[Teknik og fritid] Hvad Ray-ban x Meta brillen også kan bruges til

Tove Mikkelsen tove-mikkelsen at mail.dk
Søn Okt 19 11:14:50 CEST 2025


Fundet på tv2.dk.


23-årig forstod ikke, at hun blev filmet med særligt kamera – ekspert
frygter udviklingen


Brillerne bliver brugt til at skabe “autentisk” indhold med tilfældige
mennesker på sociale medier.

Åbn BilledefremviserSilke Vinzentsen blev stoppet på gaden på vej til middag
med sine veninder. Foto: StiletKBH/instagram

I dag kl. 07.11

Af  <https://nyheder.tv2.dk/profil/emil-oegaard-helligsoe> Emil Øgaard
Helligsø

Da 23-årige Silke Vinzentsen forlod situationen, forstod hun ikke rigtigt,
hvad der lige var foregået de forgangne to minutter.

Hun gik i sin egen verden på Vesterbro i København med musik i hørebøfferne,
da en fremmed fyr stoppede hende.

Han komplimenterede hendes stil og forklarede hende, at han tog billeder af
“stilede” folk, han mødte på gaden, til sin Instagram-profil.

Silke Vinzentsen var forvirret, men mest af alt smigret.

Og øjeblikket efter poserede hun foran kameraet og spurgte: “Skal jeg smile,
eller?”.

Hvis man bliver smigret, er man mere tilbøjelig til at gå med på folks
præmisser, fordi det er tillidsvækkende med et kompliment

Annemette Staal, Adfærdspsykolog

Efter få minutter var den fremmede fyr allerede videre.

Først da Silke Vinzentsen et par dage senere åbnede sin Instagram, forstod
hun omfanget af, hvad hun havde sagt ja til.

Og at hele seancen var blevet filmet.

Og lige præcis den situation, Silke Vinzentsen oplevede, kan koges ned til
en farlig udvikling, mener digital efterforsker og analytiker Christian
Skettrup.

Åbn Billedefremviser23-årige Silke Vinzentsen læser til dagligt til
socialrådgiver. Foto: Privatfoto / Silke Studsgaard


Har en klar mission


Den fremmede fyr, der stoppede Silke Vinzentsen på gaden og inviterede hende
til et fotoshoot, var 24-årige Jimmy Jodeili.

I august startede han Instagram-profilen ‘StiletKBH’, hvor han tager
streetstyle-fotos af fremmede folk på gaden. 

Profilen har på få måneder fået mere end 13.000 følgere, og opslaget med
Silke Vinzentsen har i dag over 137.000 visninger.

Men Jimmy Jodeili tager ikke kun billeder af folk, han stopper på gaden. Han
filmer også mødet og lægger en samlet video op på sin profil. 

Åbn BilledefremviserJimmy Jodeili er freelancefotograf, når han ikke laver
indhold til sociale medier. Foto: Privatfoto / Jimmy Jodeili

Ideen har han fået efter inspiration fra udlandet, hvor flere store content
creators som  <https://www.tiktok.com/@confidenceheist> Confidence Heist
laver indhold på samme måde. 

Han har en klar mission om at inspirere flere til at interagere med fremmede
i det offentlige rum.

- Jeg elsker det autentiske og ægte ved interaktionen med en tilfældig på
gaden, siger han. 

Til formålet bruger han såkaldte 'Metabriller'. Det er et par specielle
Ray-Ban-briller, der er lavet i samarbejde med techgiganten Meta, der ejer
Facebook, Instagram og Whatsapp.

I brillestellet sidder to diskrete kameraer, som filmer, mens Jimmy Jodeili
stopper folk på gaden.

Men han respekterer altid et nej, og han sørger altid for tydeligt at
forklare, at han filmer, siger Jimmy Jodeili.


Forstå brillen: Ray-Ban X Meta


Brillen blev først introduceret i 2021, men har haft svært ved at slå
igennem. Selvom Meta siden lanceringen har forsøgt at overbevise forbrugerne
om, at det er den næste revolution i techverdenen, forklarer forklarer
Christian Skettrup, der er juridisk konsulent og digital analytiker for
ReThink Law.

I brillestillet er der to kameraer, der udover at kunne tage billeder, er
tilkoblet Meta's AI, som kan svare på spørgsmål i realtid, og gør det muligt
at føre videosamtaler. 

Når brillerne er tændte, indsamler de den data, kameraerne opsnapper.

Det er syret at tænke på, at når jeg troede, vi havde øjenkontakt, så kigger
jeg bare lige ind i linsen.

Silke Vinzentsen, 23 år


Mange vil reagere som Silke


23-årige Silke Vinzentsen kan godt huske, at Jimmy Jodeili nævnte noget med
at filme. Men fordi han ikke lignede én, der filmede hende, tænkte hun ikke
mere over det.

Og fordi hun blev smigret over hans kompliment, sagde hun ja til at få taget
billeder.

Den adfærd vil formentlig gå igen hos de fleste, forklarer adfærdspsykolog
Annemette Staal.

Særligt når interaktionen starter med et afvæbnende kompliment.

- Hvis man bliver smigret, er man mere tilbøjelig til at gå med på folks
præmisser, fordi det er tillidsvækkende med et kompliment, siger hun. 

 

Her møder Silke fotografen - og bliver filmet diskret

Men da Silke Vinzentsen et par dage senere så videoen med sig selv på
Instagram, følte hun sig splittet.

Hun var stadig smigret.

Men hun var også overvældet over, at en video med hende pludselig var blevet
set over 137.000 gange.

Ligesom hun på en mærkelig måde følte sig en smule snydt af, at hun var
blevet filmet af et par briller. 

- Det er syret at tænke på, at når jeg troede, vi havde øjenkontakt, så
kigger jeg bare lige ind i linsen, siger Silke Vinzentsen.

 

 

-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20251019/e61739cd/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image001.jpg
Type: image/jpeg
Size: 24473 bytes
Desc: ikke tilg&aelig;ngelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20251019/e61739cd/attachment.jpg>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image002.jpg
Type: image/jpeg
Size: 41184 bytes
Desc: ikke tilg&aelig;ngelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20251019/e61739cd/attachment-0001.jpg>
-------------- næste del --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image003.jpg
Type: image/jpeg
Size: 41085 bytes
Desc: ikke tilg&aelig;ngelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20251019/e61739cd/attachment-0002.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.