[Teknik og fritid] Knap 200 spiste kalvekød, men 'kun' 118 blev forgiftet: Nu vil danske forskere løse mysteriet | Indland | DR.Dk

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Man Okt 4 19:09:25 CEST 2021


Hej. 
Godt man ikke bor der over, selvom det sikker også kan være sket her i det
Jyske, 
og det er det jo nok, når det har været noget man har brugt til brande.
Men være er det da også, at det har været brugt, i de ting, hvor man bære
madvare i hjem, det er ikke godt. 
MVH.
Hans Mikkelsen. 

 

Knap 200 spiste kalvekød, men 'kun' 118 blev forgiftet: Nu vil danske
forskere løse mysteriet | Indland | DR.Dk

 

Artikel

Indland forside

Knap 200 spiste kalvekød, men 'kun' 118 blev forgiftet: Nu vil danske
forskere løse mysteriet  

PFOS-ofre bliver nu inviteret til at dele blod, urin og afføring med en
forskergruppe fra Holbæk Sygehus.

gruppe start I alt er knap 200 børn og voksne blevet undersøgt, efter de har
spist kød fra kvæg, der har græsset på den giftige mark i Korsør. 118 har

fået målt høje mængder af PFOS i blodet.

I alt er knap 200 børn og voksne blevet undersøgt, efter de har spist kød
fra kvæg, der har græsset på den giftige mark i Korsør. 118 har fået målt
høje

mængder af PFOS i blodet.

gruppe slut

 

AF

Karen Klærke

Ann Smed Madsen

I GÅR KL. 11:50  

 

Der skal blod, urin og afføring på bordet, hvis vi skal blive klogere på,
hvordan det giftige stof PFOS påvirker vores helbred.

Det mener en forskergruppe på Holbæk Sygehus, som i den kommende tid derfor
vil invitere alle knap 200 personer, der er berørt af det sundhedsskadelige

stof, til at donere forskellige kropsvæsker.

Herefter vil de blive opbevaret i en biobank - altså et sted, hvor man
opbevarer biologisk materiale.

Projektet har indtil flere formål heriblandt at blive klogere på, hvad
årsagen er til de forhøjede PFOS-niveauer.

- Vi kunne godt tænke os at finde ud af, om det har samspil med sygdom i
kroppen. Og i bedste fald finde ud af, hvordan vi kan få det ud af kroppen
igen,

fortæller Morten Lindhardt, forskningsansvarlig overlæge på Holbæk Sygehus.

Forskningsprojektet er blevet stablet på benene i kølvandet på
forureningssagen fra Korsør, hvor en gruppe borgere har spist kød fra køer,
som har græsset

på en mark tæt på en gammel brandøvelsesplads, hvor der er blevet brugt
brandslukningsskum med det giftige stof PFOS.

Forureningen af kødet, som borgerne har spist, har efterfølgende ført til et
alarmerende højt niveau af det giftige stof hos 118 personer.

PFOS ER FARLIGT I STORE MÆNGDER

liste med 5 emner

• 

PFOS er ét af en række fluorstoffer, der går under den fælles betegnelse
PFAS.

• 

Det har været forbudt at bruge siden 2011, men blev tidligere brugt i blandt
andet brandskum og pizzabakker.

• 

Stoffet er meget svært at nedbryde, og det bliver derfor i miljøet længe,
ligesom kroppen er meget lang tid om at udskille det.

• 

PFOS er under mistanke for at kunne give en lang række sundhedsproblemer.
Blandt andet leverskader, nyreskader, kræftfremkaldende effekter, påvirkning

af fosterudviklingen og fosterbeskadigende effekter, hormonforstyrrende
effekter, påvirkning af immunsystemet, påvirkning af lipdomsætning og øget
kolesterolniveau.

• 

Kilde: Miljøstyrelsen

liste slut

Alle berørte får tilbuddet

Som tidligere nævnt er det ikke kun de 118 personer, som har fået målt for
høje værdier af PFOS i blodet, der kan deltage i projektet. Tilbuddet gælder

alle knap 200 personer, der er blevet undersøgt i forbindelse med sagen.

Et af de spørgsmål, som man håber at finde svar på, er, hvorfor der i de
enkelte familier kan være store forskelle på, hvor meget PFOS man har i
kroppen.

- Der er eksempelvis familier, hvor de antageligvis har spist nogenlunde
samme mængde kød, men de har ret forskellige niveauer af PFOS i blodet. Det
kan

enten være, fordi de har optaget mindre fra kødet, de har spist, eller at de
er bedre til at komme af med stoffet igen. Og det vil vi gerne prøve at
afdække

nærmere, forklarer Morten Lindhardt.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk går forskerne ud fra, at vi stort set alle i dag
har fluorstoffer i kroppen.

I gennemsnit havde borgerne fra Korsør 43 nanogram/milliliter PFOS i blodet,
men nogle fik målt helt op til næsten 600 nanogram/milliliter PFOS i blodet.

Det er den højeste mængde PFOS, der nogensinde er målt i danske blodprøver.

Normalværdien er 21,2 nanogram PFOS per milliliter blod.

Efterår 2019

Et kommunalt ejet forsyningsselskab - SK Forsyning - tager i forbindelse med
et EU-projekt prøver for sprøjtegifte i spildevandet i Korsør. Prøverne skal

undersøges på Lund Universitet i Sverige.

1 ud af 11

Tidslinje over PFOS-sagen i Korsør

 

Hvilke sygdomme giver det?

Han ser helst, at over 100 personer vælger at donere kropsvæsker til
biobanken, hvis det skal kunne bruges til at vise sammenhænge.

- Det afgørende er at vide, hvad er det for nogle sygdomme, det her giver.
Og finde ud af, om man har mulighed for at gå ind og hjælpe - eksempelvis
med

at fjerne PFOS - eller hjælpe med nogle af de følgesygdomme, der kan følge
med det, forklarer Morten Lindhardt.

Det er ikke kun i Korsør, at man for årtier siden brugte brandslukningsskum
med PFOS, og derfor skal i alt 145 steder i den kommende tid undersøges,
efter

at Danske Regioner har lavet en liste over steder, hvor der tidligere har
været øvelsespladser for brandmænd.

På kortet herunder kan du se, hvilke 145 områder der er tale om.

Her er de 145 adresser

Tryk på kortet, og se adressen

Chart

Artikel slut

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/knap-200-spiste-kalvekoed-men-kun-118-blev
-forgiftet-nu-vil-danske-forskere-loese

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20211004/2b919d95/attachment.html>


Mere information om maillisten Teknikfritid.