved at se på, hvordan lokalbefolkningen traditionelt har brugt planterne – men i det her tilfælde<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>ledte man altså i blinde. Man vidste, at stillehavstaksen, Taxus brevifolia, er så giftig, at den kan slå en hest ihjel. Men forskerne fandt ud af, at<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>træets bark omvendt også kunne bruges til at redde liv.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Taxus brevifolia er ophav til et af de vigtigste kræftlægemidler, vi har, nemlig paclitaxel, som i Danmark i stor stil bliver brugt mod brystkræft og<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>også andre kræfttyper, siger Jens Soelberg i <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>P1-programmet 'Vildt Naturligt'.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det eneste problem ved den banebrydende opdagelse var, at takstræet producerer ganske lidt paclitaxel.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Så hvis man skal udvende stof nok nok paclitaxel til at behandle én patient, så skal man faktisk fælde 100 træer. Og det kan man jo ikke.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ikke-navngivet 0<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>JENS SOELBERG<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I løbet af få årtier blev Stillehavstaksen faktisk truet af udryddelse. Men med millioner af dollars i ryggen lykkedes det forskere at producere paclitaxel<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>ved at bygge videre på indholdstofferne i andre taks-arter.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>6<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vejbred<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vejbred – her arten Plantago major. <span lang=EN-US>(Billedkilde: Mary Evans Picture Library/From A French Botanical Book/Ritzau Scanpix. </span>Collage: Sys Abrahamsen, DR)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hvis du snubler eller får et insektbid ude i naturen, så kan du muligvis finde et effektivt plaster i vejkanten eller på græsplænen. Planten vejbred har<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>nemlig en gavnlig effekt på sårheling, hvis du lægger et knust blad mod huden. Og det er der mange børn, der opdager i naturen, siger Jens Soelberg:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det interessante er, at det er en levende folkemedicinstradition, som sikkert går mere end 1000 år tilbage, som i høj grad bliver holdt i live af børn.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>De lærer det jo af hinanden, siger han.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det er især glat vejbred og lancetbladet vejbred, der er kendt i folkemedicinen. Bladene kan både bruges til sårheling, men også laves til en te, der i<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>mindre mængder virker som slimløsende og vanddrivende middel.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ifølge Jens Soelberg er der ikke nogen sårhelende produkter på det danske marked med lancetbladet vejbred i. Til gengæld har planten en nær slægtning,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>der er kendt som loppefrø. Dens frøskaller er vældigt populære som naturlægemiddel mod mave- og tarmproblemer.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>7<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Galnebær<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Galnebær – Atropa belladonna. (Billedkilde: Akg-Images/Ritzau Scanpix/Wikimedia. Collage: Sys Abrahamsen, Nathalie Nystad DR)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I det antikke Rom var det på mode med dådyrøjne. Derfor dryppede kvinder udtræk fra galnebær i øjnene for at udvide pupillerne. Galnebær har af den grund<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>fået tilnavnet ’bella donna’, der betyder smuk kvinde.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I dag bruges stoffet atropin fra galnebær stadig til øjenundersøgelser, hvor der er brug for at udvide pupillerne kraftigt. Det kan også bruges til at<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>nedsætte produktionen af spyt, når patienter skal i narkose – og som modgift mod pesticider og kemiske kampstoffer.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Galnebær er store, smukke – og kan efter sigende have en fristende smag. Men hold dig fra dem: Galnebær er voldsomt giftige. For gift og medicin er ofte<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>to sider af den samme sag, forklarer Jens Soelberg:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Jeg tror, at mange af de her planter er faldet ud af vores medicinsystem, fordi man syntes, de havde for mange bivirkninger. Eller fordi, de var for farlige<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>som giftplanter.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ikke-navngivet 0<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>JENS SOELBERG.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Men i dag kan man isolere stofferne, omdanne dem og give dem på nogle mere kontrollerede måder, siger Jens Soelberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Derfor håber hanogså, at der blandt de mange planter på Statens Naturhistoriske Museum gemmer sig nogle fantastiske, helbredende stoffer, der potentielt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>kan udvikles til et nyt lægemiddel i fremtiden.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I middelalderen mente man, at hekse smurte deres inderlår med en 'flyvesalve', der indeholdt hallucinerende pigæble. Samme plante, man i dag bruger til<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>piller mod transportsyge. Hør om det og meget mere plantemedicin i <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>to afsnit af 'Vildt Naturligt' i DR Lyd:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>GÅ TIL INDHOLD<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hovedregion<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vildt Naturligt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Fantastiske & farlige lægeplanter #1<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mere end halvdelen af den medicin, vi bruger i Vesten, kommer fra naturen. Naturfolk, vikinger, munke og kvaksalvere har eksperimenteret flittigt med planter<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>mod skavanker, men gift og medicin er to sider af samme sag. Forskellen på liv og død afhænger ofte kun af dosis, så har vi bare taget chancen og prøvet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>os frem? Vildt Naturligt-værterne tager på Statens Naturhistoriske Museum for at se den blærede samling af historiske lægeplanter. Mirakel-planterne indgår<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>i greatest hits-udstillingen "Vilde vidunderlige verden" med højdepunkter og kuriositeter udvalgt blandt museets over 14 millioner genstande.Gæst: Etnobotaniker<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Jens Soelberg, specialist i lægeplanter og samlingsmedarbejder ved herbarierne på Statens Naturhistoriske Museum.Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Knudsen.Producer: Carsten Nielsen.vildtnaturligt@dr.dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vis hele beskrivelsen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hovedregion slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/plantemedicin-er-ikke-hokus-pokus-her-er-7-planter-der-faktisk-kurerer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p></div></body></html>