[Teknik og fritid] Stor jubel efter succesfuld ekspedition: Hemmelige kasser fra Den kolde krig gravet op i Grønland | Historie | DR.DK

[Hans Mikkelsen]

Hej. 
God læsning, men jeg mener en lille undersøgelse af, hvor de sidste kasser
er, burde sættes igang. 
MVH.
Hans Mikkelsen. 

Stor jubel efter succesfuld ekspedition: Hemmelige kasser fra Den kolde krig
gravet op i Grønland | Historie | DR.DK

 

Artikel

Historie forside

Stor jubel efter succesfuld ekspedition: Hemmelige kasser fra Den kolde krig
gravet op i Grønland  

Kasserne har ligget under jorden i næsten 70 år.

 

AF

Søren Dalager Ditlevsen

I DAG KL. 05:45

OBS: Denne artikel afslører dele af indholdet i tv-programmet ’På sporet af
de hemmelige koldkrigskasser’.

Et hold eksperter har efter 18 års søgen endelig fundet to store trækasser,
som i dybeste hemmelighed blev gravet ned i Grønland i 1952.

Det afsløres i en pressemeddelelse fra DR i dag.

En dansk officer og statsgeodæt fra Geodætisk Institut ved navn J.F.
Chantelou stod bag nedgravningen af kasserne, der indeholdt mikrofilm med
over 32.000

siders avanceret kortdata over Danmark og Grønland.

Men hvorfor i alverden skulle disse kortdata graves ned på et hemmeligt sted
midt ude i ingenting?

Svaret har tæt forbindelse til en helt særlig frygt, som var meget stor
netop i 1950'erne...

Kasserne blev fundet af kort-eksperter fra Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering (SDFE) og bragt hjem og åbnet i samarbejde med specialister
fra

Rigsarkivet og Nationalmuseet.

Et filmhold fra DR var med på hele ekspeditionen, og den omfattende
skattejagt kan derfor følges i programserien 'På sporet af de hemmelige
koldkrigskasser',

som har premiere den 5. juli.

Fik gåsehud, da der var ”jackpot”

Kortekspert og tidligere chef i Geodatastyrelsen Stampe Villadsen var med
til at finde kasserne, som han har ledt efter i næsten to årtier - og som
der

har været mange spekulationer om.

I en artikel fra fagbladet 'Landinspektøren' blev der i 2012 for eksempel
gættet på, at kasserne måske allerede kunne være blevet fundet og placeret i

Moskva "...i et sikret kælderrum under Kreml..."

Gennem årene er der fundet flere spor, men ikke nok til at Stampe Villadsen
kunne lokalisere kasserne, som han i 2015 gravede forgæves efter på Grønland

- meget tæt på stedet, hvor de nu er blevet fundet.

Først da Stampe Villadsens tidligere kollega Kristian Keller i 2019 ved et
tilfælde fandt et regulært skattekort i form af officerens notesbog med helt

præcise oplysninger om kassernes placering, blev det muligt for de to
skattejægere at finde dem.

Det skete på en ny ekspedition, der blev gennemført i 2020, og hvis resultat
altså først er blevet offentliggjort i dag.

- Da jeg fandt notesbogen med skattekortet, fik jeg gåsehud, fortæller
geodæt og ekspeditionsleder Kristian Keller fra SDFE til dr.dk.

- Dér vidste jeg, at der var jackpot. Det var helt fantastisk. Og da jeg så
stod på Grønland, og spaden ramte træ, var det også en stor lettelse, at den

rent faktisk var der. Nu havde jeg jo fået overtalt Gud og hver mand om, at
den her ekspedition var en god idé!

Stampe Villadsen, der i dag er gået på pension, var efter 18 års søgen også
begejstret:

- Det var en meget forløsende oplevelse, siger han og tilføjer, at han til
gengæld var nervøs for, hvordan kasserne havde det efter 70 år under jorden.

- Da det blev klart, at de var i så god stand, og at indholdet var intakt,
var det en stor lettelse.

figur

DE HAR STYR PÅ KORTENE

liste med 2 emner

• 

Officeren, som gravede kasserne ned, hed J.F. Chantelou - og han arbejdede
for det, der dengang hed Geodætisk Institut. Senere har instituttet skiftet

navn flere gange. Først til Kort- og Matrikelstyrelsen, så til
Geodatastyrelsen og efter en opdeling i 2016 opstod så Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering

SDFE.

• 

SDFE forsyner Danmark med blandt andet geografiske data og er myndighed for
landkortlægning af Danmark og Grønland. Derfor har styrelsen også ansvaret

for at vedligeholde den geodætiske infrastruktur, som alt kortlægning bygger
på, og altså dermed også de to kasser i Grønland.

liste slut

figur slut

Tophemmelig mission

Manden bag nedgraveningen, statsgeodæt og officer J.F. Chantelou, var blandt
andet ansvarlig for alle de opmålinger, man skulle bruge for at lave kort

over Danmark - og var i høj grad også beskæftiget med kortlægningen af
Grønland.

På den tophemmelige ekspedition, som kun meget få kendte det virkelige
formål med, transporterede et hold under hans ledelse de to tilsammen over
300 kg

tunge kasser langt ud i ingenmandsland i det vestlige Grønland.

Derefter blev de gravet over en meter ned i jorden og dækket med store sten.

Ekspeditionen var dog så hemmelig, at ingen efter Chantelous død
tilsyneladende vidste, hvor kasserne præcis befandt sig.

Først i 2020 blev de 32.000 siders mikrofilm lokaliseret og gravet op.

Det viste sig, at der faktisk var der tale om kopier af samtligeeksisterende
opmålinger og kortdata over Danmark og Grønland, som eksisterede i 1952. De

danske data lå i den ene kasse, og de grønlandske i den anden.

- Kasserne og deres indhold er jo historisk virkelig interessante, og jeg
håber, at fundet af dem kan være med til at kaste nyt lys og sætte fokus på
denne

her ekstremt vigtige tid i Danmarkshistorien, siger Stampe Villadsen.

Backup af vigtige strategiske oplysninger

Produktionen af de mange mikrofilm har været en uhyre omfattende
arbejdsopgave, og selve ekspeditionen har sandsynligvis været mere end
almindeligt omfattende

at planlægge og hemmeligholde.

Alene indpakningen af mikrofilmene, som bestod af intet mindre end syv lag
træ, jern, asfalt og lufttætte plasticbeholdere, indikerer en mere end
almindeligt

stor motivation.

Men hvor kom den motivation fra?

Hvorfor i alverden ville nogen dog gøre så meget ud af at gemme netop
kortdata af vejen?

For det første havde kortdata en meget stor værdi dengang, forklarer
historiker Bo Lidegaard i tv-programmet 'På sporet af de hemmelige
koldkrigskasser':

- Landkort, vejkort og geodætiske data er jo strategiske oplysninger, som
fremmede magter gerne vil have adgang til, pointerer han.

Det var vital information om det danske land og kritisk infrastruktur. For
eksempel opmålinger, nøjagtige højder og koordinater for samtlige danske
fikspunkter,

der lå til grund for kortlægning af hovedveje, kraftvarmeværker,
rensningsanlæg og lignende.

- I dag vil de gerne kunne overvåge vores færden via satellit og GPS, men
dengang var disse detaljerede geodætiske datasæt en del af det, som en
nation,

der gerne ville forsvare sig, måtte beskytte i forhold til en eventuel
angriber.

Han tilføjer:

- Det er ikke så fjerntliggende at have den ide, at hvis nu de kommer, så er
det vigtigt for os, at vi selv har adgang til backup af de her data.

Nyt verdensbillede skabte frygt

At Chantelou vælger at grave de værdifulde kasser ned netop i starten af
1950'erne er slet ikke uden grund.

Den kolde krig raser, og frygten for, at Anden verdenskrig, som kun lige var
afsluttet, snart ville bryde ud i en Tredje verdenskrig, var meget stor.

- Nedgravningen af de her kasser er jo et udtryk for, hvor bekymret man i
1952 var for, hvad fremtiden ville bringe, forklarer Lif Lund Jacobsen fra
Rigsarkivet

i programmet.

Hun var også med på ekspeditionen og forsker blandt andet i netop
geodæternes arbejde under Den kolde krig.

- Du laver ikke et projekt, hvor du affotograferer tusindvis af dokumenter,
pakker dem ned og fragter dem i største hemmelighed til Grønland og graver

dem ned – medmindre du tror, at det her er et nødvendigt projekt.

Det to gamle allierede USA og Sovjetunionen havde udelukkende været
allierede, fordi de havde Nazityskland som den store fælles fjende. Men da
Hitler var

væk, blev de to supermagters enorme ideologiske forskelle aktuelle igen,
pointerer Bo Lidegaard:

- Det var jo ikke sådan, at demokratierne havde vundet Anden verdenskrig.
Det var jo alliancen mellem demokratierne og det store totalitære
Sovjetunionen,

der havde vundet.

Mange frygtede derfor, at 9. april 1940, hvor Danmark blev invaderet, måske
kunne gentage sig:

- Tankegangen var, at det måske ikke var sidste gang, man havde en
situation, hvor en stormagt pludseligt løb en over ende i løbet af få timer,
uden at

der reelt var mulighed for et forsvar.

Samtidigt var Den kolde krig også netop i begyndelsen af 1950'erne blevet
varm i den blodige Koreakrig, hvor de to supermagter støttede hver deres
side.

Læs også: Vidste du, at Koreakrigen var lige ved at starte tredje
verdenskrig?

Alt sammen var ifølge Bo Lidegaard med til at skabe frygt og en ekstremt
anspændt stemning i hele verden:

- Truslen blev opfattet som særdeles konkret og meget reel.

Atomvåben skabte behov for 'ultimativt arkiv'

Netop i starten af 1950'erne, hvor Chantelou beslutter sig for at nedgrave
kasserne, fik frygten for krig også en helt ny dimension:

Begge supermagter havde nemlig nu atomvåben.

USA havde under Anden verdenskrig endda vist villighed til rent faktisk at
bruge de altødelæggende bomber, da de kastede to over Japan i 1945. Og i
1949

annoncerede Sovjetunionen, at de nu også besad den nukleare teknologi.

Og netop frygten for atomkrig var sandsynligvis også Chantelous største
motivation for at nedgrave kasserne, som i tilfælde af nuklear destruktion
ville

kunne bruges i genopbygningsarbejdet.

Det indikerer et lille håndskrevet brev, som til eksperternes store
overraskelse også blev fundet i en af de mange plasticbeholdere i den danske
kasse.

I "forklarings"-brevet brevet skriver Chantelou, at de mange kopier af
geodætiske oplysninger var gravet ned i tilfælde af, at ”…en katastrofe
skulde ramme

Europa, og Geodætisk Instituts materiale derved skulde risikere
ødelæggelse…”

Det var ”…det ultimative arkiv”, pointerer Lif Lund Jacobsen fra
Rigsarkivet.

Motiverede USA’s interesse i Grønland også Chantelou?

Midt i al frygten for atomkrig og Sovjetunionen er det også vigtigt at huske
på, at Danmark og USA under Den kolde krig nok var allierede, men alligevel

ikke altid havde de samme interesser.

Især ikke når det handlede om Grønland, forklarer historiker Bo Lidegaard:

- Amerikanerne var også interesserede i Grønland. Hvis man ser på et kort,
kan man se, at den korteste vej til Sovjetunionen er over Grønland. De har
etableret

militærbaser, men vil mere. De vil bruge tilstedeværelse som et afsæt som et
bredere engagement i Grønland.

Blandt andet ønskede amerikanerne at lave kort over Grønland.

Det skyldtes ikke mindst, at kortlægning er en aktiv måde at udøve
suverænitet over et område, siger Bo Lidegaard:

- Det er jo ikke sådan at opmåling af et land i sig selv giver en ret til
det. Men det at være der og have viden om det, at have målestationer,
punkter

og baser – altså en tilstedeværelse – selvom den er meget sporadisk: Det
betyder noget for suveræniteten. For suverænitet er jo mere, end de fleste
tænker

på, ikke noget man har, men det er derimod noget, som man udøver.

Lif Lund Jacobsen fra Rigsarkivet uddyber:

- Hvis du ikke kan kontrollere og beskrive dit territorie, så kan du heller
ikke kræve overherredømme over det. Det er jo også derfor, at sådan noget
som

Siriuspatruljen eksisterer. For at vise, at vi har en tilstedeværelse i
området.

J.F. Chantelou var bestemt ikke meget for, at USA pludseligt ville møve sig
ind på hans fagområde og nu også lave kort over Grønland.

Derfor kritiserede han i skarpe vendinger de danske politikere, som han
mente var alt for eftergivende overfor amerikanerne.

Han kaldte det ”… højest mærkværdigt”, og pointerede, at ”… en sådan
handling er ensbetydende med, at man er ved at opgive selve suveræniteten
over sit

land.”

Netop frygten for, hvad amerikanerne kunne finde på i Grønland, har muligvis
været en del af Chantelous motivation for at nedgrave den Grønlandske kasse,

vurderer Bo Lidegaard:

- Der var jo to kasser – og for Chantelou har frygten med hensyn til Danmark
nok været Sovjetunionen, men måske nok i højere grad USA, når det handlede

om Grønland.

Har vi så ikke nogen backup længere?

Jens Frederik Chantelou brugte enorme kræfter på at samle, nedgrave og
hemmeligholde denne 'backup' af Danmark og Grønlands vigtige kortdata.

Men nu er backup'en jo gravet op? Betyder det så, at vi ikke har nogen
backup mere i tilfælde af, at for eksempel en altødelæggende atomkrig?

Det lettere absurde spørgsmål kan kontorchef Jesper Stæhr Mikkelsen fra
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) svare på.

- Nu om dage er stort set alt lagret digitalt, og det meste af styrelsens
data, og dokumenter er placeret hos Statens It. Der sker lagring i dublerede

datacentre, forklarer kontorchefen til dr.dk.

Og ligesom Chantelou gjorde det for 70 år siden, holdes kortene i dag
naturligvis også tæt ind til kroppen, når det handler om de fysiske
placeringer af

de forskellige backups:

- Hvor og hvordan det præcist sker, holdes der af sikkerhedsmæssige årsager
tæt med.

Ekspeditionsleder Kristian Keller pointerer overfor dr.dk, at man i øvrigt
med moderne satellitteknologi på relativ kort tid vil kunne genskabe de
data,

som det dengang tog årtier at lave.

Han tilføjer:

- Men lad os håbe, at det aldrig bliver aktuelt!

Et lignende ønske for fremtiden havde Jens Frederik Chantelou også i 1952.
Han afsluttede det brev, der højest overraskende blev fundet i en af
kasserne,

med følgende ord:

”Til slut ønskes, at fred og fredelige tilstande må afløse den nuværende
stadige tilstand af frygt for fremtiden således at det aldrig bliver
nødvendigt

at ty til dette depot.”

Læs også: Dansk diplomat satsede alt og begik højforræderi, men uden ham
kunne Grønland være amerikansk i dag

’På sporet af de hemmelige koldkrigskasser’ kan ses på DRTV og DR1 fra den
5. juli.

Øvrige kilder: 

Koldkrig-online.dk.

Artikel

i Landinspektøren, 2012. 

Pressemeddelelse

fra DR.

Artikel slut

Mere fra dr.dk

Der er ingen beskrivelse.

Nyhedsbrevet Historie

Baggrund, artikler og tidslinjer.

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210628/1912aba6/attachment.html>