[Teknik og fritid] Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk

Man Jul 26 17:05:49 CEST 2021

Hej. 
Det her er da slet ikke så godt, men man skulle jo tro, at der er san nok,
men ikke i følge denne artikel. 
MvH.
Hans Mikkelsen. 

Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur |
DR.Dk

Natur forside

Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv  

Vi bruger enorme mængder sand, når vi bygger alt fra byer til
mobiltelefoner, og naturen kan ikke følge med vores overforbrug, siger
ekspert.

AF

Simon Andersen Nielsen

I DAG KL. 10:48

Vi starter den her artikel med en sætning, du formentlig ikke troede, du
skulle høre i dag: Verden mangler desperat sand, og det ødelægger både
naturen

og mange menneskers liv.

Sand bliver i stor stil brugt, når vi bygger ting som højhuse, veje og
broer. Men sand er faktisk også en vigtig komponent i elektronik som
mobiltelefoner

og computere.

Det kan virke absurd at tale om mangel på sand, når vi bor på en jordklode,
som både har store ørkener, strande og havbund fyldt med sandkorn.

Problemet er, at sand ikke bare er sand, når det kommer til at bruge det i
beton eller mikrochips.

Ørkensand er alt for blødt og fint til at virke, mens det salte sand fra
havet og strandene skal renses grundigt, før det kan bruges.

figur

MAN KAN GODT LAVE SAND, MEN DET ER DYRT

Det er vigtigt at få sagt, at man sagtens kan skabe mere sand i verden ved
at knuse og forarbejde sten og grus, så det bliver til de fine korn, vi
kender

fra stranden og sandkassen.Den proces koster bare penge, og derfor er det
ikke en særligt attraktiv måde at skaffe sand på, når der findes naturlige
depoter

af det på land og i floder verden over.Og så længe overforbruget dækkes fra
flodbredderne og verdens strande, lider naturen overlast.Kilde: Mette
Bendixen,

adjunkt på McGill University i Montreal

figur slut

Derfor dækker vi verden over vores sandbehov ved at grave tonsvis af sand op
af strande, floder og andre ferskvandsområder.

Og naturen kan ikke følge med, fortæller Mette Bendixen, som er adjunkt ved
McGill University i Montreal, hvor hun forsker i den globale mangel på sand.

- Vi har gennem en årrække udvundet langt mere sand, end naturen producerer.
Forbruget bliver hele tiden endnu mere ekstremt, fordi især byggebranchen

tordner fremad for at følge med udviklingen verden over, siger hun og
fortsætter.

- Allerede nu smadrer det økosystemer i de floder, sandet kommer fra – og
mange mennesker mister deres hjem, fordi flodbredder styrter sammen, når
sandet

er væk. Samtidigt mister mange i værste fald livet, fordi et voksende,
illegalt marked får folk til at udvinde sand på lyssky og decideret
livsfarlige

måder.

figur

Gå til næste billede

1 / 2

figur slut

Et overset problem

Siden 1970’erne er vi blevet mere end dobbelt så mange mennesker på Jorden.

Det er en voldsom udvikling på bare halvtreds år, og den store
befolkningstilvækst er den altoverskyggende grund til, at behovet for de små
sandkorn er

så massivt, fortæller Mette Bendixen.

- Vi bliver hele tiden flere og flere mennesker, og samtidigt bliver mange
lande også rigere og rigere. Resultatet er, at byer skyder frem med lynets
hast,

og at de eksisterende betonjungler udvides drastisk hele tiden. Især
fremadstormende giganter som Kina og Indien skal bare bruge mere og mere
sand år for

år. Kina brugte mere sand til betonfremstilling mellem 2011 og 2014, end USA
gjorde i hele 1900-tallet, siger hun.

figur

Gå til næste billede

1 / 3

figur slut

Den vestlige del af verdens forbrug af sand er ikke på samme måde eksplosivt
stigende. Til gengæld har vi brugt ufattelige mængder på at bygge de enorme

byer og infrastrukturer, som kendetegner de industrialiserede lande.

Derfor kan det virke uretfærdigt, at lande i andre dele af verden skal
trække bremsen på den udvikling, de er midt i.

Men det er nødvendigt at ændre måden, tingene bliver gjort på nu, hvis ikke
konsekvenserne af at udvinde for meget sand skal løbe løbsk, understreger
Mette

Bendixen.

- Det er et meget overset problem, som desværre kommer ret langt tilbage i
køen, når den politiske dagsorden skal sættes. Allerede nu er konsekvenserne

store, og det bliver kun værre, hvis tingene fortsætter, som de gør nu.
Problemet er bare, at det er svært at råbe folk op omkring mangel på sand,
når

vigtige emner som global opvarmning, flygtningekriser eller mangel på
drikkevand helt naturligt fylder meget, siger hun.

figur

FORBUD FLERE STEDER I ASIEN OG FARLIGE SAND-MAFIAER

Flere lande i det sydøstlige Asien har i de senere år indført forbud og
restriktioner mod at udvinde sand fra bestemte floder.Det gælder blandt
andet Kina,

Malaysia og Indien.I kølvandet på forbuddene er det sorte marked for sand
taget til i styrke, og det fører til risikable arbejdsforhold, illegale
udvindinger

på fredede og udsatte steder og bandelignende kriminalitet, som vi kender
det fra eksempelvis narkotika.

I Indien har en decideret sand-mafia set dagens lys, og ifølge udenlandske
medier fører kampen om sandet til alt fra afpresning til dødsfald.

Kilde: Mette Bendixen, adjunkt på McGill University i Montreal

figur slut

Vi skal grave dybt efter alternativer

Et af de steder, hvor problemet måske kan løses, er ved at udvikle
alternativer, som kan tage sandets plads i de mange produkter, hvor det lige
nu bliver

brugt.

En engelsk forsker har for eksempel arbejdet på en metode,

hvor små stykker plastikaffald kan erstatte noget af det sand, som bruges i
beton.

Mette Bendixen mener ikke, at plastik er et holdbart materiale at bruge,
fordi de små stykker plastik kan ende med at forurene naturen, men det er
den

helt rigtige tankegang, der ligger bag, fortæller hun.

- Det er omdrejningspunktet for at løse problemet, at vi målrettet leder
efter ting, vi kan gøre anderledes. Vi skal kigge på alternative materialer,
som

kan gøre det ud for sandet, vi skal kigge på mængden af materialer, når vi
bygger – og så skal vi sørge for, at det sand vi bruger, bliver udvundet
under

forsvarlige og kontrollerede forhold, siger hun.

Udover at udvikle nye og bedre metoder, er der også et stort potentiale i at
genbruge byggematerialer fra eksempelvis gamle bygninger.

Det kræver dog, at man fra politisk side sørger for at gøre det mere
attraktivt, fortæller Mette Bendixen.

- Lige nu er det meget dyrere at genbruge, end det er at købe nye
materialer. Så længe det er på den måde, bliver det svært at overbevise de
store byggefirmaer

om, at det er en god idé at kigge mod den mere cirkulære model. Der er brug
for incitamenter i en eller anden form, siger hun.

Artikel slut

Mere fra dr.dk

Der er ingen beskrivelse.

Nyhedsbrevet Natur

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210726/8632186d/attachment.html>