[Teknik og fritid] Ordene hopper og danser: Forstå hvad der sker i hjernen, når man er ordblind

Lør Okt 9 15:36:17 CEST 2021

hej. 

Kan måske være en god læsning for os, så det er nemmere at forstå det med
ordblinde.  desvære har jeg ikke et direkte link til dette, men det kan
findes i det link jeg har sat ind nederst i denne tekst om emnet. 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

Ordene hopper og danser: Forstå hvad der sker i hjernen, når man er ordblind

Din hjerne er slet ikke bygget til det her - altså at læse.

Alligevel glider dine øjne hen over sætningerne lige nu, og du fanger
meningen med bogstaverne.

- Det er helt unikt, at mennesket kan læse og stave. Det ser vi ikke hos
nogen andre dyr. Det er noget, vi selv har tillært os.

Sådan siger Guinevere Eden. Hun er professor og neuroforsker ved Georgetown
University i USA, hvor hun blandt andet forsker i ordblindhed.

Men hos cirka syv procent af danskerne volder bogstaverne problemer. De
lider af ordblindhed.

- Den primære årsag til ordblindhed er et problem med at koble bogstaver og
lyd sammen. Det er svært at koble det enkelte bogstav sammen med bogstavets
lyd, siger Carsten Elbro, der er professor i læsning ved Københavns
Universitet.

Et eksempel er det talte ord kat. Personer uden ordblindhed kan dele ordet
op i tre lyde: ‘k’, ‘a’ og ‘t’. Derfor giver det mening, at der er tre
bogstaver i det skrevne ord.

Men for mange personer med ordblindhed er ‘kat’ bare én eller to lyde.

Det gør det svært at læse, fordi man ikke kan stave sig igennem ord med de
enkelte bogstavers lyde og dermed få et helt ord.

- Det samme gør sig gældende, når man skal stave, fordi man her er helt
afhængig af lydene af de enkelte bogstaver for at danne ordet, siger Carsten
Elbro.

Følgende er et forsøg på at gengive, hvordan en tekst kan drille personer
med ordblindhed.

I teksten vil bogstaver nogle gange blive byttet ud med nogle, de ligner,
eller nogle de lyder som. Nogle gange bytter bogstaverne også plads.

Med slideren kan du selv bestemme, hvor ofte tegnene bliver byttet om
og/eller bytter plads.

Dnene tkest er svær at lsææ. Det er frodi vi simulerer den oplevlese, som
odrlbnide kan hvae med tekst. For nåklæ er det en lelle errtitaiån men for
anbræ kan det vere mkeet hememdne. I det fløekdnæ afsint kan du lsæe om,
hovdran obrlbnidhæd fkaetsk kan ses i hjærnen.

Grad af ordblindhed:

Ådrldenhbæd kan vi se i hejnren

Men hvorfor er nogle ordblinde, mens andre ikke er?

Hvis vi tager et kig på hjernescanninger, kan vi se en forskel i aktiviteten
visse steder i hjernen, når vi sammenligner personer med ordblindhed og
personer med normale læsefærdigheder.

Når man læser, er mange områder aktive i hjernen. Det er blandt andet
områder, som er vigtige for, at man kan forbinde noget man ser med
sproglyde, at man kan genkende sproglyde og talte ord, og at man forstår
talt sprog.

- Her udnytter man områder i hjernen, der oprindeligt blev udviklet til
noget andet. Der er flere forskellige områder, der skal tale sammen på en
særlig måde. Derfor er det ikke overraskende, at nogle kan have problemer
med det, siger Guinevere Eden.

Når personer med normale læsefærdigheder læser eller skal stave et ord, er
der aktivitet i alle tre områder.

Men hos personer med ordblindhed er der mest aktivitet i et område, som er
vigtigt for opfattelsen af synsindtryk.

Personer med ordblindhed kan sagtens se ordet, men det er et problem at
afkode ordets lyde, og hvordan de lyde bliver samlet til et ord.

Hjernen fortæller ikke alt

Både Carsten Elbro og Guinevere Eden understreger, at vi ikke ‘bare’ kan
scanne folks hjerner og konkludere, om de lider af ordblindhed.

- Hjernescanninger er et godt redskab for forskere, men vi kan ikke bruge
det til at lære noget om et enkelt individ. Her skal vi i stedet se på
adfærden hos den person, vi udreder for ordblindhed, siger Guinevere Eden og
fortsætter:

- Ved at se på adfærden kan vi få et overblik over personens svagheder og
styrker, og hvor der skal sættes ind med hjælp.

En scanning kan vise mere eller mindre aktivitet i dele af hjernen, men den
kan ikke sige noget om, hvordan det påvirker personen.

- Det vigtigste er, hvordan det påvirker adfærden og hverdagen for personen
med ordblindhed, siger Carsten Elbro.

Orbene hopper og banser

Hvis vi kigger på ordblindhed helt overordnet, er mekanismerne bag meget ens
for de fleste.

Det er forskelligt i hvor svær grad, man er ordblind, men kerneproblemet er,
at det er svært at koble lyde og bogstaver sammen.

Men hvorfor beskriver personer med ordblindhed så ordblindhed helt
forskelligt?

For nogle vibrerer ordene, når de kigger på en tekst, mens andre kløjes i
forskellen på bogstaver som d og b.

Oplevelsen er forskellig alt efter, hvad man betragter som sit største
problem. Det er helt individuelt.

Hvis bogstaverne bevæger sig, er det ofte i forbindelse med, at personer med
ordblindhed skal læse en ny tekst, der er fuld af ord, de ikke er vant til.

- For personer med normale læsefærdigheder kan man ikke kigge på et ord uden
at læse det. Vi vil med det samme og automatisk genkende ordene, siger
Carsten Elbro og fortsætter:

- Men når personer med ordblindhed stirrer på en ny tekst, ved de ikke, hvad
de kigger på. De kan ikke afkode ordene, og derfor kan det føles, som at
ordene danser, flytter sig eller vibrerer.

P, q, d og b er alle ens

Mange med ordblindhed oplever, at de forveksler bogstaver som d og b, p og q
samt n og u.

Det er der også en god forklaring på.

- Bogstaverne minder om hinanden af udseende og udtale. Når der er
muligheden for forveksling, bliver man meget opmærksom på netop de
bogstaver, hvor problemet virker størst - men problemet er det samme ved
alle bogstaver: Man har ikke let ved at forbinde den rigtige lyd med det
rigtige bogstav, siger Carsten Elbro.

Guinevere Eden forklarer, at forvekslingen mellem bogstaver er et udtryk
for, at læsefærdigheden ikke er blevet udviklet, som den skal.

- Når børn skal lære at læse, tager de tit fejl af eksempelvis d og b, fordi
hjernen er skabt til at se det samme objekt fra flere vinkler. Det skal man
lære hjernen, at den ikke skal gøre, når det kommer til bogstaver, siger hun
og fortsætter:

- Men hos personer med ordblindhed udvikler færdigheden sig ikke, og derfor
kan de blive ved med at bytte om på d og b.

Både arv og miljø sipllær ind

Du kan ikke arve ordblindhed.

Men ligesom med andre færdigheder som at være god til matematik eller at
være musikalsk anlagt kan man arve, hvor gode forudsætninger man har for at
læse og stave.

Derfor kan forskere se, at hvis en eller begge af dine forældre lider af
ordblindhed, er der større risiko for, at du også får de problemer.

- Ordblindhed er en såkaldt multigenetisk belastning. Det betyder, at der er
mange gener, der på hver sin måde kan bidrage til, om du har gode eller
dårlige forudsætninger for at stave og læse, siger Carsten Elbro.

Hvis man har mange af de gener, der disponerer for ordblindhed, er risikoen
større for, at man får læsevanskeligheder.

- Men hvis du får god undervisning i det rette tempo, kan du sagtens være
disponeret for ordblindhed, men efterhånden lære at læse og stave som alle
andre, siger Carsten Elbro og fortsætter:

- Hvis du omvendt får mangelfuld undervisning, skal du ikke være særligt
disponeret for ordblindhed, før det bliver et problem.

Du kan blive en stækrree læser

Som med alle andre færdigheder gør øvelse mester. Men det kan være en hård
kamp at blive bedre til at læse og stave.

- Det kræver hårdt arbejde. Det kan tage mange år, og det kan være meget
energikrævende, fordi man laver øvelser ved siden af sin skole eller sit
arbejde. Mange af øvelserne er gentagende, eller man bliver udfordret med ny
tekst igen og igen, siger Guinevere Eden og fortsætter:

- I USA er der derfor firmaer, der sælger programmer, der kan ‘hjælpe’ med
ordblindhed, hvor de påstår, at programmet kan ændre hjernen og løse hele
problemet. Det skal man ikke hoppe på. Der er ingen nem genvej.

Med hårdt arbejde og de rigtige øvelser kan det lade sig gøre at blive bedre
til at læse og stave.

- At få hjælp til sin ordblindhed ændrer ikke ved dine gener. Man får heller
ikke længere ben af at løbetræne. Men man kan blive en hurtigere løber. Det
samme gør sig gældende med færdigheden at læse og stave, siger Carsten Elbro
og fortsætter:

- Det vigtigste er, at man får den rette hjælp fra en fagperson, der ved,
hvor hurtigt man skal gå frem, og hvad det næste trin er, for at man hele
tiden udvikler sig.

Hvis man lider af ordblindhed i svær grad, er det ikke sikkert, at man
kommer på niveau med folk med normale læsefærdigheder - men man kan altid
forbedre sig.

CREDIT

  _____  

Artiklen er udgivet 6. oktober, 2021

Simulatoren i artiklen er udviklet i samarbejde med Randi Hedelund Jeppesen,
DR's repræsentant for Ordblindeforeningen.

Tekst og research:  <mailto:kpkr at dr.dk> Pernille Kjeldgaard

Grafik og animation:  <mailto:into at dr.dk> Ingeborg Munk Toft

Udvikling:  <mailto:WJWI> Jesper Winther,  <mailto:BCBA at dr.dk> Casper
Glumsøe Bach og  <mailto:TOPE at dr.dk> Tommy Faldt Pedersen

Redaktør:  <mailto:LFRO at dr.dk> Lasse From

Billedkilder: Colourbox, Picryl

MERE OM ORDBLINDHED

 <https://www.dr.dk/webfeature> SE ALLE

<https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-spoergsmaal-om-ordblindhed-hvor-
meget-oedelaegger-det-hverdagen> 

<https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-spoergsmaal-om-ordblindhed-hvor-
meget-oedelaegger-det-hverdagen> LÆS SVARENE: 'Ordblindhed kan vise sig på
mange måder'

 <https://www.dr.dk/viden/webfeature/podcast-k-l> 

 <https://www.dr.dk/viden/webfeature/podcast-k-l> Danmarks skatteminister er
ordblind: Det skal ikke holde én tilbage

<https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/ordblinde-karoline-og-lauri
ts-kaemper-med-onlineundervisningen-jeg> 

<https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/ordblinde-karoline-og-lauri
ts-kaemper-med-onlineundervisningen-jeg> Ordblinde Karoline og Laurits
kæmper med onlineundervisningen: Jeg skal skrive 'hjælp' i chatten, men kan
ikke stave til det

 <https://www.dr.dk/> Gå til forsiden af dr.dk

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/nyt-windows-udkommer-i-dag-uden-st
ort-staahej-saadan-var-det-ikke-i-1995

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20211009/6ad8a8b9/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.png
Type: image/png
Størrelse: 198691 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20211009/6ad8a8b9/attachment.png>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 24570 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20211009/6ad8a8b9/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 24300 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20211009/6ad8a8b9/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 20643 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20211009/6ad8a8b9/attachment-0002.jpg>