[Teknik og fritid] Danmark sender 120 tons overskydende mundbind og respiratorer til coronaramte lande | Indland | DR.Dk

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tor Jun 17 23:20:06 CEST 2021


hej. 
Mægtig, hvis ikke vi har behov for det mere i vores lille land! 
men kan vi nu være helt sikker på det, og nej jeg kender ikke svaret på det,
det gør de kloge nok heller ikke, men de formoder det vel et eller andet
sted. 
MvH. 
Hans Mikkelsen. 

 

Danmark sender 120 tons overskydende mundbind og respiratorer til
coronaramte lande | Indland | DR.Dk

 

Indland forside

Danmark sender 120 tons overskydende mundbind og respiratorer til
coronaramte lande  

I aften ryger 126 paller med værnemidler og respiratorer med fly til Nepal.

figur

Artikel

Afspil - 

45 SEKUNDER

Artikel slut

figur slut

 

AF

Erna Bojesen Rosenqvist

I GÅR KL. 18:20

 

Det går så godt med at få indlæggelserne og smittetallene ned herhjemme, at
vi nu kan smide mundbindene, lukke hospitalernes coronaafsnit og rykke lidt

tættere på hinanden i køen.

Men i mange andre lande kæmper de mod coronavirus, og flere har anmodet EU
om hjælp til flere værnemidler, respiratorer og andet medicinsk udstyr.

Derfor sender Danmark nu overskydende mundbind, medicinsk udstyr og
respiratorer til trængende lande som Nepal, Irak, Nordmakedonien, Serbien og
Montenegro.

Første kapitel i denne hjælpeindsats begynder i aften.

Her sender Danmark 126 paller til coronaramte Nepal - en del af hjælpen
består af 26 respiratorer til de nepalesiske hospitaler, som er doneret af
Region

Midtjylland.

Derfor løber Brian Thøste Christensen ekstra hurtigt i Billund Lufthavns
enorme Cargo Center.

Han er nemlig operationens tovholder og sektionsleder i Beredskabsstyrelsen,
der står for, at al logistik og transport til Nepal klapper.

- Det er et ret stort maskineri, der er sat op til at hjælpe Nepal lige nu,
siger han og henviser til de 10-15 mand fra styrelsen, der lige nu knokler

for at få pakket værnemidlerne og lastet dem på aftenens fly.

- Det er en taskforce under flere ministerier, der finder ud af, hvad det er
for nogle bidrag, vi meningsfyldt kan bidrage med. Hvad er det, Nepal har

behov for, og hvad er det, vi kan undvære i Danmark af vores eget beredskab?

Brian Thøste Christensen er da også helt overbevist om, at donationerne vil
falde på et tørt sted, når de om et døgns tid ankommer til Nepal.

- Det kommer til at gøre en stor forskel, det er vi helt sikre på, siger han
og uddyber:

- Især med respiratorerne, der er meget dyrt udstyr, og som ikke hænger på
træerne dernede. De kan virkelig hjælpe de syge patienter med at trække
vejret.

Beredskabsstyrelsen planlægger snart at kunne levere værnemidler og
respiratorer til de øvrige lande - Irak, Nordmakedonien, Serbien og
Montenegro.

De samlede donationer til de fem lande fylder omkring 200 paller, vejer 120
tons i alt og er blandt andet proppet med masker, visirer, kitler og
mundbind,

som landene selv er ved at løbe tør for.

Men det er ikke kun værnemidler og hospitalsudstyr, Danmark sender til
udlandet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i slutningen af maj, at Danmark i
alt vil donere cirka tre millioner coronavacciner inden udgangen af 2021.
Det

drejer sig om vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som er blevet
taget ud af det genelle vaccinationprogram:

figur

Gå til næste billede

1 / 7

figur slut

Registrede døde med coronavirus per million indbygger i de lande, Danmark nu
donerer mundbind, respiratorer og medicinsk udstyr til. Dødstallene for
flere

af donationslandene er formentligt højere end de oplyste, da de ikke
registrerer dødfald med coronavirus i samme omfang som i Danmark:

figur

Registrerede døde pr. million indbyggere 

(Løbende 7-dages gennemsnit) 

Chart

Kilde: Our World in Data. Vær opmærksom på, at der er forskel på, hvordan de
enkelte lande registrerer coronadødsfald.

figur slut

Artikel slut

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210617/dca1ee48/attachment.html>


Mere information om maillisten Teknikfritid.