[Teknik og fritid] Kaldte det 'uværdigt' og skrev brev til dronningen: Nu overdrager Danmark 400 år gammel tromme til samerne | Historie | DR.DK

Tor Jan 27 16:34:26 CET 2022

Hej. 

Det vil jeg mene er okay. 

MVH.

Hans Mikkelsen. 

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/kaldte-det-uvaerdigt-og-skrev-brev
-til-dronningen-nu-overdrager-danmark-400

Kaldte det 'uværdigt' og skrev brev til dronningen: Nu overdrager Danmark
400 år gammel tromme til samerne | Historie | D.DK

 <https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie> HISTORIE

Kaldte det 'uværdigt' og skrev brev til dronningen: Nu overdrager Danmark
400 år gammel tromme til samerne

Trommen er ifølge Nationalmuseet 'helt unik' og fortæller en ganske særlig
historie om den samiske kultur.

Aili Keskitalo, den tidligere præsident i Sametinget - et samisk parlament,
som arbejder for at vedligeholde samisk sprog og kultur. Hun skrev sidste år
et brev til dronning Margrethe om trommen, som samerne vil have permanent
udleveret fra Danmark. (Foto: Larsen)

AF

 <mailto:kler at dr.dk> Karen Lerbech Pedersen

I GÅR KL. 18:13

En mere end 400 år gammel tromme bliver nu leveret tilbage til det samiske
folk i Nordnorge.

Det har Kulturministeriet besluttet efter anmodning fra Nationalmuseet, der
har haft trommen i sin varetægt siden 1694.

- Det er helt naturligt, at trommen får sit varige hjem på det museum, som
den har et historisk tilhørsforhold til, og hvor den i øvrigt har været
udstillet i mange år, skriver kulturminister Ane-Halsboe Jørgensen (S) i en
<https://kum.dk/aktuelt/nyheder/kulturministeren-giver-tilladelse-til-udskil
lelse-af-samisk-tromme> pressemeddelelse.

Med udleveringen til samerne i Norge bliver der sat punktum for en flere
måneder lang proces, som blev igangsat i oktober sidste år, da den daværende
samerpræsident Aili Keskitalo i et brev til dronning Margrethe bad om at få
trommen leveret tilbage.

REPATRIERING

Ordet "repatriering" betyder at vende tilbage til oprindelseslandet.

Ordet bruges også i forbindelse med flygtninge og asylansøgere, men i
kulturverdenen bruges ordet om ting på museer, der afleveres tilbage til
oprindelseslandet.

Tingene kan være havnet på et museum i et andet land af en lang række
årsager som tyveri, krig og kolonihistorie, men der kan også bare være tale
om, at de er blevet købt lovligt eller testamenteret til museet for mange år
siden.

Især vestlige museer oplever at skulle tage stilling til krav om
repatriering, da de har mange genstande fra ikke-vestlige lande.

- Det er uværdigt. Skal vi tigge og smile som venlige piger for at få lov at
beholde vores egne kulturgenstande, spurgte Aili Keskitalo i oktober i den
norske avis
<https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/28mlQq/krav-til-danmarks-dronning-gi-
oss-trommen-dere-tok-etter-bestialsk-sjamandrap-for-300-aar-siden> VG.

Den samiske tromme har været udlånt af Nationalmuseet til den samiske
museumsstiftelse RiddoDuottarMuseat siden 1979, og nu overgår ejerskabet så
altså officielt til museet i samernes "hovedstad", Karasjok i Norge.

- Jeg er uendeligt glad for, at trommen kan blive, hvor den hører til. Nu
kan vi fortælle vores egen historie på vores egne præmisser. Det er virkelig
en vigtig del af vores kulturarv, siger den nuværende præsident for
Sametinget, Silje Muotka, til
<https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/JxG2K8/danmark-gir-fra-seg-samisk-sja
mantromme-uendelig-glad> VG.

Præsidenten for Sametinget tilføjer, at hun håber, at tromme-sagen kan være
til inspiration for andre, der står i en lignende diskussion om
tilbagelevering af kulturhistoriske genstande.

Lang, faglig proces bag tilbageleveringen

Bag Nationalmuseets anmodning om at levere trommen tilbage til samerne
ligger en længere, faglig proces, hvor trommen er blevet nøje vurderet.

Det fortæller Christian Sune Pedersen, der er forskningschef på
Nationalmuseet. For et krav om repatriering, altså tilbagelevering af
kulturarv, ender ikke automatisk ud i en tilbagelevering.

- Når vi behandler en ansøgning, er det ud fra en samlet vurdering, hvor vi
forholder os til en lang række forhold. I sidste ende er det en samlet,
saglig vurdering, der ligger til grund for museets indstilling til
ministeriet, siger han.

Det er trommen her, der nu får lov at blive i Norge. Den samiske tromme blev
konfiskeret, efter ejeren blev beskyldt for hekseri i 1692. Trommen har
været danskejet, men har i længere tid været udlånt til Samisk Samling i
Norge. Samerne kan nu beholde trommen, som de har ønsket. (Foto: TERJE
BENDIKSBY © Terje Bendiksby / NTB)

Man kigger blandt andet på ansøgernes status og legitimitet, fortæller
forskningschefen. Med andre ord vurderer museet, om der er en god kulturel
eller historisk årsag til, at genstanden skal tilbageleveres til netop dét
folk eller dén stat.

Et andet vigtigt element i vurderingen er genstandens såkaldte proveniens.
Altså måden, hvorpå genstanden er havnet i museets samling.

For mens man i medierne ofte hører om genstande, der er havnet i Europa som
følge af plyndringstogter, så er mange genstande også havnet i Europa på
ganske udramatisk vis, enten gennem gaveudvekslinger eller gennem opkøb af
samlinger og enkelte genstande.

Shamanens tromme

Den samiske tromme kom til Danmark i 1694. Trommens ejermand havde været en
mand ved navn Anders Poulsen, som var død to år forinden i Nordnorge.

Mens han levede, var Anders Poulsen shaman blandt samerne i Nordnorge. Som
shaman havde han forestået ritualerne i den samiske religion, og det var
hér, han havde brugt den lille tromme.

Det var på en måde trommen, der i 1692 fik sendt Anders Poulsen for retten i
Vardø. Her blev han anklaget for blasfemi og hekseri som led i en lang række
retssager og hekseprocesser i området. Anders Poulsen blev sendt i fængsel,
hvor han blev dræbt af en medfange. Havde han overlevet fængslet, var han
måske blevet brændt på bålet som mange af de hekseanklagede blev det.

Unik kilde til viden

At trommen spillede en fremtrædende rolle i den veldokumenterede proces mod
shamanen Anders Poulsen, gør den til noget helt særligt.

Det fremgår af Nationalmuseets anmodning til Kulturministeriet, som DR
gennem en aktindsigt har fået adgang til.

HØR MERE I 'KULTUREN PÅ P1'

Du kan høre mere om historien her i 'Kulturen på P1
<https://www.dr.dk/lyd/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-2022-01-25> '.

Under sin afhøring forklarede Anders Poulsen nemlig, hvad de forskellige
symboler på trommen betyder, ligesom han også forklarede, hvordan trommen
kunne lindre smerte.

Derfor er trommen, ifølge Nationalmuseet, "en helt unik kilde til viden om
datidens samiske ritualer og trosverden", som har "en væsentligere plads i
norsk sammenhæng end i dansk sammenhæng".

'Genstandene skal ud og leve et liv her i verden'

Det seneste år har man i medierne kunnet læse om en række konkrete sager om
tilbagelevering af kulturarv.

Ud over den hjemlige historie om samertrommen har der også været stor
medieomtale af de såkaldte Benin-bronzer, der blev stjålet fra kongedømmet
Benin af britiske kolonisoldater i slutningen af 1800-tallet. I disse år
deltager en lang række museer fra det meste af verden i et projekt, som
blandt andet går ud på at få tilbageført en del af bronzerne tilbage til
Nigeria.

LÆS OGSÅ:
<https://www.dr.dk/nyheder/kultur/slagsmaal-om-kulturskatte-blusser-op-igen-
lige-nu-er-en-del-af-islands-sjael> Slagsmål om kulturskatte blusser op
igen: 'Lige nu er en del af Islands sjæl opbevaret i en lukket boks i
København'

Et andet nyligt eksempel er en stor repatrieringssag mellem Frankrig og
Nigeria, der kulminerede i november, hvor Frankrig sendte 26 statuer tilbage
til det vestafrikanske land. Statuerne blev stjålet i slutningen af
1800-tallet af franske kolonisoldater.

Christian Sune Pedersen fra Nationalmuseet ser det stigende fokus på
repatrieringssagerne som noget positivt og som et udtryk for ”en generel
stigende interesse for museer og kulturarv”. På den måde kan
repatrierinssager fungere som en rigtig god indgang til en nysgerrig dialog
om det, der er vores fælles kulturarv på tværs af landegrænser. Og det kan
vi alle sammen vinde noget på, mener han.

Genstandene skal ud og leve et liv her i verden, og det er ikke altid
sikkert, at det bedste liv er her hos os.

CHRISTIAN SUNE PEDERSEN, FORSKNINGSCHEF PÅ NATIONALMUSEET

På spørgsmålet om der ikke er en mulighed for, at den øgede opmærksomhed om
repatriering i medierne kan føre til flere krav om tilbageførsel af
kulturarv i fremtiden, svarer Christian Sune Pedersen:

- Frygten for repatriering må aldrig blive en grund til, at vi ikke viser
vores samlinger frem. Genstandene skal ud og leve et liv her i verden, og
det er ikke altid sikkert, at det bedste liv er her hos os.

Men Christian Sune Pedersen mener dog også, at det er vigtigt, at der
fortsat vil være udenlandske museumsgenstande på danske museer.

- De genstande kan spille en meget vigtig rolle for det danske samfund,
fordi de kan hjælpe med at skabe et øget internationalt udsyn og deraf en
bedre forståelse for andre mennesker og kulturer. Det har vi i den grad brug
for i en verden præget af udfordringer, der er kendetegnet ved at være
globale.

MERE OM HISTORIEN

liste med 2 emner

Nu får samerne deres 400 år gamle tromme igen. Her er 3 andre sager om
tilbagelevering af kulturarv, fra sektionen "Historie"

Slagsmål om kulturskatte blusser op igen: 'Lige nu er en del af Islands sjæl
opbevaret i en lukket boks i København', fra sektionen "Kultur"

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220127/a57926a6/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 32030 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220127/a57926a6/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 73516 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220127/a57926a6/attachment-0001.jpg>