[Teknik og fritid] Brug ai og kunstig inteligens med omtanke

[brian at blindkom.dk]

Danskerne har for alvor taget AI-chatbots til sig.

Det vurderer flere af de eksperter, vi har talt med, som siger at danskerne
bruger dem både på arbejde og derhjemme.

Kunstig intelligens kan bruges til meget og være en hjælp i hverdagen, men
der er også nogle forholdsregler, man bør tage sig, lyder det fra lektor og
ph.d. i psykologi ved Aarhus Universitet Jesper Aagaard, der forsker i
digital dannelse.

Her er hans bedste råd til, hvordan man kan bruge AI-chatbots på en
fornuftig måde.

1

Vær kildekritisk

Det er nemt at blive vildledt af en AI-chatbot, er Jesper Aagaards
vurdering.

- Vi danskere har en tendens til at tage de svar, vi får, for gode varer.
Men at spørge en chatbot er ikke det samme som at få en individuel
vurdering. AI opererer på statistiske gennemsnit af, hvad der er sandsynligt
og plausibelt.

- Hvis man er det tilfælde, der falder uden for gennemsnittet, kan det jo
have store konsekvenser, hvis svaret er forkert, alt efter hvad man spørger
den om.

- Så man skal virkelig være kildekritisk og altid efterprøve de svar,
chatbotten kommer med, et andet sted, siger han.

2

Opsøg modstand

En AI-chatbot siger dig ikke imod. Og det er et af de største problemer med
dem, for som mennesker har vi faktisk brug for at blive korrigeret, lyder
psykologens ord.

- Hvor irriterende det end er, så har jeg brug for, at der indimellem er en
af mine venner, der siger: ”Jesper, hvad har egentlig du gang i?” og ikke
bare taler mig efter munden eller blindt hjælper mig med at komme derhen,
hvor jeg gerne vil.

- En chatbot er ikke investeret i, om det, jeg siger, er sandt eller falsk
eller for den sags skyld godt for mig. Det er mine venner og min familie, og
de vil sige det højt og korrigere mig, hvis det, jeg siger, er helt ude i
hampen. Der kan man ikke regne med AI som en ven, siger Jesper Aagaard.

3

Værn om dine egne evner

Hvis man ikke bruger sine evner og færdigheder, forsvinder de, og en af
Jesper Aagaards pointer er, at man derved kan blive mindre modstandsdygtig
som individ.

- På et mere eksistentielt plan kan man godt sige, det er noget af det
samme, vi risikerer, når vi lukker kunstig intelligens og bots som ChatGPT
ind i vores hverdag. Hvis vi pludselig altid spørger, fordi det er nemt,
ender vi med at miste vores egne evner.

- Et eksempel fra min egen verden kan være, at jeg faktisk ikke kan navigere
efter et fysisk kort længere. Jeg er afhængig af en GPS. Det samme kan ske
med skrivning og bilkørsel. Vi udliciterer vores menneskelighed til
teknologien, og det skal vi være opmærksomme på og tage aktivt stilling til.

- Så lad være med at lade AI overtage de opgaver, du gerne selv vil kunne
klare, understreger han.

4

Hvis det virkelig betyder noget, skal du ikke bruge den

Det kan være fristende lige at spørge ChatGPT, om den ikke kan lave
konformationssangen eller bryllupstalen. Måske er du ikke selv den store
taleskriver, eller måske er du nervøs for, om den nu bliver god nok.

- Lad være, lyder rådet fra Jesper Aagaard.

- Hvis man bruger de automatiserede løsninger, bliver det tit nemt, bekvemt
- og meningsløst. Sat lidt på spidsen kan man sige, at det ikke er så
vigtigt, hvad man siger i for eksempel en bryllupstale. Det vigtige er, at
det er ens egne ord. Det vigtige er, at man investerer noget rent
eksistentielt, der hvor det virkelig gælder. De ting skal man ikke
udlicitere, siger Jesper Aagaard.

Vær opmærksom på, hvad det koster

Det er meget let at spørge en af de mange AI-chatbots om hjælp. Så let, at
mange ikke tænker over de ressourcer, der bliver brugt til at finde et svar.
Men det bør man, mener Jesper Aagaard.

- En del af at være dannet er også, at man tænker over sit klimaaftryk. Vi
har en tendens til at tale om det her som noget, der ligger oppe i skyen.
Hvilket jo giver det en bismag af noget grønt. Men det er kulsort, og der
går enorme ressourcer på det.

Ifølge udregninger fra Københavns Universitet så koster et spørgsmål til for
eksempel ChatGTP mellem 50 og 90 gange så meget strøm, som en traditionel
googlesøgning. En beregning, som hverken inddrager drift og byggeri af
datacentre eller de millioner af timer, det koster at træne AI-modellerne.

- Det er vigtigt at vide, at når man bruger det her, så er det også en reel
del af klimabelastningen, siger Jesper Aagaard.

-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20250815/a9a3f329/attachment.htm>