[Teknik og fritid] God løn, svendebrev og fast tilknytning til arbejdsmarkedet: Flere går i voksenlære | Sjælland | DR.DK

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Tor Jan 6 22:56:49 CET 2022


Hej. 

Det er jo helt fin, hvis det er noget af det, der skal til på det Danske
arbejdsmarket, 

så kan jeg ikke se andet end det er godt. 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

 

God løn, svendebrev og fast tilknytning til arbejdsmarkedet: Flere går i
voksenlære | Sjælland | DR.DK

 

 <https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland> SJÆLLAND

God løn, svendebrev og fast tilknytning til arbejdsmarkedet: Flere går i
voksenlære

På fem år er antallet af voksenlærlinge vokset betydeligt, viser tal fra
Beskæftigelsesministeriet.



Ved udgangen af 2021 var der flere end 10.000 voksenlærlinge på landsplan
mod knap 6.500 i 2017, viser nye tal. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © (c) DR)

 

AF

 <mailto:pgn at dr.dk> Per Gade Gyldenkærne

 <mailto:sbor at dr.dk> Sofie Borbiconi

I DAG KL. 10:40OPDATERET I DAG KL. 13:17

 

Rettet d. 6/1/22 - Faktaboks er præciseret efter de nye regler pr. 1/1/22 om
voksenlærlinge.

Hammer, sav eller murerske - og et svendebrev. Det er på ønskesedlen hos
stadigt flere voksne over 25 år, som går i voksenlære.

Antallet af voksenlærlinge er nemlig steget betragteligt de seneste fem år.

Der var ved udgangen af 2021 flere end 10.000 voksenlærlinge på landsplan
mod knap 6.500 i 2017, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Og det er en stor fordel for ufaglærte at gå i voksenlære, mener Peter
Sidelmann, der er arbejdsmarkedschef i Slagelse Kommune.

- Man får mere i løn, man får papirer på sine kvalifikationer, som man
blandt andet kan bruge til kommende arbejdsgivere, og man får en mere stabil
tilknytning til arbejdsmarkedet, siger han.

Det har ikke kun fordele for voksenlærlingene. Ifølge Peter Sidelmann kan
også virksomhederne drage store fordele af at uddanne flere. Ikke mindst
inden for byggebranchen, hvor der er stor mangel på faglært arbejdskraft.

- De får den faglærte arbejdskraft, som de efterspørger. Det gør, at de ikke
behøver at sige nej til helt så mange ordrer, så de har grundlæggende bedre
indtjeningsmuligheder, siger han.

Og Peter Sidelmann har efterhånden set mange gode historier om
voksenlærlinge. Slagelse Kommune har nærmest Danmarksrekord i at få faglærte
og ledige til at gå i lære.

Alene inden for de seneste tre år er antallet af voksenlærlinge mere end
fordoblet i den vestsjællandske kommune.

Sidste år skrev 118 voksne over 25 år under på en lærekontrakt i Slagelse.

I voksenlære som 51-årig

En af de Slagelse-borgere, som i en relativt sen alder har valgt at uddanne
sig, er 51-årige Jim Bendix Strandet.

Efter 33 år som ufaglært og selvstændig valgte han at gå i voksenlære hos et
lokalt VVS-firma.

- Det var noget af et spring at tage, men jeg gik arbejdsløs, og jeg kendte
ham, der har firmaet. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og så fik jeg
tilbuddet.

- Jeg tænkte: ’Jeg har ikke nogen uddannelse, så nu gør jeg det’, siger Jim
Bendix Strandet.



51-årige Jim Bendix Strandet er gået i voksenlære i et VVS-firma i Slagelse
efter 33 år som ufaglært og selvstændig. (Foto: Per Gade Gyldenkærne © (c)
DR)

Udover fordelen ved at få et svendebrev i hånden og dermed papirer på sine
kvalifikationer, ser Jim Bendix Strandet også andre fordele ved det nye liv
som håndværkerlærling i lokalområdet.

- Det er her i Slagelse og omegn, hvor jeg selv bor, vi arbejder. Så jeg er
fri for turen til København, hvor jeg skal holde i kø hver morgen og igen,
når jeg skal hjem. Det er ikke det sjoveste, siger han.

Men der er også fordele for virksomheden ved at ansætte en voksenlærling,
mener han.

- Man ved nok bedre, hvordan man skal gå på byggepladser og har en del
erfaring med mange ting. Blandt andet det håndværksmæssige, så hvis der er
et eller andet, kan man selv lige gøre noget for at blive færdig med sit
arbejde, siger Jim Bendix Strandet.

DI: Brug for endnu flere faglærte

Og der er noget om snakken. De voksne er ofte en god arbejdskraft, siger
chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i Dansk Industri, Signe
Philip.

- Der er mange, der kommer med erfaringer, der har direkte eller indirekte
relevans indenfor den erhvervsuddannelse, de vælger.

Derfor glæder hun sig over, at stadigt flere bliver faglærte. Men der er
brug for endnu flere, lyder det.

- Vi har brug for, at der er mange flere både unge, unge voksne og voksne
over 25 år, der tager en erhvervsuddannelse, bliver faglærte, bliver
håndværkere. For det har vi brug for på det danske arbejdsmarked, siger hun.

VOKSENLÆRLING

Man kan blive ansat som voksenlærling, hvis man er fyldt 25 år og opfylder
ét af følgende krav:

• Er ufaglært

• Har gået ledig i mindst tre måneder og har en erhvervsuddannelse eller
videregående uddannelse

• Er ledig og har en forældet erhvervsuddannelse eller videregående
uddannelse

Kilde: Slagelse Kommune

 

 

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/god-loen-svendebrev-og-fast-ti
lknytning-til-arbejdsmarkedet-flere-gaar-i

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220106/b9c09158/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 43596 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220106/b9c09158/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 36882 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220106/b9c09158/attachment-0001.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.