[Teknik og fritid] Banebrydende klik-ben med snaplås gør livet lettere for amputerede | Østjylland | DR

[Hans Mikkelsen]

Banebrydende klik-ben med snaplås gør livet lettere for amputerede |
Østjylland | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland> ØSTJYLLAND

Banebrydende klik-ben med snaplås gør livet lettere for amputerede

Jesper har rejst sig fra kørestolen med to nye klik-ben.



Jesper Aagaard Nielsen er den eneste dansker, der har to proteser, der bare
skal klikkes på benene.

AF

 <mailto:gih at dr.dk> Gitte Hansen

< 

eter Frisk Helstrup mistede et ben, da han på cykel blev kørt ned af en bil,
der svingede til højre.

Claus Grønborg landede i en voldgrav med 44 tons maskine over sig, og fik
amputeret sin arm på stedet.

Og Jesper Aagaard Nielsen fik begge ben sprængt i stykker af en nedgravet
bombe i Afghanistan.

 

En nedgravet bombe i Afghanistan kostede Jesper Aagaard Nielsen begge ben.
(Foto: © PRIVATFOTO)

Fælles for de tre er, at de alle har fået en særlig slags protese, der bare
kan klikkes på. De har fået indopereret et slags spyd i knoglen, der sidder
tilbage ved amputationsstedet. Spyddet er af metal, og det kunstige ben
eller arm kan klikkes på med en snaplås.

- Det er bare det fedeste i verden. Jeg tror folk glemmer at tænke over, at
din frihed er det vigtigste, du har.

JESPER AAGAARD NIELSEN, BENAMPUTERET.

Indtil videre er der omkring 50 personer, der har fået erstattet et ben, en
arm eller en finger på den måde.

Den første og eneste i verden

Veteranen Jesper Aagaard Nielsen fra Slangerup har som den første og eneste
dansker fået hele to klik-ben. Før sad han i kørestol, fordi almindelige
proteser ikke duede for ham:

- Det er bare det fedeste i verden. Jeg tror, folk glemmer at tænke over, at
din frihed er det vigtigste, du har. At kunne rejse sig og selv klare det
uden at bede om hjælp.

Han mistede sine ben som udsendt til Afghanistan, da en bombe med 10 kg
sprængstof eksploderede:

- Det var klart skrækscenariet. Jeg havde egentligt sagt til mine
kammerater, at hvis det sker, så bare afslut det der, så behøver de ikke
tage mig med hjem.

Det er 12 år siden nu, og i mange år har han været henvist til et liv i
kørestolen:

- Det var en massiv omvæltning. De almindelige proteser fungerede ikke for
mig. Det var taget af bordet. Enten skulle jeg sidde ned resten af livet,
eller også skulle jeg finde på noget andet, siger Jesper Aagaard Nielsen.



Proteser fungerede ikke for Jesper Aagaard Nielsen, før han fik sine to nye
proteser.

Alternativet fandt han på Aarhus Universitetshospital, der som det eneste
hospital i Danmark laver denne type klikproteser.

Overlæge Klaus Kjær Petersen er en af lægerne, der har indført behandlingen
i Danmark:

- Fordelene er mange. Det tager 10 sekunder at klikke et ben på, hvor det
kan tage 10 minutter med en almindelig hylsterprotese. En hylsterprotese kan
gnave og irritere, og kontakten mellem protese og krop er ikke nær så god,
som ved de knogleintegrerede proteser, siger han.

Der er dog også ulemper, hvor den største er risikoen for infektion. Der har
været tilfælde, hvor metalspyddet simpelthen måtte tages ud igen – netop på
grund af infektion.

- Det sværeste er at udvælge patienterne. De skal være sunde og raske. Deres
mentalitet og mind-set skal være, at de vil det. Både når det gælder om at
træne, om at tage hånd om sin egen behandling og om at holde en høj
hygiejne, siger Klaus Kjær Petersen.

44 tons gravemaskine over sig

Claus Grønborg fra Vordingborg fik sin gravemaskine ned over sig, da han var
ved at rense voldgraven ved Vallø Slot.

- Det var det sekund, der ændrede mit liv fuldstændigt, siger han.

 

Claus Grønborg er bjergtaget af de nye muligheder, protese-teknologien
giver. (Foto: © Gitte Hansen)

Han husker tydeligt paramedicinerens ord; ”Claus, det er noget skidt det
her, men nu lægger jeg dig til at sove, og så skal jeg nok få dig ud i
live”.

Da han fire uger senere vågnede op på Rigshospitalet, havde han adskillige
skader og manglede altså også den højre arm.

Med familie og venners hjælp lykkedes det at ham at køre sit firma videre og
genoptage sin lidenskab - at køre rallycross.

Nu er han i gang med at få både en ny klik-arm og en kunstig hånd, som han
kan bruge ved hjælp af de muskler, der sidder tilbage i skulderen.

Se Claus Grønborg træne sin kunstige hånd:

Afspil video

55 SEKUNDER

Med hjælp fra fysioterapeuter og en bandagist skal han visualisere, at den
kunstige hånd åbner og lukker sig.

Det er elektriske impulser, der går fra skulderen ned til hånden, og
computeren registrerer, når det lykkes. På den måde er han ved at
programmere sin kommende hånd.

Rejse mod en ny hånd

- Det er ren space, men jeg bliver så bjergtaget af de muligheder, der er,
siger han.

Det er hård træning, som gør ham træt. Når han kan åbne og lukke hånden, så
kommer turen til at bevæge de enkelte fingre og håndleddet.

Det er ren space, men jeg bliver så bjergtaget af de muligheder, der er.

CLAUS GRØNBORG, ARM-AMPUTERET.

Det er Klaus Kjær Petersen og hans nu pensionerede kollega Peter Holmberg,
der har stået bag behandlingen, og den vej har ikke været let:

- Selvom vi begge er erfarne kirurger, så har vi fået kam til vores hår, men
vi er gået benhårdt efter det, og vi er lykkedes. Patienterne har alle
forskellige problemstillinger, så let er det ikke. De har alle sammen mit
telefonnummer, og de ringer, hvis der er noget, siger Klaus Kjær Petersen.

Der er tale om et tæt samarbejde mellem mange faggrupper. Fysioterapeuter,
ergoterapeuter, bandagister, radiologer og sygeplejersker er blandt andre
med i teamet.

Livsomvæltende x to

En cykeltur hjem fra arbejde ændrede hverdagen for Peter Frisk Helstrup fra
Horsens, Han blev kørt ned af en bil i en højresvingsulykke, og hans ben
stod ikke til at redde:

- Det er grænseoverskridende og angstprovokerende at se ind i en fremtid som
et-benet, det er jo ikke noget, man forestiller sig kan ske.

I begyndelsen gik det godt med en almindelige hylsterprotese, men den blev
mere og mere besværlig.



Med den nye protese kan Peter Frisk Helstrup gå 20 kilometer, med den gamle
skulle han holde pause efter 30 meter. (Foto: © PRIVATFOTO)

- Til sidst kunne jeg kun gå 30 meter, så var jeg nødt til at holde pause.
Jeg var hele tiden nødt til at planlægge, hvad jeg skulle prioritere, siger
han.

Men med det nye klik-ben har det ændret sig:

Benet sidder, hvor det sidder. Det drejer ikke, klemmer ikke og falder ikke
af. Jeg har fået en mere sikker og glidende gang-

PETER FRISK HELSTRUP, BENAMPUTERET.

- Selvom det er et stort ord, så vil jeg sige, det har været livsomvæltende.
Benet sidder, hvor det sidder. Det drejer ikke, klemmer ikke og falder ikke
af. Jeg har fået en mere sikker og glidende gang. Førhen jokede vi med, hvis
vi gik en tur, at min kone kunne sige, hvad vi havde set - og jeg kunne
sige, hvordan fliserne var lagt. Nu kan jeg se mig omkring, lyder det fra
Peter Frisk Helstrup.

Kroppen føles hel igen

Ortopædkirurg Rehne Lessmann Hansen er en anden af de læger, der arbejder
med klik-proteserne på Aarhus Universitetshospital. Han ser de nye
behandlingsmuligheder, som en mulighed for at de invalide kan få førligheden
igen:

- Det er med mine øjne det største gennembrud, der er sket siden
hofteprotesen. Det er en protese, der bliver en del af patientens
selvbevidsthed. Der er undersøgelser, der viser at, deres kropsimage bliver
fuldstændiggjort igen.

Han kan forestille sig, at der på sigt vil være patienter, der vælger en
protese, fremfor en dårligt fungerende arm eller ben.

- Vi ser nogle gange ved store ulykker, hvor det lykkes at redde benet, men
hvor det f.eks. er blevet stift eller måske har nerveskader. Der var en
klikprotese måske et bedre valg. Man kan i hvert fald informere dem om, at
det er en mulighed, hvis de ellers er sunde og raske.

Han tilføjer, at det er et kæmpe traume at miste et ben eller en arm, så det
en proces, der skal sættes i gang hos den enkelte:

- Det er deres egen lidelse og problemer i dagligdagen, der skal afvejes med
protesens fordele og risici. Det er selvfølgelig patienten, der selv skal
afgøre det og finde fred med det, siger Rehne Lessmann Hansen.

Veteranen Jesper Aagaard Nielsen har nu haft sine nye ben i et år:

- Jeg har fået en selvtillid. Den følelse af at der ikke er nogen
forhindring, der skal stoppe mig. Jeg er tilbage på mine egne knogler.

Når Claus Grønborgs hånd er trænet op og sat på klikarmen, har han et håb om
at kunne gøre helt almindelige ting som at smøre en mad:

- Men nummer et bliver at skifte gear igen, manuelt gear, siger han.

Peter Frisk Helstrup har genoptaget vandreturene på trods af det mistede
ben:

- Jeg kan gå 20 kilometer - og også gå næste dag.

 

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/banebrydende-klik-ben-med-sn
aplaas-goer-livet-lettere-amputerede

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20230707/6bf521b1/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 25849 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20230707/6bf521b1/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 25468 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20230707/6bf521b1/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image004.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 66293 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20230707/6bf521b1/attachment-0002.jpg>