[Teknik og fritid] Vintervejret holder blinde indendørs: 'Jeg kommer ikke ud blandt andre mennesker, når der er sne' | Indland | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Tir Feb 10 18:03:10 CET 2026
Vintervejret holder blinde indendørs: Jeg kommer ikke ud blandt andre
mennesker, når der er sne | Indland | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/indland> Indland
Vintervejret holder blinde indendørs: Jeg kommer ikke ud blandt andre
mennesker, når der er sne
Snefyldte fortove skaber store udfordringer for landets blinde og
svagtseende.
Søren Uhrenholt og datteren Johanna på seks år trodser sneudfordringerne.
(Foto: © Christine Nørgaard)
Af
<mailto:marcl at dr.dk> Martin Seistrup Clausen
<mailto:cno at dr.dk> Christine Nørgaard
I dag kl. 10:50
Man skal bevæge sig afsted med stor forsigtighed for ikke at snuble på de
snefyldte veje. Men for nogle medfører vintervejret større udfordringer.
Det er nemlig svært for landets blinde og svagtseende at komme ud, når
fortove og veje ikke er ryddet for sne.
Den bedste hjælp til os er først og fremmest at rydde fortovet
Søren Uhrenholdt, Konsulent ved Dansk Blindesamfund
Søren Uhrenholt, der har været fuldstændig blind de seneste ti år, kender
alt til vanskelighederne ved at bevæge sig rundt i sne og is.
- Med det samme jeg kommer ud, hvor der ikke er ryddet, har jeg svært ved at
fornemme, hvor fortovet starter og ender. Så risikerer jeg at træde ud på
vejen, fortæller han.
Den risiko betyder, at han mister modet til at begive sig ud i vintervejret.
- Jeg bliver meget mere indenfor. Jeg kommer ikke ud blandt andre mennesker,
når der er sne, fortæller han.
Ryd fortovene
Søren Uhrenholt kender flere, der står med de samme problemer. Han er
konsulent i Dansk Blindesamfund og taler derfor med andre blinde og
svagtseende.
Her snakker de blandt andet om konsekvenserne af sne og is på vejene. Og om
at flere føler sig ensomme, fordi de bliver hjemme. Bevæger man sig udenfor,
kan det hurtigt gå galt, fortæller Søren Uhrenholt.
Jeg bliver meget mere indenfor. Jeg kommer ikke ud blandt andre mennesker,
når der er sne
Søren Uhrenholdt, Konsulent ved Dansk Blindesamfund
- Jeg er heldigvis ikke gledet i år, men jeg har prøvet det mange gange før.
Især på grund af is, siger han.
Ifølge Søren Uhrenholt mister mange andre også lysten til at komme ud ad
døren. Derfor opfordrer han alle til at hjælpe blinde og svagtseende sikkert
igennem vintervejret.
- Den bedste hjælp til os er først og fremmest at rydde fortovet. Det gør,
at jeg meget nemmere kan fornemme, hvor jeg skal gå, siger Søren Uhrenholt.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/vintervejret-holder-blinde-indendoers-jeg-
kommer-ikke-ud-blandt-andre-mennesker-naar-der-er-sne
-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20260210/b967eb02/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.