[Teknik og fritid] Populær sti bliver revet væk af vejret: Lokale håber på bedre skiltning | Indland | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Dec 6 16:54:55 CET 2025
Populær sti bliver revet væk af vejret: Lokale håber på bedre skiltning |
Indland | DR
Fra DR/NordJylland!.
Indland forside
Populær sti bliver revet væk af vejret: Lokale håber på bedre skiltning
Den velbesøgte klint ved Lønstrup strand bliver langsomt ædt op af vejret,
men det er ikke alle gæster, som er opmærksomme på risikoen for jordskred.
Sådan ser et af de mest friske jordskred ud ved Lønstrup strand, hvor et
sommerhus også for nyligt er blevet revet ned. (Foto: © Mads Bo Kielgast
Kristensen,
DR Vejret)
Af
Josephine Marie Lind
I dag kl. 14:25
En tur forbi Danmarks rå og sandede klitlandskaber på Vestkysten er en stor
naturoplevelse for folk, som ønsker at blive ét med naturen - men nu advarer
de lokale fra Lønstrup-egnen stærkt imod det ønske.
For man kan meget vel blive ét med naturen i udtrykkets mest bogstavelige
forstand, hvis man bevæger sig for tæt på kanten ved Lønstrup klint, der
strækker
sig flere kilometer langs Lønstrup strand.
Sådan lyder advarslen fra egnens folk, som håber at flere besøgende bliver
mere opmærksomme på faren ved at nyde udsigten oppe fra skrænten. For på
toppen
af skrænten er en velbevandret sti, som egentlig er langt fra egnet til at
gå på.
Et af varslerne kommer fra Flemming Secher Boye, som også kender lidt til
fysikkens love fra sit erhverv som bygningsingeniør.
Hvis man ikke kender skrænten, så kender man måske heller ikke risikoen for
at stien bryder sammen. Det håber Flemming Secher Boye at kommunen kan gøre
de besøgende klogere på.
- Det jeg kan være lidt bange for er, at når vores turister ser en fin bred
sti, så går de på den - og lige pludseligt en dag, så falder den sti ned.
Skrænten bliver nemlig langsomt ædt op af vind og vejr - det har den gjort i
århundreder - men erosionen kommer nu tættere og tættere på stien, som ofte
er befærdet af turister.
Flemming Secher Boye er bekymret for udviklingen, for han mener ikke, at
skiltningen ved skrænten er tilstrækkelig i dag
Politiker tager med på tur mod afgrunden
Lokalpolitikere i Hjørring Kommune anerkender, at det ikke er alle gæster,
som er indforstået med, hvordan vejret påvirker kystlandskabet ved den
sandede
vestkyst.
Kilometervis er hegn er eksempelvis ikke en god løsning lyder det fra
formanden i Teknik og Miljøudvalget, for tidligere har de måtte fjerne
opstillet
hegn ved kanten igen, da det risikerede at skride ned ad klinten.
Derfor fik Flemming Secher Boye for nyligt selskab ved klinten af formanden
for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, Søren Homann (C), som gerne
vil undersøge, om der findes bedre løsninger.
Nogle steder på strækningen er der advarselsskilte og hegn, mens der andre
steder ikke er andet end en bred, nedtrådt sti tæt ved skrænten - og
fraværet
af skiltning og hegn giver en falsk tryghed, mener Flemming Secher Boye.
Alene i år har der ifølge
TV2 Nord
været flere redningsaktioner i området, hvor folk har siddet fast i skred på
skrænterne.
Billedserie liste med 3 emner
Skal man vægte naturen højest og lade folk bruge deres sunde fornuft, eller
skal der mere hegn op? Flemming Secher Boye og Søren Homann er ikke helt
enige
i, hvor meget fornuft de besøgende har. (Foto: © Mads Bo Kielgast
Kristensen, DR Vejret)
Skrænten kommer tættere og tættere på stien og sommerhusene, og især en våd
og blæsende vinter kan sætte gang i nedbrydningen af skrænten. (Foto: © Mads
Bo Kielgast Kristensen, DR Vejret)
Det er livsfarligt at befinde sig tæt på skrænten, som befinder sig 70 meter
over stranden på sit højeste punkt. (Foto: © Mads Bo Kielgast Kristensen,
DR Vejret)
liste slut
Gå til næste billede
1 / 3
Især efterår og vinter kan være farlige måneder at befinde sig på skrænten
i, fortæller Søren Homann. Vintersæsoner med milde temperaturer, meget
nedbør
og storm kan sætte fut i klintens forfald, for den sandede jord bliver meget
tung og ustabil.
- Det er jo lidt ligesom, hvis man prøver på at lave en sandkage på
stranden, og man hælder vand ud over den, så falder det også sammen, lyder
den turist-venlige
analogi fra Søren Homann.
Han mener dog, at turisterne overordnet set er kloge nok til at befærde sig
i området med god afstand til kanten. Det er Flemming Boye Secher ikke enig
i, for ser man en stor sti, så går man på den.
De to er dog ikke lige så langt fra hinanden, som afstanden fra kanten på
klinten og ned til stranden.
De er enige i, at den sporadiske skiltning kan virke forvirrende, og at nye
løsninger kræver nogle 'snakke på kontoret', lyder det fra lokalpolitikeren
i klippet nedenfor:
Et indblik i en af de mange snakke fra turen. Lokalpolitiker Søren Homann er
meget lydhør overfor bekymringerne, men tror ikke at flere kilometer lange
hegn er løsningen. Han lover dog, at snakken kommer til at fortsætte.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/populaer-sti-bliver-revet-vaek-af-vejret-l
okale-haaber-paa-bedre-skiltning
-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20251206/a6b3367e/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.