[Teknik og fritid] Hær af spækhuggere dræber blåhval for øjnene af turister | Natur | DR.dk

[Hans Mikkelsen]

Hej. 
Det her er da ganske utrolig, men nok en barsk ting at se på, og man må da
håbe de fik nok at æde den dag. 
MvH.
Hans Mikkelsen.

 

Hær af spækhuggere dræber blåhval for øjnene af turister | Natur | DR.dk

 

Natur forside

Hær af spækhuggere dræber blåhval for øjnene af turister  

Op mod 75 spækhuggere deltog i jagten, som giver et indblik i en ubeskrevet
måde at samarbejde på i dyrenes verden.

 

AF 

SIMON ANDERSEN NIELSEN

6. APR KL. 18:25

 

Hvaler og spækhuggere, som springer rundt i bølgerne og boltrer sig lige ved
siden af den båd, du står på.

Under normale omstændigheder er det tæt på drømmescenariet for en
hvalsafari.

Men 40 hav-turister i Australien fik forleden ualmindeligt meget mere for
pengene.

Fra helt tæt hold overværede de en spektakulær jagt, hvor op mod 75
spækhuggere gik til angreb på en ung blåhval.

Jagten

varede i alt tre timer og var på mange måder helt enestående, fortæller Rune
Kristiansen, som er havbiolog og kurator på Kattegatcentret i Grenå.

- Det er for det første ufatteligt, at de lykkes med at overmande så stort
et dyr. Det sker kun meget sjældent. Men det fuldstændigt ekstraordinære ved

denne jagt er, at spækhuggerne samarbejder tæt på tværs af flere familier i
fællesskab for at nedlægge et bytte. Det kan jeg ikke huske at have hørt om

før, siger han.

Spækhuggere er normalt knyttet meget tæt til deres egen familie i flokken,
men i jagten på blåhvalen udviser de en unik form for samarbejde på tværs af

sociale grupper, siger Rune Kristiansen.

- Det er meget imponerende, at de på den måde er i stand til at arbejde
sammen i så stor en gruppe. De kender ikke hinanden på forhånd, men kan
alligevel

koordinere et timelangt angreb på hvalen uden fejl. Da hvalen er død, deler
de tilmed byttet i fred og ro i stedet for bare at sørge for sig selv.

HAVETS HERSKER

Spækhuggeren er det største medlem af delfinfamilien. Den er kendetegnet ved
at være et meget intelligent rovdyr og kan genkendes på rygfinnen og deres

sort-hvide farver.Hannerne kan blive 5-9 meter lange og veje op til 9 tons.
Hunner kan blive 3,5-7,7 meter lange og veje op til 5,5 tons.Spækhuggeren
lever

i alle have fra ækvator til polerne og er et meget socialt dyr, som danner
flokke for livet.Dens eneste fjende er mennesker.Spækhuggeren er af og til
gæst

i danske farvande. Så sent som i påsken 2021 blev en flok spottet ved kysten
ud for Grenen i Skagen.Der er ingen registrerede tilfælde af spækhuggere,

som har angrebet mennesker i naturen.Kilde: 

Aarhus Naturhistoriske Museum,

Skagens Fuglestation

og Rune Kristiansen, kurator Kattegatcentret. 

Et utroligt samarbejde

Den unge blåhval var ”kun” omkring 16 meter lang og vejede 30-40 ton.

Alligevel er det en stor bedrift, at spækhuggerne kunne nedlægge den,
fortæller Rune Kristiansen.

- Under normale omstændigheder ville blåhvalens størrelse gøre det tæt på
umuligt for spækhuggerne at nedlægge den. Men i det her tilfælde kalder de
simpelthen

på hjælp fra andre spækhuggere i området, så de i fællesskab kan få mad på
bordet. Det er helt enestående, siger han. 

 FEM HURTIGE OM VERDENS STØRSTE DYR

1.Blåhvalen kan blive op til 34 meter lang og veje op til 170 tons. Til
sammenligning er en bus cirka 12 meter lang og vejer omkring 20
tons.2.Blåhvalens

mælk har en fedtprocent på omkring 40. Det er det samme som piskefløde.3.
Blåhvalen spiser primært et lille, rejelignende dyr, som hedder krill. En
voksen

blåhval spiser op til 4 tons krill på en god dag.4. Blåhvalen bliver i
gennemsnit mellem 80 og 90 år gammel.5. En blåhvals tunge vejer 2,7 tons.
Det er

det samme som en afrikansk hunelefant.Kilder: 

Naturhistorisk Museum,

Volvo  

På skift forsøger de sultne spækhuggere at drukne blåhvalen ved at dække for
dens åndehul, mens andre bider sig fast i den store hvals kæbe, hvor den er

sårbar.

Hver gang blåhvalen forsøger at komme op til overfladen, kaster spækhuggerne
sig op på ryggen af den, så det bliver svært for den at få luft.

En indsats, som suger kræfterne ud af den store hval, men som spækhuggerne
kan holde kørende i timevis, siger Rune Kristiansen.

- Spækhuggerne arbejder simpelthen med vagtskifte. Der er hele tiden et
stort hold, som angriber blåhvalen med fuld appel. Samtidigt holder andre
individer

pause, hvor de kan samle ny energi til at gå i kødet på byttet, når det
bliver deres tur igen.

En af verdens bedste jægere

Mange af os tænker formentlig på hvidhajen, når vi skal beskrive toppen af
fødekæden i verdenshavene.

Men selv en dræbermaskine som den er på menuen hos spækhuggeren, fortæller
Rune Kristiansen.

- Spækhuggeren er uden tvivl havets hersker. De er helt i toppen af
fødekæden og har ikke nogen naturlige fjender i havet, fordi deres
intelligens og nære

relationer til hinanden gør dem overlegne. De kan nedlægge og spise stort
set alle dyr – også hvidhajer, siger han.

Spækhuggerne er kendt for at være meget raffinerede og kreative, når de
jager.

I tilfældet med blåhvalen skiftedes de til at holde pause, så der hele tiden
var friske spækhuggere klar til at bide og skubbe den store hval, indtil den

til sidst var for udmattet til at kæmpe imod.

Det er bare ét eksempel på, hvor udspekuleret en jæger spækhuggeren er,
fortæller Rune Kristiansen.

- Der findes ikke mange dyr, som er lige så dygtige jægere som spækhuggeren.
De er enormt intelligente og arbejder utroligt godt sammen. Afhængigt af
hvor

de lever, udvikler de helt specifikke jagtteknikker, som simpelthen er noget
af det mest raffinerede, vi kender fra dyrenes verden, siger han. 

Gå til næste billede

1 / 3

  slut

To af de mest spektakulære jagtteknikker hos spækhuggere går ud over sæler
og søløver.

Den ene foregår sådan, at en intetanende sæl ligger sikkert på en stor
isflage, hvor spækhuggerne ikke burde kunne få fat i den.

Nede i vandet koordinerer jægerne imidlertid, at de på samme tid skal slå et
stort slag med deres haler, hvilket skaber en stor bølge.

Bølgen skyller ind over isflagen og tager sælen med sig – lige ned i munden
på én af spækhuggerne, som strategisk har lagt sig på lur for at vente på
bølgen

fra de andre.

Den anden teknik er en af de mest risikable manøvrer, et vandlevende rovdyr
overhovedet kan lave, fortæller Rune Kristiansen.

- Spækhuggerne kaster sig simpelthen op på stranden i fuld fart for at
overraske søløverne. Herefter har de lært at ’vrikke’ sig tilbage i vandet.
Det

kaldes ’beaching’ og er bestemt ikke ufarligt for dem, da de let kan
strande, hvis manøvren går galt, siger han. 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210408/2d6d9cb9/attachment.html>