[Teknik og fritid] Mentorordning fik Rebecka i arbejde efter 20 år og kan spare Danmark millioner | Indland | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Ons Jan 12 10:43:58 CET 2022
MVH.
Hans Mikkelsen.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/mentorordning-fik-rebecka-i-arbejde-efter-
20-aar-og-kan-spare-danmark-millioner
Mentorordning fik Rebecka i arbejde efter 20 år og kan spare Danmark
millioner | Indland | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/indland> INDLAND
Mentorordning fik Rebecka i arbejde efter 20 år og kan spare Danmark
millioner
Særlig indsats får psykisk syge i arbejde og skal nu bredes ud i hele
landet, mener organisationer og politikere.
Med hjælp fra mentorordningen har Rebecka Drusian nu arbejdet som
receptionist i otte måneder. I dag arbejder hun 2-4 dage om ugen, men hendes
mål er at arbejde endnu mere, så hun med tiden kan forsørge sig selv. (©
(Privat foto))
AF
<mailto:amfl at dr.dk> Amanda Flyvbjerg
<mailto:rjun at dr.dk> Rasmus Jungersen
I GÅR KL. 10:48
re end 20 år har det været sindet, som har spændt ben for Rebecka Drusians
drømme om et fuldtidsarbejde.
I løbet af de seneste to årtier er det derfor kun blevet til få ugers
arbejde, før hun igen har måttet give op.
Derfor har de seneste otte måneder været meget specielle, for 2-4 dage om
ugen er den 42-årige kvinde fra Hjørring begyndt at arbejde som
receptionist.
Hvis jeg ikke havde haft den mulighed og fået den støtte, jeg har fået, så
var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet i dag.
REBECKA DRUSIAN, DELTAGER I IPS-FORLØB
- Det føles som om, jeg har fået et liv tilbage, som jeg i mange år kun har
drømt om, siger hun.
- Det var mit mål og min drøm at komme ud på et arbejde. At have noget at
komme ud til, have venner, nogen at snakke med og mulighed for at komme ud
af hjemmet.
Rebecka Drusian fik for cirka et år siden at vide, at hun har ADHD. Hun er
én af de flere hundrede personer med psykiske sygdomme, som gennem de
seneste år har været en del af et såkaldt IPS-forløb.
Forløbet er en metode til at hjælpe folk som hende i job eller arbejde, som
mere end 22 kommuner i dag bruger – og flere kommuner følger interesseret
med i.
For metoden har ikke kun succes med at få folk med psykisk sygdom i arbejde
eller uddannelse. Den kan med tiden også spare samfundet millioner af
kroner, viser undersøgelser.
- Hvis jeg ikke havde haft den mulighed og fået den støtte, jeg har fået, så
var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet i dag, siger Rebecka
Drusian.
HVAD ER IPS?
· IPS står for "individuelt planlagt job og uddannelse med støtte".
· Er et samarbejde mellem beskæftigelsessystemet og psykiatrien.
· Er et frivilligt tilbud for svært psykisk syge.
· I december 2018 viste en evaluering af indsatsen, at knap 60
procent af deltagerne kom i job eller uddannelse over en periode på 18
måneder. Det er cirka 30 procent flere end ved en normal indsats.
· En senere analyse viste, at der over en 18 måneders periode kan
spares op til 71.000 kroner per borger med indsatsen.
· Ifølge Kommunernes Landsforeningn er IPS i dag i brug i 22
kommuner. Herunder 14 kommuner i Region Sjælland og derudover Aalborg,
Hjørring, Aarhus, Faaborg-Midtfyn, Odense, Fredericia og Middelfart og
Københavns Kommune.
Flere i arbejde og penge at spare
IPS-ordningen er en mentorordning, hvor borgere som Rebecka Drusian har én
fast kontaktperson, der skal støtte og motivere til at komme i arbejde eller
begynde på en uddannelse.
I stedet for at vente på at personer med psykiske sygdomme er
færdigbehandlede, går en særligt uddannet kontaktperson fra kommunen
allerede i gang med at snakke om ønsker for job eller uddannelse samtidig
med, at borgeren bliver behandlet i psykiatrien.
- Det betyder, at man for det første tager fat i borgerens egne valg og
præferencer i forhold til job og uddannelse. Som man siger: ’Vi går med
borgerens drøm’, forklarer lederen af Hjørring Kommunes indsats, Torben
Birkeholm
Undervejs får borgeren støtte af sin mentor - og selvom det ikke lyder som
raketvidenskab, så giver det resultater, fortæller Torben Birkeholm.
- Det, mange fortæller, er, at de oplever, at de meget hurtigt får
resultater. Det gør, at flere af dem oplever, at deres symptomer bliver
mindre. De får det faktisk bedre på alle måder.
For cirka et år siden blev Rebecka Drusian. Cirka samtidig blev hun en del
af et såkaldt IPS-forløb i Hjørring Kommune, hvor hun bor til dagligt. (©
(Privat foto))
Metoden er kendt i udlandet og blev i første omgang afprøvet herhjemme i
perioden fra 2011-2017. I Norge har 41 procent af kommunerne taget metoden i
brug, og det var både de gode erfaringer fra de tidligere forsøg herhjemme
og resultaterne fra udlandet, som fik Hjørring Kommune til at begynde
arbejdet med metoden, fortæller Torben Birkeholm.
I Hjørring Kommune er 60 procent af borgerne, der har været igennem
forløbet, enten begyndt at arbejde eller er startet på en uddannelse. Alene
i 2020 var 124 en del af indsatsen.
- Vi havde et mål om, at halvdelen af dem, som vi satte i gang med
indsatsen, skulle komme i enten job eller uddannelse, så vi er meget
tilfredse.
Det lyder jo mærkeligt, men der er ikke noget mere helbredende end at gå på
arbejde.
TORSTEN BJØRN JACOBSEN, FORMAND I PSYKIATRIFONDEN
En undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra sidste
år peger på, at indsatsen faktisk er billigere end et normalt forløb hos
Jobcentrene. Undersøgelsen viser, at der over en halvanden års-periode kan
spares cirka 71.000 kroner per borger ude i kommunerne.
Samtidig viser undersøgelsen, at omkring 30 procent flere kommer i arbejde
eller uddannelse sammenlignet med den normale indsats.
Derfor forstår Torben Birkeholm godt, at flere kommuner lige nu også vil
benytte sig af metoden.
- Jeg må indrømme, at jeg ikke kan få øje på noget negativt. Jeg kan kun få
øje på positive effekter af det. Så det er svært at sige, at man ikke skal
gå i gang med det her. Det er en meget positiv - og meget vigtigt indsats -
vi gør her for en målgruppe, som har brugt for det og som i mange år har
savnet nogle særlig indsatser.
Organisationer: Burde indføres i hele landet
Ifølge Psykiatrifonden har tre ud af fire voksne med psykisk sygdom ikke et
arbejde. Samtidig viser fondens tal, at halvdelen af alle
langtidssygemeldinger skyldes en psykisk lidelse.
Faktisk betyder et arbejde meget for den mentale trivsel, og derfor burde
indsatsen også indføres i hele landet, mener Psykiatrifondens formand,
Torsten Bjørn Jacobsen.
- Det lyder jo mærkeligt, men der er ikke noget mere helbredende end at gå
på arbejde. Det er utrolig vigtigt for at bevare det psykiske helbred,
personer med psykiske sygdomme måtte have. Og det er vigtigt for at have et
godt liv, at de har en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Også landsforeningen for psykisk sundhed - SIND - mener, at ordningen bør
bruges i hele landet.
Jeg vil ikke have kommunens ydelser, jeg vil tjene mine egne penge. Jeg vil
ikke være hjemme, jeg vil ud at arbejde.
REBECKA DRUSIAN, DELTAGER I IPS-FORLØB
På Christiansborg ser den socialdemokratiske formand for Folketingets
Beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen, og næstformand, Anne Honoré
Østergaard (V), også positivt på projektet.
- Hvis det viser sig, at det er økonomien, der hindrer kommunerne i at bruge
de fine resultater, så vil jeg personligt se, om jeg ikke kan få det ind i
de næste forhandlinger, vi har, siger Anne Honoré Østergaard.
I dag skal kommunerne selv bruge penge til at starte indsatsen op, fordi det
blandt andet koster noget at uddanne mentorer.
Bjarne Laustsen afviser ikke at afsætte penge, men mener i udgangspunktet,
at regningen skal betales af kommunerne selv.
I Hjørring har Rebecka Drusian allerede nu planer om at skrue op for
antallet af timer i receptionistjobbet.
- Jeg vil ikke have kommunens ydelser, jeg vil tjene mine egne penge. Jeg
vil ikke være hjemme, jeg vil ud at arbejde, for det har givet mig så meget
at komme ud og møde andre mennesker. Det er den følelse, jeg lever for –
glæden i at have et arbejde.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220112/44cf77ad/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 59712 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220112/44cf77ad/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 74509 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220112/44cf77ad/attachment-0001.jpg>
Mere information om maillisten Teknikfritid.