<META HTTP-EQUIV="Content-Type" CONTENT="text/html; charset=iso-8859-1">
<html xmlns:v="urn:schemas-microsoft-com:vml" xmlns:o="urn:schemas-microsoft-com:office:office" xmlns:w="urn:schemas-microsoft-com:office:word" xmlns:m="http://schemas.microsoft.com/office/2004/12/omml" xmlns="http://www.w3.org/TR/REC-html40"><head><meta name=Generator content="Microsoft Word 15 (filtered medium)"><style><!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{margin-top:0cm;
margin-right:0cm;
margin-bottom:8.0pt;
margin-left:0cm;
line-height:105%;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:#0563C1;
text-decoration:underline;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-priority:99;
color:#954F72;
text-decoration:underline;}
p.msonormal0, li.msonormal0, div.msonormal0
{mso-style-name:msonormal;
mso-margin-top-alt:auto;
margin-right:0cm;
mso-margin-bottom-alt:auto;
margin-left:0cm;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman",serif;}
span.EmailStyle18
{mso-style-type:personal;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
span.EmailStyle19
{mso-style-type:personal-reply;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:#1F497D;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
font-size:10.0pt;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
--></style><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapedefaults v:ext="edit" spidmax="1026" />
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapelayout v:ext="edit">
<o:idmap v:ext="edit" data="1" />
</o:shapelayout></xml><![endif]--></head><body lang=DA link="#0563C1" vlink="#954F72"><div class=WordSection1><p class=MsoNormal>Hej. <br>Det her er da slet ikke så godt, men man skulle jo tro, at der er san nok, men ikke i følge denne artikel. <br>MvH.<br>Hans Mikkelsen. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Natur forside<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vi bruger enorme mængder sand, når vi bygger alt fra byer til mobiltelefoner, og naturen kan ikke følge med vores overforbrug, siger ekspert.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>AF<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Simon Andersen Nielsen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I DAG KL. 10:48<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Vi starter den her artikel med en sætning, du formentlig ikke troede, du skulle høre i dag: Verden mangler desperat sand, og det ødelægger både naturen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og mange menneskers liv.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Sand bliver i stor stil brugt, når vi bygger ting som højhuse, veje og broer. Men sand er faktisk også en vigtig komponent i elektronik som mobiltelefoner<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og computere.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det kan virke absurd at tale om mangel på sand, når vi bor på en jordklode, som både har store ørkener, strande og havbund fyldt med sandkorn.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Problemet er, at sand ikke bare er sand, når det kommer til at bruge det i beton eller mikrochips.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ørkensand er alt for blødt og fint til at virke, mens det salte sand fra havet og strandene skal renses grundigt, før det kan bruges.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>MAN KAN GODT LAVE SAND, MEN DET ER DYRT<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det er vigtigt at få sagt, at man sagtens kan skabe mere sand i verden ved at knuse og forarbejde sten og grus, så det bliver til de fine korn, vi kender<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>fra stranden og sandkassen.Den proces koster bare penge, og derfor er det ikke en særligt attraktiv måde at skaffe sand på, når der findes naturlige depoter<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>af det på land og i floder verden over.Og så længe overforbruget dækkes fra flodbredderne og verdens strande, lider naturen overlast.Kilde: Mette Bendixen,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>adjunkt på McGill University i Montreal<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Derfor dækker vi verden over vores sandbehov ved at grave tonsvis af sand op af strande, floder og andre ferskvandsområder.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Og naturen kan ikke følge med, fortæller Mette Bendixen, som er adjunkt ved McGill University i Montreal, hvor hun forsker i den globale mangel på sand.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vi har gennem en årrække udvundet langt mere sand, end naturen producerer. Forbruget bliver hele tiden endnu mere ekstremt, fordi især byggebranchen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>tordner fremad for at følge med udviklingen verden over, siger hun og fortsætter.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Allerede nu smadrer det økosystemer i de floder, sandet kommer fra – og mange mennesker mister deres hjem, fordi flodbredder styrter sammen, når sandet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>er væk. Samtidigt mister mange i værste fald livet, fordi et voksende, illegalt marked får folk til at udvinde sand på lyssky og decideret livsfarlige<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>måder.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Gå til næste billede<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>1 / 2<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et overset problem<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Siden 1970’erne er vi blevet mere end dobbelt så mange mennesker på Jorden.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det er en voldsom udvikling på bare halvtreds år, og den store befolkningstilvækst er den altoverskyggende grund til, at behovet for de små sandkorn er<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>så massivt, fortæller Mette Bendixen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vi bliver hele tiden flere og flere mennesker, og samtidigt bliver mange lande også rigere og rigere. Resultatet er, at byer skyder frem med lynets hast,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og at de eksisterende betonjungler udvides drastisk hele tiden. Især fremadstormende giganter som Kina og Indien skal bare bruge mere og mere sand år for<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>år. Kina brugte mere sand til betonfremstilling mellem 2011 og 2014, end USA gjorde i hele 1900-tallet, siger hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Gå til næste billede<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>1 / 3<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den vestlige del af verdens forbrug af sand er ikke på samme måde eksplosivt stigende. Til gengæld har vi brugt ufattelige mængder på at bygge de enorme<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>byer og infrastrukturer, som kendetegner de industrialiserede lande.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Derfor kan det virke uretfærdigt, at lande i andre dele af verden skal trække bremsen på den udvikling, de er midt i.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Men det er nødvendigt at ændre måden, tingene bliver gjort på nu, hvis ikke konsekvenserne af at udvinde for meget sand skal løbe løbsk, understreger Mette<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Bendixen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er et meget overset problem, som desværre kommer ret langt tilbage i køen, når den politiske dagsorden skal sættes. Allerede nu er konsekvenserne<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>store, og det bliver kun værre, hvis tingene fortsætter, som de gør nu. Problemet er bare, at det er svært at råbe folk op omkring mangel på sand, når<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>vigtige emner som global opvarmning, flygtningekriser eller mangel på drikkevand helt naturligt fylder meget, siger hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>FORBUD FLERE STEDER I ASIEN OG FARLIGE SAND-MAFIAER<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Flere lande i det sydøstlige Asien har i de senere år indført forbud og restriktioner mod at udvinde sand fra bestemte floder.Det gælder blandt andet Kina,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Malaysia og Indien.I kølvandet på forbuddene er det sorte marked for sand taget til i styrke, og det fører til risikable arbejdsforhold, illegale udvindinger<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>på fredede og udsatte steder og bandelignende kriminalitet, som vi kender det fra eksempelvis narkotika.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I Indien har en decideret sand-mafia set dagens lys, og ifølge udenlandske medier fører kampen om sandet til alt fra afpresning til dødsfald.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kilde: Mette Bendixen, adjunkt på McGill University i Montreal<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vi skal grave dybt efter alternativer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et af de steder, hvor problemet måske kan løses, er ved at udvikle alternativer, som kan tage sandets plads i de mange produkter, hvor det lige nu bliver<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>brugt.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>En engelsk forsker har for eksempel arbejdet på en metode,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hvor små stykker plastikaffald kan erstatte noget af det sand, som bruges i beton.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mette Bendixen mener ikke, at plastik er et holdbart materiale at bruge, fordi de små stykker plastik kan ende med at forurene naturen, men det er den<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>helt rigtige tankegang, der ligger bag, fortæller hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er omdrejningspunktet for at løse problemet, at vi målrettet leder efter ting, vi kan gøre anderledes. Vi skal kigge på alternative materialer, som<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>kan gøre det ud for sandet, vi skal kigge på mængden af materialer, når vi bygger – og så skal vi sørge for, at det sand vi bruger, bliver udvundet under<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>forsvarlige og kontrollerede forhold, siger hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Udover at udvikle nye og bedre metoder, er der også et stort potentiale i at genbruge byggematerialer fra eksempelvis gamle bygninger.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det kræver dog, at man fra politisk side sørger for at gøre det mere attraktivt, fortæller Mette Bendixen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Lige nu er det meget dyrere at genbruge, end det er at købe nye materialer. Så længe det er på den måde, bliver det svært at overbevise de store byggefirmaer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>om, at det er en god idé at kigge mod den mere cirkulære model. Der er brug for incitamenter i en eller anden form, siger hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Artikel slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mere fra dr.dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Der er ingen beskrivelse.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Nyhedsbrevet Natur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p></div></body></html>