<META HTTP-EQUIV="Content-Type" CONTENT="text/html; charset=iso-8859-1">
<html xmlns:v="urn:schemas-microsoft-com:vml" xmlns:o="urn:schemas-microsoft-com:office:office" xmlns:w="urn:schemas-microsoft-com:office:word" xmlns:m="http://schemas.microsoft.com/office/2004/12/omml" xmlns="http://www.w3.org/TR/REC-html40"><head><meta name=Generator content="Microsoft Word 15 (filtered medium)"><style><!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{margin-top:0cm;
margin-right:0cm;
margin-bottom:8.0pt;
margin-left:0cm;
line-height:105%;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:#0563C1;
text-decoration:underline;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-priority:99;
color:#954F72;
text-decoration:underline;}
p.msonormal0, li.msonormal0, div.msonormal0
{mso-style-name:msonormal;
mso-margin-top-alt:auto;
margin-right:0cm;
mso-margin-bottom-alt:auto;
margin-left:0cm;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman",serif;}
span.EmailStyle18
{mso-style-type:personal;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
span.EmailStyle19
{mso-style-type:personal;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:#1F497D;}
span.EmailStyle20
{mso-style-type:personal;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
span.EmailStyle21
{mso-style-type:personal-reply;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:#1F497D;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
font-size:10.0pt;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
--></style><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapedefaults v:ext="edit" spidmax="1026" />
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapelayout v:ext="edit">
<o:idmap v:ext="edit" data="1" />
</o:shapelayout></xml><![endif]--></head><body lang=DA link="#0563C1" vlink="#954F72"><div class=WordSection1><p class=MsoNormal><span style='color:#1F497D'>Hejsa Brian. <br>Tja, alt det byggerig, det tager jo en masse sand. <br>Men jeg håber da også at du opfattede at alt den elektronik også kræver en hel del sand, og det tænker vi jo nok ikke lige over, <br>men ubs, hvad har vi af elektronik og dimser der kræver alt det sand også. <br>jeg kan ikke bare lige sætte en finger på, hvad der er af elektronik, men end stor del åbenbart, og det ser jo ud som om, at det er samme slags sand der bruges som i byggerigerne. <br>Men det er jo helt fin, at man er igang med genanvendelsen i byggefaget. <br>MVH.<br>Hans Mikkelsen. <o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal><span style='color:#1F497D'><br><br><o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal><span style='color:#1F497D'><o:p> </o:p></span></p><div><div style='border:none;border-top:solid #E1E1E1 1.0pt;padding:3.0pt 0cm 0cm 0cm'><p class=MsoNormal style='margin-bottom:0cm;margin-bottom:.0001pt;line-height:normal'><b><span style='mso-fareast-language:DA'>Fra:</span></b><span style='mso-fareast-language:DA'> Teknikfritid <teknikfritid-bounces@blindkom.dk> <b>På vegne af </b>brian--- via Teknikfritid<br><b>Sendt:</b> 27. juli 2021 12:18<br><b>Til:</b> teknikfritid@blindkom.dk<br><b>Cc:</b> brian@blindkom.dk<br><b>Emne:</b> Re: [Teknik og fritid] Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk<o:p></o:p></span></p></div></div><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Hejsa<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Wow ja det er jo ikke lige det første man tænker på, når man vågner om morgenen, men det er jo rigtigt.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mennesket er jo virkelig storforbruger af sand, så det klodser noget!<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Håber man finder en god måde at løse det på.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Måske skulle man også slappe en smule af, med alt det byggeri. Her i Aalborg er der næsten 6000 ledige lejligheder.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Brian<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><div><div style='border:none;border-top:solid #E1E1E1 1.0pt;padding:3.0pt 0cm 0cm 0cm'><p class=MsoNormal style='margin-bottom:0cm;margin-bottom:.0001pt;line-height:normal'><b><span lang=EN-US style='mso-fareast-language:DA'>From:</span></b><span lang=EN-US style='mso-fareast-language:DA'> Teknikfritid <teknikfritid-bounces@blindkom.dk> <b>On Behalf Of </b>Hans Mikkelsen via Teknikfritid<br><b>Sent:</b> Monday, July 26, 2021 5:06 PM<br><b>To:</b> teknikfritid@blindkom.dk<br><b>Cc:</b> Hans Mikkelsen <hansmikkelsen@stofanet.dk><br><b>Subject:</b> [Teknik og fritid] Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk<o:p></o:p></span></p></div></div><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Hej. <br>Det her er da slet ikke så godt, men man skulle jo tro, at der er san nok, men ikke i følge denne artikel. <br>MvH.<br>Hans Mikkelsen. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv | Natur | DR.Dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Natur forside<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vi bruger enorme mængder sand, når vi bygger alt fra byer til mobiltelefoner, og naturen kan ikke følge med vores overforbrug, siger ekspert.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>AF<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Simon Andersen Nielsen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I DAG KL. 10:48<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Vi starter den her artikel med en sætning, du formentlig ikke troede, du skulle høre i dag: Verden mangler desperat sand, og det ødelægger både naturen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og mange menneskers liv.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Sand bliver i stor stil brugt, når vi bygger ting som højhuse, veje og broer. Men sand er faktisk også en vigtig komponent i elektronik som mobiltelefoner<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og computere.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det kan virke absurd at tale om mangel på sand, når vi bor på en jordklode, som både har store ørkener, strande og havbund fyldt med sandkorn.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Problemet er, at sand ikke bare er sand, når det kommer til at bruge det i beton eller mikrochips.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ørkensand er alt for blødt og fint til at virke, mens det salte sand fra havet og strandene skal renses grundigt, før det kan bruges.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>MAN KAN GODT LAVE SAND, MEN DET ER DYRT<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det er vigtigt at få sagt, at man sagtens kan skabe mere sand i verden ved at knuse og forarbejde sten og grus, så det bliver til de fine korn, vi kender<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>fra stranden og sandkassen.Den proces koster bare penge, og derfor er det ikke en særligt attraktiv måde at skaffe sand på, når der findes naturlige depoter<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>af det på land og i floder verden over.Og så længe overforbruget dækkes fra flodbredderne og verdens strande, lider naturen overlast.Kilde: Mette Bendixen,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>adjunkt på McGill University i Montreal<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Derfor dækker vi verden over vores sandbehov ved at grave tonsvis af sand op af strande, floder og andre ferskvandsområder.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Og naturen kan ikke følge med, fortæller Mette Bendixen, som er adjunkt ved McGill University i Montreal, hvor hun forsker i den globale mangel på sand.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vi har gennem en årrække udvundet langt mere sand, end naturen producerer. Forbruget bliver hele tiden endnu mere ekstremt, fordi især byggebranchen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>tordner fremad for at følge med udviklingen verden over, siger hun og fortsætter.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Allerede nu smadrer det økosystemer i de floder, sandet kommer fra – og mange mennesker mister deres hjem, fordi flodbredder styrter sammen, når sandet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>er væk. Samtidigt mister mange i værste fald livet, fordi et voksende, illegalt marked får folk til at udvinde sand på lyssky og decideret livsfarlige<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>måder.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Gå til næste billede<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>1 / 2<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et overset problem<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Siden 1970’erne er vi blevet mere end dobbelt så mange mennesker på Jorden.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det er en voldsom udvikling på bare halvtreds år, og den store befolkningstilvækst er den altoverskyggende grund til, at behovet for de små sandkorn er<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>så massivt, fortæller Mette Bendixen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vi bliver hele tiden flere og flere mennesker, og samtidigt bliver mange lande også rigere og rigere. Resultatet er, at byer skyder frem med lynets hast,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og at de eksisterende betonjungler udvides drastisk hele tiden. Især fremadstormende giganter som Kina og Indien skal bare bruge mere og mere sand år for<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>år. Kina brugte mere sand til betonfremstilling mellem 2011 og 2014, end USA gjorde i hele 1900-tallet, siger hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Gå til næste billede<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>1 / 3<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den vestlige del af verdens forbrug af sand er ikke på samme måde eksplosivt stigende. Til gengæld har vi brugt ufattelige mængder på at bygge de enorme<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>byer og infrastrukturer, som kendetegner de industrialiserede lande.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Derfor kan det virke uretfærdigt, at lande i andre dele af verden skal trække bremsen på den udvikling, de er midt i.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Men det er nødvendigt at ændre måden, tingene bliver gjort på nu, hvis ikke konsekvenserne af at udvinde for meget sand skal løbe løbsk, understreger Mette<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Bendixen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er et meget overset problem, som desværre kommer ret langt tilbage i køen, når den politiske dagsorden skal sættes. Allerede nu er konsekvenserne<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>store, og det bliver kun værre, hvis tingene fortsætter, som de gør nu. Problemet er bare, at det er svært at råbe folk op omkring mangel på sand, når<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>vigtige emner som global opvarmning, flygtningekriser eller mangel på drikkevand helt naturligt fylder meget, siger hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>FORBUD FLERE STEDER I ASIEN OG FARLIGE SAND-MAFIAER<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Flere lande i det sydøstlige Asien har i de senere år indført forbud og restriktioner mod at udvinde sand fra bestemte floder.Det gælder blandt andet Kina,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Malaysia og Indien.I kølvandet på forbuddene er det sorte marked for sand taget til i styrke, og det fører til risikable arbejdsforhold, illegale udvindinger<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>på fredede og udsatte steder og bandelignende kriminalitet, som vi kender det fra eksempelvis narkotika.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I Indien har en decideret sand-mafia set dagens lys, og ifølge udenlandske medier fører kampen om sandet til alt fra afpresning til dødsfald.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kilde: Mette Bendixen, adjunkt på McGill University i Montreal<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>figur slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Vi skal grave dybt efter alternativer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et af de steder, hvor problemet måske kan løses, er ved at udvikle alternativer, som kan tage sandets plads i de mange produkter, hvor det lige nu bliver<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>brugt.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>En engelsk forsker har for eksempel arbejdet på en metode,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hvor små stykker plastikaffald kan erstatte noget af det sand, som bruges i beton.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mette Bendixen mener ikke, at plastik er et holdbart materiale at bruge, fordi de små stykker plastik kan ende med at forurene naturen, men det er den<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>helt rigtige tankegang, der ligger bag, fortæller hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er omdrejningspunktet for at løse problemet, at vi målrettet leder efter ting, vi kan gøre anderledes. Vi skal kigge på alternative materialer, som<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>kan gøre det ud for sandet, vi skal kigge på mængden af materialer, når vi bygger – og så skal vi sørge for, at det sand vi bruger, bliver udvundet under<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>forsvarlige og kontrollerede forhold, siger hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Udover at udvikle nye og bedre metoder, er der også et stort potentiale i at genbruge byggematerialer fra eksempelvis gamle bygninger.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det kræver dog, at man fra politisk side sørger for at gøre det mere attraktivt, fortæller Mette Bendixen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Lige nu er det meget dyrere at genbruge, end det er at købe nye materialer. Så længe det er på den måde, bliver det svært at overbevise de store byggefirmaer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>om, at det er en god idé at kigge mod den mere cirkulære model. Der er brug for incitamenter i en eller anden form, siger hun.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Artikel slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mere fra dr.dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Der er ingen beskrivelse.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Nyhedsbrevet Natur<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p></div></body></html>