<html xmlns:v="urn:schemas-microsoft-com:vml" xmlns:o="urn:schemas-microsoft-com:office:office" xmlns:w="urn:schemas-microsoft-com:office:word" xmlns:m="http://schemas.microsoft.com/office/2004/12/omml" xmlns="http://www.w3.org/TR/REC-html40"><head><meta http-equiv=Content-Type content="text/html; charset=iso-8859-1"><meta name=Generator content="Microsoft Word 15 (filtered medium)"><style><!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{margin-top:0cm;
margin-right:0cm;
margin-bottom:8.0pt;
margin-left:0cm;
line-height:106%;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:#0563C1;
text-decoration:underline;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-priority:99;
color:#954F72;
text-decoration:underline;}
span.EmailStyle17
{mso-style-type:personal-compose;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
--></style><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapedefaults v:ext="edit" spidmax="1026" />
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapelayout v:ext="edit">
<o:idmap v:ext="edit" data="1" />
</o:shapelayout></xml><![endif]--></head><body lang=DA link="#0563C1" vlink="#954F72"><div class=WordSection1><p class=MsoNormal>Hej. <br>Det her er da ganske utrolig, men nok en barsk ting at se på, og man må da håbe de fik nok at æde den dag. <br>MvH.<br>Hans Mikkelsen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Hær af spækhuggere dræber blåhval for øjnene af turister | Natur | DR.dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Natur forside<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hær af spækhuggere dræber blåhval for øjnene af turister <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Op mod 75 spækhuggere deltog i jagten, som giver et indblik i en ubeskrevet måde at samarbejde på i dyrenes verden.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>AF <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>SIMON ANDERSEN NIELSEN<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>6. APR KL. 18:25<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Hvaler og spækhuggere, som springer rundt i bølgerne og boltrer sig lige ved siden af den båd, du står på.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Under normale omstændigheder er det tæt på drømmescenariet for en hvalsafari.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Men 40 hav-turister i Australien fik forleden ualmindeligt meget mere for pengene.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Fra helt tæt hold overværede de en spektakulær jagt, hvor op mod 75 spækhuggere gik til angreb på en ung blåhval.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Jagten<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal> varede i alt tre timer og var på mange måder helt enestående, fortæller Rune Kristiansen, som er havbiolog og kurator på Kattegatcentret i Grenå.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er for det første ufatteligt, at de lykkes med at overmande så stort et dyr. Det sker kun meget sjældent. Men det fuldstændigt ekstraordinære ved<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>denne jagt er, at spækhuggerne samarbejder tæt på tværs af flere familier i fællesskab for at nedlægge et bytte. Det kan jeg ikke huske at have hørt om<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>før, siger han.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Spækhuggere er normalt knyttet meget tæt til deres egen familie i flokken, men i jagten på blåhvalen udviser de en unik form for samarbejde på tværs af<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>sociale grupper, siger Rune Kristiansen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er meget imponerende, at de på den måde er i stand til at arbejde sammen i så stor en gruppe. De kender ikke hinanden på forhånd, men kan alligevel<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>koordinere et timelangt angreb på hvalen uden fejl. Da hvalen er død, deler de tilmed byttet i fred og ro i stedet for bare at sørge for sig selv.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal> <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>HAVETS HERSKER<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Spækhuggeren er det største medlem af delfinfamilien. Den er kendetegnet ved at være et meget intelligent rovdyr og kan genkendes på rygfinnen og deres<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>sort-hvide farver.Hannerne kan blive 5-9 meter lange og veje op til 9 tons. Hunner kan blive 3,5-7,7 meter lange og veje op til 5,5 tons.Spækhuggeren lever<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>i alle have fra ækvator til polerne og er et meget socialt dyr, som danner flokke for livet.Dens eneste fjende er mennesker.Spækhuggeren er af og til gæst<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>i danske farvande. Så sent som i påsken 2021 blev en flok spottet ved kysten ud for Grenen i Skagen.Der er ingen registrerede tilfælde af spækhuggere,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>som har angrebet mennesker i naturen.Kilde: <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Aarhus Naturhistoriske Museum,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Skagens Fuglestation<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal> og Rune Kristiansen, kurator Kattegatcentret. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et utroligt samarbejde<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den unge blåhval var ”kun” omkring 16 meter lang og vejede 30-40 ton.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Alligevel er det en stor bedrift, at spækhuggerne kunne nedlægge den, fortæller Rune Kristiansen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Under normale omstændigheder ville blåhvalens størrelse gøre det tæt på umuligt for spækhuggerne at nedlægge den. Men i det her tilfælde kalder de simpelthen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>på hjælp fra andre spækhuggere i området, så de i fællesskab kan få mad på bordet. Det er helt enestående, siger han. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal> FEM HURTIGE OM VERDENS STØRSTE DYR<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>1.Blåhvalen kan blive op til 34 meter lang og veje op til 170 tons. Til sammenligning er en bus cirka 12 meter lang og vejer omkring 20 tons.2.Blåhvalens<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>mælk har en fedtprocent på omkring 40. Det er det samme som piskefløde.3. Blåhvalen spiser primært et lille, rejelignende dyr, som hedder krill. En voksen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>blåhval spiser op til 4 tons krill på en god dag.4. Blåhvalen bliver i gennemsnit mellem 80 og 90 år gammel.5. En blåhvals tunge vejer 2,7 tons. Det er<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>det samme som en afrikansk hunelefant.Kilder: <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Naturhistorisk Museum,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Volvo <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>På skift forsøger de sultne spækhuggere at drukne blåhvalen ved at dække for dens åndehul, mens andre bider sig fast i den store hvals kæbe, hvor den er<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>sårbar.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hver gang blåhvalen forsøger at komme op til overfladen, kaster spækhuggerne sig op på ryggen af den, så det bliver svært for den at få luft.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>En indsats, som suger kræfterne ud af den store hval, men som spækhuggerne kan holde kørende i timevis, siger Rune Kristiansen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Spækhuggerne arbejder simpelthen med vagtskifte. Der er hele tiden et stort hold, som angriber blåhvalen med fuld appel. Samtidigt holder andre individer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>pause, hvor de kan samle ny energi til at gå i kødet på byttet, når det bliver deres tur igen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>En af verdens bedste jægere<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mange af os tænker formentlig på hvidhajen, når vi skal beskrive toppen af fødekæden i verdenshavene.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Men selv en dræbermaskine som den er på menuen hos spækhuggeren, fortæller Rune Kristiansen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Spækhuggeren er uden tvivl havets hersker. De er helt i toppen af fødekæden og har ikke nogen naturlige fjender i havet, fordi deres intelligens og nære<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>relationer til hinanden gør dem overlegne. De kan nedlægge og spise stort set alle dyr – også hvidhajer, siger han.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Spækhuggerne er kendt for at være meget raffinerede og kreative, når de jager.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I tilfældet med blåhvalen skiftedes de til at holde pause, så der hele tiden var friske spækhuggere klar til at bide og skubbe den store hval, indtil den<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>til sidst var for udmattet til at kæmpe imod.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det er bare ét eksempel på, hvor udspekuleret en jæger spækhuggeren er, fortæller Rune Kristiansen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Der findes ikke mange dyr, som er lige så dygtige jægere som spækhuggeren. De er enormt intelligente og arbejder utroligt godt sammen. Afhængigt af hvor<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>de lever, udvikler de helt specifikke jagtteknikker, som simpelthen er noget af det mest raffinerede, vi kender fra dyrenes verden, siger han. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Gå til næste billede<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>1 / 3<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal> slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>To af de mest spektakulære jagtteknikker hos spækhuggere går ud over sæler og søløver.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den ene foregår sådan, at en intetanende sæl ligger sikkert på en stor isflage, hvor spækhuggerne ikke burde kunne få fat i den.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Nede i vandet koordinerer jægerne imidlertid, at de på samme tid skal slå et stort slag med deres haler, hvilket skaber en stor bølge.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Bølgen skyller ind over isflagen og tager sælen med sig – lige ned i munden på én af spækhuggerne, som strategisk har lagt sig på lur for at vente på bølgen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>fra de andre.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den anden teknik er en af de mest risikable manøvrer, et vandlevende rovdyr overhovedet kan lave, fortæller Rune Kristiansen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Spækhuggerne kaster sig simpelthen op på stranden i fuld fart for at overraske søløverne. Herefter har de lært at ’vrikke’ sig tilbage i vandet. Det<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>kaldes ’beaching’ og er bestemt ikke ufarligt for dem, da de let kan strande, hvis manøvren går galt, siger han. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p></div></body></html>