[Teknik og fritid] Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk

brian at blindkom.dk brian at blindkom.dk
Tor Jul 29 18:57:23 CEST 2021


Hej Heidi
Jamen nu skal jeg give dig et eksempel på almenvældets fortræffeligheder.
Der, hvor jeg boede i gamle dage på Umanakvej er lejlighederne fra sidst i 50erne først i 60erne. Her koster disse nedslidte lejligheder i omegnen af 8000 plus forbrug for en 100 m2 stor 4-værelses.
En tilsvarende helt ny i Aalborg øst koster ca. det samme og 1000 kr. mere for en ligeledes helt ny i centrum.
Nu skal jeg fortælle dig, hvorfor de almennyttige er så meget dyrere.
Afdelingsbestyrelsen fastsætter serviceniveauet for lejlighederne og i dette tilfælde er de blevet vildledt af administrationen til ikke at henlægge nok midler til dårlige tider, hvor ting skal udskiftes.
Derfor har afdelingerne kørt med underskud i årevis og lortet bliver ikke ordentligt vedligeholdt.

Sådan noget bør kraft edme ikke kunne finde sted! Stakkels alle de beboere, der nu sidder i disse lejligheder og betaler det hvide ud af øjnene for at bo der.
Men jo du har i øvrigt ret. Størstedelen af lejlighederne der står ledige er helt sikkert privatudlejnings lejligheder.

Brian

-----Original Message-----
From: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> On Behalf Of Heidi Madsen via Teknikfritid
Sent: Wednesday, July 28, 2021 6:06 AM
To: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: Heidi Madsen <balihund at gmail.com>
Subject: Re: [Teknik og fritid] Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk

Hej Brian.
Et interessant tankeeksperiment går så ud på hvor mange af de lejligheder er almene?
Nok kun CA 500, hvis det går højt :-(
Hilsen Heidi.

> Den 27. jul. 2021 kl. 12.17 skrev brian--- via Teknikfritid <teknikfritid at blindkom.dk>:
> 
> Hejsa
> 
> Wow ja det er jo ikke lige det første man tænker på, når man vågner om morgenen, men det er jo rigtigt.
> 
> Mennesket er jo virkelig storforbruger af sand, så det klodser noget!
> 
> Håber man finder en god måde at løse det på.
> 
>  
> 
> Måske skulle man også slappe en smule af, med alt det byggeri. Her i Aalborg er der næsten 6000 ledige lejligheder.
> 
>  
> 
>  
> 
> Brian
> 
>  
> 
> From: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> On Behalf Of Hans Mikkelsen via Teknikfritid
> Sent: Monday, July 26, 2021 5:06 PM
> To: teknikfritid at blindkom.dk
> Cc: Hans Mikkelsen <hansmikkelsen at stofanet.dk>
> Subject: [Teknik og fritid] Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk
>  
> 
> Hej. 
> Det her er da slet ikke så godt, men man skulle jo tro, at der er san nok, men ikke i følge denne artikel. 
> MvH.
> Hans Mikkelsen. 
> 
>  
> 
> Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk
> 
>  
> 
> Natur forside
> 
> Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv  
> 
> Vi bruger enorme mængder sand, når vi bygger alt fra byer til mobiltelefoner, og naturen kan ikke følge med vores overforbrug, siger ekspert.
> 
>  
> 
> AF
> 
> Simon Andersen Nielsen
> 
> I DAG KL. 10:48
> 
>  
> 
> Vi starter den her artikel med en sætning, du formentlig ikke troede, du skulle høre i dag: Verden mangler desperat sand, og det ødelægger både naturen
> 
> og mange menneskers liv.
> 
> Sand bliver i stor stil brugt, når vi bygger ting som højhuse, veje og broer. Men sand er faktisk også en vigtig komponent i elektronik som mobiltelefoner
> 
> og computere.
> 
> Det kan virke absurd at tale om mangel på sand, når vi bor på en jordklode, som både har store ørkener, strande og havbund fyldt med sandkorn.
> 
> Problemet er, at sand ikke bare er sand, når det kommer til at bruge det i beton eller mikrochips.
> 
> Ørkensand er alt for blødt og fint til at virke, mens det salte sand fra havet og strandene skal renses grundigt, før det kan bruges.
> 
> figur
> 
> MAN KAN GODT LAVE SAND, MEN DET ER DYRT
> 
> Det er vigtigt at få sagt, at man sagtens kan skabe mere sand i verden ved at knuse og forarbejde sten og grus, så det bliver til de fine korn, vi kender
> 
> fra stranden og sandkassen.Den proces koster bare penge, og derfor er det ikke en særligt attraktiv måde at skaffe sand på, når der findes naturlige depoter
> 
> af det på land og i floder verden over.Og så længe overforbruget dækkes fra flodbredderne og verdens strande, lider naturen overlast.Kilde: Mette Bendixen,
> 
> adjunkt på McGill University i Montreal
> 
> figur slut
> 
> Derfor dækker vi verden over vores sandbehov ved at grave tonsvis af sand op af strande, floder og andre ferskvandsområder.
> 
> Og naturen kan ikke følge med, fortæller Mette Bendixen, som er adjunkt ved McGill University i Montreal, hvor hun forsker i den globale mangel på sand.
> 
> - Vi har gennem en årrække udvundet langt mere sand, end naturen producerer. Forbruget bliver hele tiden endnu mere ekstremt, fordi især byggebranchen
> 
> tordner fremad for at følge med udviklingen verden over, siger hun og fortsætter.
> 
> - Allerede nu smadrer det økosystemer i de floder, sandet kommer fra – og mange mennesker mister deres hjem, fordi flodbredder styrter sammen, når sandet
> 
> er væk. Samtidigt mister mange i værste fald livet, fordi et voksende, illegalt marked får folk til at udvinde sand på lyssky og decideret livsfarlige
> 
> måder.
> 
> figur
> 
> Gå til næste billede
> 
> 1 / 2
> 
> figur slut
> 
> Et overset problem
> 
> Siden 1970’erne er vi blevet mere end dobbelt så mange mennesker på Jorden.
> 
> Det er en voldsom udvikling på bare halvtreds år, og den store befolkningstilvækst er den altoverskyggende grund til, at behovet for de små sandkorn er
> 
> så massivt, fortæller Mette Bendixen.
> 
> - Vi bliver hele tiden flere og flere mennesker, og samtidigt bliver mange lande også rigere og rigere. Resultatet er, at byer skyder frem med lynets hast,
> 
> og at de eksisterende betonjungler udvides drastisk hele tiden. Især fremadstormende giganter som Kina og Indien skal bare bruge mere og mere sand år for
> 
> år. Kina brugte mere sand til betonfremstilling mellem 2011 og 2014, end USA gjorde i hele 1900-tallet, siger hun.
> 
> figur
> 
> Gå til næste billede
> 
> 1 / 3
> 
> figur slut
> 
> Den vestlige del af verdens forbrug af sand er ikke på samme måde eksplosivt stigende. Til gengæld har vi brugt ufattelige mængder på at bygge de enorme
> 
> byer og infrastrukturer, som kendetegner de industrialiserede lande.
> 
> Derfor kan det virke uretfærdigt, at lande i andre dele af verden skal trække bremsen på den udvikling, de er midt i.
> 
> Men det er nødvendigt at ændre måden, tingene bliver gjort på nu, hvis ikke konsekvenserne af at udvinde for meget sand skal løbe løbsk, understreger Mette
> 
> Bendixen.
> 
> - Det er et meget overset problem, som desværre kommer ret langt tilbage i køen, når den politiske dagsorden skal sættes. Allerede nu er konsekvenserne
> 
> store, og det bliver kun værre, hvis tingene fortsætter, som de gør nu. Problemet er bare, at det er svært at råbe folk op omkring mangel på sand, når
> 
> vigtige emner som global opvarmning, flygtningekriser eller mangel på drikkevand helt naturligt fylder meget, siger hun.
> 
> figur
> 
> FORBUD FLERE STEDER I ASIEN OG FARLIGE SAND-MAFIAER
> 
> Flere lande i det sydøstlige Asien har i de senere år indført forbud og restriktioner mod at udvinde sand fra bestemte floder.Det gælder blandt andet Kina,
> 
> Malaysia og Indien.I kølvandet på forbuddene er det sorte marked for sand taget til i styrke, og det fører til risikable arbejdsforhold, illegale udvindinger
> 
> på fredede og udsatte steder og bandelignende kriminalitet, som vi kender det fra eksempelvis narkotika.
> 
> I Indien har en decideret sand-mafia set dagens lys, og ifølge udenlandske medier fører kampen om sandet til alt fra afpresning til dødsfald.
> 
> Kilde: Mette Bendixen, adjunkt på McGill University i Montreal
> 
> figur slut
> 
> Vi skal grave dybt efter alternativer
> 
> Et af de steder, hvor problemet måske kan løses, er ved at udvikle alternativer, som kan tage sandets plads i de mange produkter, hvor det lige nu bliver
> 
> brugt.
> 
> En engelsk forsker har for eksempel arbejdet på en metode,
> 
> hvor små stykker plastikaffald kan erstatte noget af det sand, som bruges i beton.
> 
> Mette Bendixen mener ikke, at plastik er et holdbart materiale at bruge, fordi de små stykker plastik kan ende med at forurene naturen, men det er den
> 
> helt rigtige tankegang, der ligger bag, fortæller hun.
> 
> - Det er omdrejningspunktet for at løse problemet, at vi målrettet leder efter ting, vi kan gøre anderledes. Vi skal kigge på alternative materialer, som
> 
> kan gøre det ud for sandet, vi skal kigge på mængden af materialer, når vi bygger – og så skal vi sørge for, at det sand vi bruger, bliver udvundet under
> 
> forsvarlige og kontrollerede forhold, siger hun.
> 
> Udover at udvikle nye og bedre metoder, er der også et stort potentiale i at genbruge byggematerialer fra eksempelvis gamle bygninger.
> 
> Det kræver dog, at man fra politisk side sørger for at gøre det mere attraktivt, fortæller Mette Bendixen.
> 
> - Lige nu er det meget dyrere at genbruge, end det er at købe nye materialer. Så længe det er på den måde, bliver det svært at overbevise de store byggefirmaer
> 
> om, at det er en god idé at kigge mod den mere cirkulære model. Der er brug for incitamenter i en eller anden form, siger hun.
> 
>  
> 
> Artikel slut
> 
> Mere fra dr.dk
> 
> Der er ingen beskrivelse.
> 
> Nyhedsbrevet Natur
> 
>  
> 
>  
> 
> -- 
> Teknikfritid mailing list
> Teknikfritid at blindkom.dk
> http://blindkom.dk/mailman/listinfo/teknikfritid_blindkom.dk


-- 
Teknikfritid mailing list
Teknikfritid at blindkom.dk
http://blindkom.dk/mailman/listinfo/teknikfritid_blindkom.dk




Mere information om maillisten Teknikfritid.