[Teknik og fritid] Han spiste en burger i Etiopien, og seks uger senere var han blind - TV 2

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tir Sep 14 20:18:15 CEST 2021


Hej. 
Jeg ved ikke, hvad man skal sige til dette, men et eller andet sted i
artiklen er der også noget om antal der bliver blinde, og her kan jeg ikke
begribe det. 
MVH.
Hans Mikkelsen. 

 

Han spiste en burger i Etiopien, og seks uger senere var han blind - TV 2

 

Artikel Artikel

37-årige Kristian Schou blev blind ved en tragisk hændelse i 2011.

13. sep. 2021, 06:07

Kristian Schou var bare 27 år gammel, da han pludselig blev blind – og han
havde svært ved at affinde sig med et liv med en blindestok i hånden.

Måske var der enkelte faresignaler.

De hvide plastikstole på gulvet. De helt rå vægge. Og det temmelig triste
skær fra en stroboskopisk blinkende halogenlampe i loftet.

Men Kristian Schou og hans kæreste var sultne.

Og efter fire uger i Etiopien havde de efterhånden vænnet sig til de
interimistiske restauranter.

Derfor virkede det ikke som det helt store sats, da Kristian satte tænderne
i burgeren.

På det tidspunkt vidste 27-årige Kristian Schou ikke, at han snart ville
blive en af de tre-fire danskere, der hver dag mister synet.

En grå plet

I 2011 var Kristian i fuld gang med livet. Han skrev speciale, havde et godt
studiejob og var netop blevet indkaldt til jobsamtale på sin drømmestilling.

Men lige nu var han i Etiopien med sin lægestuderende kæreste, der skulle
indsamle data i området.

Og efter en lang dag i små landsbyer var de vendt retur til byen Gimbi, hvor
de nu sad og fik lidt mad.

Burgeren var ikke nogen prangende oplevelse, husker Kristian. Men den gik
an.

Få timer senere fik han pludselig mavepine. Og der gik ikke lang tid, før
smerterne blev efterfulgt af opkast, diarre og feber.

Den klassiske reaktion på madforgiftning. Det havde han prøvet før, troede
han.

Udsigten fra Kristian Schou og Mettes veranda i byen Gimbi, hvor de boede på
et hospital. Foto: Privatfoto

De næste tre-fire dage var han dårlig, og så forsvandt symptomerne igen.

Men senere samme aften skete der noget underligt.

Da Kristian sad på verandaen og nød udsigten over landskabet, dukkede der
pludselig en grå plet op i hans synsfelt.

Han prøvede at blinke det væk, men det hjalp ikke.

Han undrede sig lidt, men tænkte ikke videre over det.

Snart skulle han hjem, og så måtte han tage en tur forbi en øjenlæge.

Et liv som blind

I 2011 blev Kristian Schou pludselig blind.

Det var et handikap, der vendte op og ned på hans liv og satte gang i mange
store bekymringer og spørgsmål. For hvordan lever man videre uden sit syn?
Og kan man overhovedet leve det liv, man før havde drømt om?

Cæcilie, Kristian, Michael og Winnie er alle blinde. I programmet 'Tabu'
mødes de med komikeren Rune Klan (i midten), der hører om deres historier og
senere skal omsætte dem til jokes i et standup-show. Foto: TV 2

I programmet ’Tabu’ fortæller Kristian og tre andre blinde danskere om,
hvordan de tackler deres liv, og hvordan samfundet håndterer deres handikap.

- Held og lykke

Kristian Schou landede i Danmark, få dage efter at den grå plet var dukket
op i hans synsfelt på verandaen i Etiopien.

Han bestilte straks en tid til øjenlægen. Han forventede, at han lige kunne
runde lægen og få lidt øjendråber, inden han skulle videre på arbejde.

Men lægen kiggede længe ind i Kristians øjne. Temmelig længe, synes
Kristian.

Efter lang tid fjernede lægen sin spaltelampe. Han havde mistet al kulør i
ansigtet.

I dag husker Kristian Schou ikke præcis, hvad lægen sagde til ham. Men han
husker hans afsked.

- Han endte med at klappe mig på skulderen og ønske mig held og lykke, siger
Kristian.

Og så blev Kristian sendt videre til Øjenafdelingen på Glostrup.

Da Kristian blev blind

De næste seks uger var Kristian Schou indlagt.

Her fik han taget et utal af prøver af lægerne. De kunne konstatere, at hans
blodtryk og blodprøver så katastrofalt dårlige ud.

Kristians nyrer var ved at sætte ud.

Men selvom nyresvigtet var det mest alvorlige ved Kristians tilstand, var
det ikke det, som han lagde mærke til i første omgang.

Kristian Schou var indlagt i seks uger. Her blev han undersøgt for sygdomme
som West Nile Fever, HIV og Denguefeber, som er sygdomme, man kan have
pådraget sig i lande som Etiopien. Men det var ikke det, han fejlede. Foto:
Privatfoto

For mens han lå i sin hospitalsseng og forsøgte at fordrive tiden, skete der
noget underligt. På skærmen kørte tv-serien ’Mad Men’.

- Men for hvert afsnit kunne jeg helt fysisk se, hvordan det blev mere og
mere pikseleret at se på. Det begyndte at gøre helt ondt i øjnene, når jeg
skulle se det, og til sidst kunne jeg ikke se tv mere, fortæller han.

For hver dag der gik kunne Kristian se mindre og mindre. Til sidst havde han
kun et lille felt tilbage på højre side, hvor han kunne se.

På bare seks uger forsvandt 90 procent af Kristians syn – og han var nu det,
man kategoriserer som socialt blind.

Træk i pilen på billedet og se, hvordan Kristian Schous syn er i dag.

Foto: Kasper Søby / TV 2

Foto: Kasper Søby / TV 2

Det manglende syn gjorde Kristian totalt handlingslammet.

Han kunne ikke se tv. Han kunne ikke bevæge sig frit rundt. Han kunne ikke
kende forskel på knive og gafler.

Han kunne ikke engang sende en sms til sin kæreste, da han lå i
hospitalssengen og var bange og ulykkelig, da lægerne fortalte ham, at hans
prøver nu så rigtig dårlige ud.

- Det var skrækkeligt og helt forfærdeligt. Jeg kan stadig mærke den
følelse, bare jeg fortæller om det nu, siger han.

Efter seks ugers indlæggelse blev Kristian Schou udskrevet.

Selvom lægerne ikke anede, hvad han fejlede.

Fakta om blindhed

Der findes mange forskellige måder at være blind på. I virkeligheden ligesom
mange måder, som der er blinde. 

Men typisk inddeler man dog blindhed i disse tre kategorier:

*	Socialt blind (stærkt svagsynet med mindre end 10 % af normalt syn)
*	Praktisk blind: Her har man lyssans og projektion, der kan var
retningsvisende. Synet svarer til 1 % eller mindre af normalt syn
*	Totalt blind: Man har ingen lyssans og er derfor totalt blind.

Kilde: Dansk Blindesamfund

En usædvanlig sygdom

Det næste halvandet år brugte Kristian Schou på at være inde og ude af
hospitalerne. Hans nyrer virkede ikke længere. Derfor kom han i dialyse og
blev skrevet op til nye nyrer. Der var lang ventetid.

Kristian var konstant træt og svækket. Samtidig gik han til undersøgelser og
fik operationer på øjenafdelingen i Glostrup, uden at det gjorde den store
forskel.

I november 2012 donerede Kristian Schous svigermor sin nyre til ham.

- Jeg har en sej svigermor, siger han med et stille smil.

Kristian Schou og hans svigermor viser maverne frem kort tid inden
nyretransplantationen. Til hans held viste det sig, at Kristians svigermor
var et match med hans egen nyre. Foto: Privatfoto

Og nogenlunde samtidig fandt lægerne endelig ud af, hvad Kristian Schou
egentlig fejlede.

Han havde fået sygdommen H.U.S.(Hæmolytisk uræmisk syndrom, red.).

En alvorlig sygdomstilstand, der giver akut nedsat nyrefunktion og et fald i
antallet af blodplader.

Sygdommen medfører blandt andet, at der kommer massevis af blodpropper i de
små kar i kroppen. Sådanne små kar sidder for eksempel i øjnene, ved nyren
og i hjertet.

Det var derfor Kristians nyre var sat ud, og det var derfor, at hans syn var
forsvundet.

Den burger, som Kristian Schou havde spist i Etiopien, havde med al
sandsynlighed været inficeret med E. colibakterier, der typisk skyldes for
dårlig hygiejne.

Men bakterien havde helt usædvanligt udviklet toksiner, der så havde
udviklet sig til en atypisk variant af H.U.S.

Kristian Schou fortæller, at han egentlig aldrig har været vred over, at han
ved et helt ekstremt uheldigt tilfælde fik en så alvorlig sygdom. - Men jeg
har været bange, fordi vi i lang tid ikke vidste, hvad det var for en
sygdom. Foto: Privatfoto

Nu kunne Kristian få den rette behandling, og med den nye medicin blev
kroppen stabiliseret. De små blodpropper stoppede.

Men det tabte syn kom ikke tilbage.

Og en dag sagde en øjenlæge dét, som Kristian længe havde frygtet – men
samtidig ventet på.

Hvad kan man som blind?

Øjenlægerne på Glostrup hospital havde forgæves forsøgt at gøre Kristian syn
bedre og samtidig stoppe det fra at forsvinde helt.

Han gennemgik mere end 15 operationer i øjnene og holdt fortsat fast i håbet
om, at synet måske kunne blive bedre.

Men en dag trak en øjenlæge ham til side:

- Du bliver nødt til at vænne dig til, at dit syn er sådan her. Du kan ikke
gå og vente på, at det bliver bedre. Det tror jeg ikke, at det bliver, sagde
han.

Og helt overraskende blev Kristian Schou faktisk taknemmelig for netop den
besked.

- Det var egentlig en lettelse. Det var meget godt for mig at vide, at jeg
var nødt til at begynde at leve mit liv og tilpasse mig situationen, siger
han.

Jeg havde virkelig svært ved at se mig selv som ham med stokken. Ham folk
rejste sig op for i bussen

Kristian Schou

Men med erkendelsen om, at han måtte indstille sig på et liv som blind,
meldte uroen for fremtiden sig langsomt for Kristian.

For hvad skulle der nu ske med hans liv? Kunne han få et job? Kunne han nu
stifte familie? Duede han overhovedet til noget? Hans mange drømme for livet
lå pludselig meget langt væk.

Hvem vil ansætte en blind?

Selvom Kristian Schou havde mistet sit syn, drømte han stadigvæk om at få et
job. Helst inden for sit eget felt.

Derfor besluttede han sig for at få skrevet sit speciale færdigt. En ikke
helt nem opgave når man ikke engang kan se bogstaverne på tastaturet.

Men på Instituttet for Blinde og Svagsynede fik han hjælp til at lære at
skrive blindskrift. Det var også her, han fik stukket en blindestok i
hånden, som han skulle lære at gå med.

Kristian fik både en stok og et badge, hvor der står at han er svagsynet.
Det tog ham en del tid at vænne sig til at gå med det og acceptere, at han
var "ham den blinde". Foto: Privatfoto

Den fysiske opgave i at lære at gå med stokken var ikke så svær. Den mentale
indstilling var værre.

- Jeg havde virkelig svært ved at se mig selv som ham med stokken. Ham folk
rejste sig op for i bussen. Det var hårdt, og der gik lang tid før, jeg
ville gå med den. Selv i dag overvejer jeg tit, om jeg kan klare mig uden,
for det vil jeg helst, siger han.

Blindskriften fik han relativt hurtigt lært. Og i november 2013 – et år
efter nyretransplantationen - afsluttede han sit speciale med 12 i karakter.

- Det var en kæmpestor sejr, siger han.

Billede fra den dag Kristian Schou var oppe at forsvare sit speciale. Foto:
Privatfoto

Med et fornemt speciale i hånden og et ret godt cv (der inkluderede to
bacheloruddannelser, to studier i udlandet og et godt studiejob hos
daværende Dong Energy) gik han i gang med at søge job. Men her stødte han
hurtigt på en forhindring, mange blinde før ham har mødt.

For hvor gode er danske arbejdspladser egentlig til at modtage folk med
handikap?

Kristian Schou søgte fire forskellige jobs og blev kaldt til samtale på dem
alle.

Han havde ikke nævnt, at han var svagsynet i nogle af sine ansøgninger. Det
ringede han til gengæld til arbejdspladserne og sagde, så snart han blev
kaldt til samtalen, så de vidste det på forhånd.

I telefonen fik han altid et nogenlunde enslydende svar:

- Det er helt fint. Vi kan sagtens håndtere det. Vi har jo en politik om, at
vi rummer alle etniciteter og handikaps, lød det.

- Eller det står der i hvert fald i deres HR-håndbog, siger Kristian og
griner.

For det var ikke helt det indtryk, han fik, når han havde været til
samtalerne.

I hvert fald fik han ikke nogen af de fire jobs.

- Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at jeg ikke fik det, fordi jeg er
svagsynet, men det var alligevel min fornemmelse, siger han.

Svært for blinde at få arbejde

Hos organisationen Dansk Blindesamfund oplever de, at deres medlemmer har
store problemer med at få arbejde.

Omkring 30 procent af alle blinde i den arbejdsduelige alder, har et
arbejde.

Ifølge formanden Ask Løvbjerg Abildgaard har mange arbejdsgivere en ide om,
at blinde kun kan håndtere særlige former for jobs, for eksempel
telefonistjob, organist og massør.

Derfor ender mange af deres yngre medlemmer på kontanthjælp

Men femte gang blev lykkens gang.

Til samtalen på dette job lagde Kristian Schou ud med at fortælle, hvilke
udfordringer han typisk havde på en arbejdsplads, og hvordan han løste dem.

For eksempel kan han ikke se powerpoint-oplæg til et møde, så det fungerer
bedst, hvis folk vil sende ham dem inden.

På arbejdspladsen var de både imponerede over Kristians cv og hans gåpåmod,
så han fik jobbet.

Det var endnu en stor sejr.

Men på privatfronten kæmpede han stadigvæk med tankerne om, hvorvidt hans
handikap skulle sætte en stopper for hans drømme.

Børn og is i maven

Kristian og børn Foto: Privatfoto

Kristian og børn Foto: Privatfoto

Kristian Schous voldsomme sygdomsforløb satte i første omgang planerne om
ægteskab og børn på pause.

Nogle gange havde han tvivlet på, om overhovedet var realistisk.

Var han god nok at være gift og stifte familie med?

Kunne han skifte ble på sine børn? Og gå en tur med dem på gaden?

Men han og Mette blev sammen under hele hans sygdomsforløb.

Og i september 2016 kunne de endelig holde det bryllup og starte den
familie, de længe havde talt om. Kort tid efter fik de børnene Johanne og
Jens, der i dag er fire og to år.

Kristian Schou tilskriver sin kæreste 50 procent af æren for, at han kom
videre i livet efter han pludselig blev blind. Hun stod ved hans side
igennem det hele - og i 2016 blev de gift. Foto: Privatfoto

Heldigvis blev de fleste af Kristians bekymringer omkring rollen som
familiefar gjort til skamme, da først hans børn kom til verden.

Bleskift klarede han ifølge eget udsagn til perfektion. Okay, hans kæreste
måtte nogle gange påpege, at der manglede lidt hist og her. Men det gik.

Det er desuden Kristian, der både afleverer og henter børnene, da hans kone
har lange arbejdstider. Det foregår helt uden problemer.

- Jeg er én gang kommet til at tage den forkerte pige på armen i vuggestuen.
Der var pædagogerne søde til lige at gøre mig opmærksomme på det, siger han
og griner.

Kristian og Mette med Johanne og Jens. Foto: Privatfoto

Det er dog lige præcis i hverdagen med børnene, at Kristian Schou mærker de
allerstørste udfordringer og afsavn ved at have mistet sit syn.

For eksempel kan Kristian ikke læse en godnathistorie for sine børn, når de
spørger ham om det. Og han kan heller ikke se dem direkte i øjnene.

- Det går mig stadigvæk på, at jeg ikke kan det. For der ligger virkelig
meget i sådan et blik, som jeg går glip af, siger han ærgerligt.

- Til gengæld kommer de løbende hen til mig og giver mig en krammer, jeg
tror egentlig ikke, de tænker over det, siger han.

Kristian Schou kan godt se hans børns ansigt, når han sidder helt tæt på
dem. Men fordi de 10 procent af hans syn sidder ude i den ene side af øjet,
kigger han "skævt" på folk, når han skal se på dem. Derfor kan han ikke have
direkte øjenkontakt. Foto: Privatfoto

Efterhånden har Kristian Schou fundet ud af, at han faktisk kan de fleste af
de ting, han engang troede, ville være umuligt, da han mistede sit syn.

Med den ene fod i græsset og den anden i gruset

I mange år havde Kristian Schou løbet i Fælledparken i København. Det
stoppede brat, da han mistede sit syn, men det er han vendt tilbage til nu.

Når han løber i Fælledparken i dag, foregår det ved, at han placerer den ene
fod i gruset og den anden i græsset. På den måde kan han finde vej rundt og
undgår at fare vild.

Og i sommeren 2016 gik en af hans store drømme i opfyldelse.

Her prøvede han for første gang - siden han mistede synet - at stå på ski
igen. Det foregik i Norge sammen med paralympiske løbere fra hele
Skandinavien. At sætte fødderne i skistøvlerne var en ubeskrivelig følelse:

- Det var fuldstændig vanvittigt fedt. I hverdagen skal jeg hele tiden passe
på, at jeg ikke vælter over ting. Men på ski kunne jeg bare køre. Jeg glemte
alt om, at jeg var handikappet, og følte mig som en atlet, siger han.

Efter at Kristian Schou mistede sit syn, vågnede han ofte op efter at have
drømt, at han igen stod på ski - og en dag besluttede han sig for at gøre
noget ved det. Foto: Privatfoto

Selvom Kristian Schou i dag føler, at han kan mange ting til trods for sit
handikap, kan han godt mærke, at folk ikke altid har samme tiltro til hans
evner.

Tabu

For Kristian Schou har tit bemærket, hvordan folk går i en stor bue udenom
ham, fordi de ikke ved, hvordan de skal tale med ham.

For hvad skal man sige, og hvad må man spørge om?

Selv ville han ønske, at folk sagde noget. Det gør det hele meget nemmere.

Det kan godt være at Kristian Schou ikke kan læse bøger for sine børn, men
de kan til gengæld læse for ham. Her læser Jens for eksempel højt for
farmand. Foto: Privatfoto

Og han elsker, når folk for eksempel spørger, hvor meget han egentlig kan
se. Det vil han gerne fortælle om.

Han oplever også, at folk kan have meget ondt af ham og tror, at han kan
meget mindre, end han kan. Enkelte gange har han oplevet, at en person har
taget fat i ham og ført ham hen over gaden, når han har ventet ved at
lyskryds.

- Jeg vil helst gerne have, at folk lige spørger mig først. Det andet er ret
grænseoverskridende, siger han grinende.

Hans handikap medfører også nogle socialt akavede situationer. For eksempel
sker det en gang imellem, at folk rækker hånden frem for at hilse på
Kristian, uden at han opdager det.

Den situation kan have to udgange. Enten siger Kristian Schou undskyld og
fortæller, at han er svagsynet.

- Men så bliver folk selv helt forlegne og siger undskyld igen, fortæller
han.

Derfor kan han bedst lide at tackle situationen med lidt ironi. Han kan for
eksempel finde på at sige: ”ja du må meget undskylde, men jeg er iskold og
gider ikke hilse”, hvorefter han så fortæller, at han ikke kan se.

- Så griner folk, og så er det meget lettere at komme videre, forklarer han.

Men Kristian Schou kan godt forstå, at folk har svært ved at finde ud af,
hvilket ben de skal stå på, når de møder ham.

I dag har Kristian Schou lavet løbe app'en Move United, hvor blinde og
svagsynede kan aftale at løbe sammen. Det kan nemlig godt være en
overvindelse at motionere alene som blind, forklarer Kristian. Foto: Kasper
Søby / TV 2

I dag er det ti år siden, at han mistede sit syn. Dengang anede han intet
om, hvad det ville sige at være blind. Og han erkender, at han selv var en
af dem, der nok gik i en stor bue udenom folk med en blindestok af ren og
skær berøringsangst.

Han håber, at han med sin medvirken i programmet kan være med til at
nedbryde berøringsangsten. Og så håber han, at folk vil opdage, hvor seje
blinde mennesker egentlig er, og hvor meget de tør, når de for eksempel
bevæger sig ud i trafikken.

I starten havde Kristian Schou svært ved at acceptere, at han var ”manden
med stokken”. Ham der skulle have hjælp. I dag ser han helt anderledes på
det.

- Der går virkelig mange superhelte rundt med en stok her i landet.

Du kan se 'Tabu' mandag på TV 2 klokken 20 eller allerede nu
<https://play.tv2.dk/programmer/livsstil/serier/tabu---med-rune-klan/de-blin
de-254324> på TV 2 PLAY.

Del med dine venner

·
<https://www.facebook.com/sharer/sharer.php?u=https%3A%2F%2Flivsstil.tv2.dk%
2F2021-09-13-han-spiste-en-burger-i-etiopien-og-seks-uger-senere-var-han-bli
nd&t=Han%20spiste%20en%20burger%20i%20Etiopien%2C%20og%20seks%20uger%20sener
e%20var%20han%20blind> Del på Facebook

·
<https://twitter.com/intent/tweet?url=https%3A%2F%2Flivsstil.tv2.dk%2F2021-0
9-13-han-spiste-en-burger-i-etiopien-og-seks-uger-senere-var-han-blind&text=
Han%20spiste%20en%20burger%20i%20Etiopien%2C%20og%20seks%20uger%20senere%20v
ar%20han%20blind> Del på Twitter

·
<mailto:?subject=Han%20spiste%20en%20burger%20i%20Etiopien%2C%20og%20seks%20
uger%20senere%20var%20han%20blind&body=https%3A%2F%2Flivsstil.tv2.dk%2F2021-
09-13-han-spiste-en-burger-i-etiopien-og-seks-uger-senere-var-han-blind> Del
på e-mail

 <https://livsstil.tv2.dk/> LIVSSTIL

MEST SETE LIVSSTIL

 

 

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210914/21e54b7e/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.png
Type: image/png
Størrelse: 174 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20210914/21e54b7e/attachment.png>


Mere information om maillisten Teknikfritid.