[Teknik og fritid] Det danske pas har fået en designoverhaling: 'Harald Blåtand ville være enormt glad' | Indland | DR.DK

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Søn Jan 2 21:50:27 CET 2022


Hej Brian og Andre. 

Næ, det var jeg da heller ikke klar over, 

men som jeg læser det, så er der endnu mere af det i de nye pas man får fra
den første Januar 2022 så det er jo nok helt fin. 

Men det er jo også godt at læse om fremstillingen af papiret eller passet i
særdeleshed. 

Der er nok også en del man ikke havde nogen anelse om. 

Så er der jo lige den, med hvor giftig er det at fremstille det. 

 

Jeg læste for et lille styke tid siden, om de gamle elmaster, som var af
træ, de var temmelig giftige, og det kan man se mange steder rund om i
landet, 

da de var behandlet med Crom Kover og arsanik, kan ikke lige huske om der
var andet, 

men føj for den da, og det kan man finde artikler om ved tv2 eller et af
deres kanaler. 

den jeg læste om, var oppe i nærheden af Hillerød, og der lå der vidst
stadig nogle af de gamle el-master. 

og det er nok sikker at det nok ikke er det eneste sted, de har lavet den
slags master. 

 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

 

 

Fra: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> På vegne af Brian
Olesen via Teknikfritid
Sendt: 2. januar 2022 19:08
Til: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: Brian Olesen <brian at blindkom.dk>
Emne: Re: [Teknik og fritid] Det danske pas har fået en designoverhaling:
'Harald Blåtand ville være enormt glad' | Indland | DR.DK

 

Hej Hans

Det er da en super spændende artikel. Tak for den.

Jeg vidste da for eksempel  ikke, at der var runer i vores pas.

 

Brian

 

Fra: Teknikfritid <teknikfritid-bounces at blindkom.dk> På vegne af Hans
Mikkelsen via Teknikfritid
Sendt: 2. januar 2022 16:52
Til: teknikfritid at blindkom.dk
Cc: Hans Mikkelsen <hansmikkelsen at stofanet.dk>
Emne: [Teknik og fritid] Det danske pas har fået en designoverhaling:
'Harald Blåtand ville være enormt glad' | Indland | DR.DK

 

Hej. 

Jeg ved det godt, at vi der er her på listen nok ikke kan se det, 

men så kan man vel lade som om, man ved det, og give udtryk for en der
eventuelt spørger ind til om man ved det. 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

 

 

Det danske pas har fået en designoverhaling: ’Harald Blåtand ville være
enormt glad’ | Indland | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND

Det danske pas har fået en designoverhaling: ’Harald Blåtand ville være
enormt glad’

Alle, der bestiller et nyt pas, vil fremover få et, der er sværere at
misbruge og manipulere.



I det nye design har det historiske monument Jellingstenen fået en endnu
mere fremtrædende rolle. (Foto: Rigspolitiet)

 

AF

 <mailto:asil at dr.dk> Astrid Ildor

 <mailto:nany at dr.dk> Nathalie Nystad

I DAG KL. 06:47

 

Det danske pas har fået "en opgradering af design- og sikkerhedselementer",
meddeler Rigspolitiet.

- Et pas består af flere forskellige trykteknikker herunder blandt andet
kobbertryk, offsettryk og silketryk samt forskellige sikkerhedselementer som
farveskiftende blæk, vandmærker og linjestrukturer, skriver Rigspolitiet til
DR Nyheder og tilføjer:

- Alle disse tryk og sikkerhedselementer er sat sammen på en kompliceret og
velovervejet måde for at sikre, at det danske pas er nemt at verificere som
værende ægte og svært at misbruge eller manipulere.



Det nye pas (th.) er rødebedefarvet som det gamle, og forsiden er stort set
identisk bortset fra en ændret skrifttype. (Foto: Rigspolitiet)

I samme forbindelse har passet fået en ny producent – konsortiet ID
People-Veridos – som siden 1. oktober i år er begyndt at fremstille de nye
pas.

Det gamle pas er stadig fuldt ud gyldigt, men alle, der bestiller nyt pas,
vil modtage den opgraderede version.

Det nye pas ligner i store træk det gamle, men det gennemgående motiv
Jellingstenen har fået en endnu mere fremtrædende rolle, hvilket passer
museumschef for museet Kongernes Jelling, Morten Theilmann Jørgensen, ganske
udmærket.

Hver eneste side er plastret til med runer fra Jellingstenen, så vi kunne
næsten ikke have fået mere ud af det.

MORTEN THEILMANN JØRGENSEN, MUSEUMSCHEF FOR KONGERNES JELLING

- I det forrige pas fandtes kristusfiguren fra Jellingstenen på indersiden
af omslaget, men nu har vi fået hele Jellingstenen med kristusfiguren.
Derudover findes teksten fra Jellingstenen på den sidste side i passet, og
så har vi faktisk også fået vandmærket, så man kan se Jellingstenen på hver
eneste side.

- Og som om det ikke skulle være nok, så er hver eneste side plastret til
med runer fra Jellingstenen, så vi kunne næsten ikke have fået mere ud af
det.



På indersiden af det nye pas' omslag findes et billede af hele
Jellingstenen. I det gamle pas vises kun Kristusfiguren. (Foto:
Rigspolitiet)

I et skriftlig svar til DR Nyheder fortæller Rigspolitiet, at Jellingstenene
indgår i passet for at det fortsat skal kunne genkendes som et dansk pas.

Vi har ikke verdens største markedsføringsbudget, så at vi kan få sådan en
form for annonce i vores pas, er jo fantastisk.

MORTEN THEILMANN JØRGENSEN, MUSEUMSCHEF FOR KONGERNES JELLING

- Jeg er helt sikker på, at Harald Blåtand ville være enormt glad for, at
han, 1.000 år efter han satte den sten, optræder i det danske pas. Harald
Blåtand er jo kendt som den store blærerøv, så det tror jeg virkelig, han
ville have pralet med, hvis han havde været i live i dag, siger Morten
Theilmann Jørgensen, som heller ikke lægger skjul på, at det nye design
kommer monumenterne til gode.

- Vi har ikke verdens største markedsføringsbudget, så at vi kan få sådan en
form for annonce i vores pas er jo fantastisk. Og så bliver man jo stolt
over at arbejde et sted, der åbenbart betyder så meget for Danmark, siger
han.



Runer fra Jellingstenen findes som vandmærke på samtlige sider. For at
styrke sikkerheden er der desuden tilføjet yderligere vandmærker blandt
andet i form af flere portrætfotos og et Danmarkskort. (Foto: Rigspolitiet)

Passets dataside, hvor man finder blandt andet pasnummer og fødselsdato
ligner i store træk det gamle. Dog er farvenuancerne og vandmærkerne nye.
Disse er med til at forstærke passets sikkerhed.

Nederst på de såkaldte viseringssider i passet er der motiver af de 31
største øer i det danske Rigsfællesskab.

- Øerne fluorescerer gult og breddegraderne blåt ved belysning med UV-lys er
for at hæve sikkerheden i passet. Passet indeholder flere tryk og motiver,
der reagerer forskelligt ved belysning med forskellige lyskilder, skriver
Rigspolitiet til DR Nyheder.



I alt findes der otte typer af det danske pas: Dansk nationalitetspas,
grønlandsk nationalitetspas, færøsk nationalitetspas, diplomatpas,
tjenestepas, fremmedpas, konventionspas og provisorisk pas. (Foto:
Rigspolitiet)

Gyldigheden for personlige pas er maksimalt ti år, og derfor forventes det
gamle pas at være helt udfaset om ti år.

Billedmaterialet i artiklen her stammer fra et fiktivt pas og er udgivet med
Rigspolitiets godkendelse.

 

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-danske-pas-har-faaet-en-designoverhali
ng-harald-blaatand-ville-vaere-enormt-glad

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220102/a004f21e/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 43617 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220102/a004f21e/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 32360 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220102/a004f21e/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image003.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 77701 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220102/a004f21e/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 35675 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220102/a004f21e/attachment-0003.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image005.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 88280 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220102/a004f21e/attachment-0004.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.