<html xmlns:v="urn:schemas-microsoft-com:vml" xmlns:o="urn:schemas-microsoft-com:office:office" xmlns:w="urn:schemas-microsoft-com:office:word" xmlns:m="http://schemas.microsoft.com/office/2004/12/omml" xmlns="http://www.w3.org/TR/REC-html40"><head><meta http-equiv=Content-Type content="text/html; charset=iso-8859-1"><meta name=Generator content="Microsoft Word 15 (filtered medium)"><style><!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{margin-top:0cm;
margin-right:0cm;
margin-bottom:8.0pt;
margin-left:0cm;
line-height:106%;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:#0563C1;
text-decoration:underline;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-priority:99;
color:#954F72;
text-decoration:underline;}
span.EmailStyle17
{mso-style-type:personal-compose;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
--></style><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapedefaults v:ext="edit" spidmax="1026" />
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapelayout v:ext="edit">
<o:idmap v:ext="edit" data="1" />
</o:shapelayout></xml><![endif]--></head><body lang=DA link="#0563C1" vlink="#954F72"><div class=WordSection1><p class=MsoNormal>Hej. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Jeg ved ikke om det kan bruges som nogen god information. *smil* <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>MVH.<br>Hans Mikkelsen. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Sådan kan irriterende bananfluer være nøglen til bedre medicin hos mennesker | Kroppen | DR.Dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Artikel<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kroppen forside<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Sådan kan irriterende bananfluer være nøglen til bedre medicin hos mennesker <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mennesker deler mange sygdomsrelaterede gener med insektet.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe start Et hold forskere fra KU har fundet et hormon i bananfluer, som er med til at regulere stofskiftet. Det kan være et gennembrud i forhold til<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>ny diabetes medicin. (Foto: Jens Rydell © (arkivfoto) Scanpix)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et hold forskere fra KU har fundet et hormon i bananfluer, som er med til at regulere stofskiftet. Det kan være et gennembrud i forhold til ny diabetes<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>medicin. (Foto: Jens Rydell © (arkivfoto) Scanpix)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>AF<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Julie Würtz<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>9. SEP KL. 13:59 <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Når du irriteret vifter bananfluer væk fra frugtskålen, tænker du næppe over, at fluen og dig deler mere end kærligheden til pærer og bananer.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hvis vi zoomer ind på det tre millimeter lange insekt, har vi det til fælles med den lille flue, at vi deler hele 75 procent af de sygdomsrelaterede gener.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det betyder, at tre ud af fire gener, der forårsager sygdomme hos os mennesker, har tilsvarende opgaver i kroppen hos fluen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det handler om, at livet sandsynligvis kun er opstået én gang på Jorden. Det vil sige, at de gener, proteiner og processer, som styrer livet, langt hen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>ad vejen er bevaret gennem evolutionen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det fortæller Kenneth Veland Halberg. Han er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, hvor han sammen med et hold forskere netop har undersøgt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hormonelle sammenhænge mellem bananfluer og mennesker.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Her har de gjort et interessant fund, som de netop <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>har udgivet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal> i tidsskriftet Nature Communications.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>BANANFLUEN SOM FORSØGSDYR<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Forholdet mellem gener fra en bananflue og mennesker ligger så tæt på hinanden, at man ofte kan overføre en genrelateret opdagelse i fluen direkte til<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>mennesker.Tre ud af fire gener, der forårsager sygdom hos mennesker, findes også i bananfluen.Bananfluer har en kort reproduktionscyklus. Det betyder,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>at forskere kan holde øje med flere generationer af bananfluer i løbet af blot få måneder.Bananfluen har de samme typer af organer, der udfører de samme<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>opgaver som hos os mennesker, men den er grundlæggende en meget mindre kompleks organisme. Det gør det væsentligt nemmere for forskerne at afkode den komplekse<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>biologi.Kilde: <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Yourgenome.org<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hormon har flere funktioner end først antaget<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Forskerne har fokuseret på et hormon, som hedder Capa-hormonet. Normalt er hormonet kendt for at styre nyrerne i bananfluen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Men forskerne har opdaget, at hormonet også har en vigtig indflydelse på stofskiftet.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vi opdagede, at Capa-hormonet har betydning for styringen af tarmens æltefunktion. Desuden regulerer den et andet hormon, AKH. Det er fluens svar på<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>glukagon, som er et af de hormoner, der styrer sukkerstofskiftet hos mennesker.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er yderst overraskende. Capa-hormonet er traditionelt set kendt for at styre nyrerne. Vores opdagelse viser dog, at hormonets primære funktion snarere<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>er at regulere stofskiftet hos fluen, siger Kenneth Veland Halberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Når en bananflue indtager et måltid, påvirker Capa-hormonet altså først tarmenes æltefunktion til at fordøje maden. Det styrer nyrerne, så væske og giftstoffer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>bliver udskilt. Og det regulerer fluens sukkerstofskifte.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vi er nødt til at have et konstant blodsukkerniveau hele tiden. Hvis vi har et for lavt blodsukker, fungerer kroppen ikke optimalt. Hvis vi har et for<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>højt, ligesom ved diabetes og overvægt, kan det lede til hjertekarsygdomme og nyresvigt, siger Kenneth Veland Halberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ved at bruge genetiske værktøjer til at tænde og slukke cellerne i fluen, der udskiller Capa-hormonet, var det muligt for forskerne at skrue op og ned<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>for blodsukkeret i bananfluen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Når forskerne gjorde dette, døde fluen kort efter. Det understreger, hvor vigtigt Capa-hormonet er for fluens overlevelse, mener forskeren.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>HVAD ER HORMONER?<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hormoner er kemiske budbringere, der via blodet videregiver beskeder mellem forskellige organer i kroppen.Hormonelle signaler er essentielle for at koordinere<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>stort set alle processer i kroppen, og en lang række sygdomme skyldes, at der opstår forstyrrelser i denne signalering.Kilde: <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den Store Danske<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal> og <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Sundhed.dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kan forbedre personlig diabetesmedicin<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I mennesker har vi et tilsvarende hormon til Capa-hormonet, der har navnet neuromedin U.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hvis hormonet har samme indflydelse på sukkerstofskiftet hos os mennesker, som det har i bananfluen, kan det have stor betydning for udviklingen af fremtidige<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>behandlingsformer af diabetes, fortæller Kenneth Veland Halberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Hvis vi direkte kan omsætte vores viden i fluer til mennesker, har vi skabt grundlaget for udviklingen af en ny måde at behandle diabetes og andre relaterede<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>livsstilssygdomme på.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Selvom vi i dag har flere måder at behandle diabetes på, er det ifølge forskeren ikke uvæsentligt at finde endnu en metode.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I Danmark lider omkring 300.000 danskere af diabetes, mens tallet er 450 millioner på verdensplan.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Ophavet til en sygdom som for eksempel type 2 diabetes kan være forskelligt. Derfor er det også vigtigt, at vi har forskellige behandlingsmuligheder,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>lyder det fra Kenneth Veland Halberg, der nu skal til at teste forsøget på pattedyr.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Han understreger også, at fundet fortæller noget grundlæggende om, hvordan hormoner i dyr og mennesker fungerer.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vores studie understreger, at et hormon sjældent kun varetager én opgave. De udfører typisk mange forskellige opgaver i kroppen på samme tid.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er derfor vigtigt, at vi får kortlagt disse funktioner samt får udviklet en forståelse af, hvordan de forskellige hormonelle signaler samarbejder<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>om at styre vores krop i både rask og syg tilstand. Det kan lede til effektive behandlingsformer af alvorlige sygdomme. I den forbindelse spiller bananfluen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>en vigtig rolle, siger han.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>SÅDAN OPSTÅR DIABETES<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker er højere end det normale. Det forhøjede blodsukker kan i værste tilfælde være dødeligt eller give<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>alvorlige følgesygdomme, hvis det ikke bliver behandlet.Hormonerne glukagon og insulin, som produceres i bugspytkirtlen, har en afgørende rolle for regulering<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>af sukkerstofskiftet hos mennesker. Hormonerne hjælper med at opretholde et normalt blodsukker. Ved alle former for diabetes er produktionen af hormonerne<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>ustabil, så blodsukkeret ikke justeres regelmæssigt i kroppen.Kilde: Københavns Universitet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ikke-navngivet 0<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Henter beskrivelsen…<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et det sundt?<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Dårlige vaner og nye mirakelkure: Læge og forsker Maja Thiele undersøger den nyeste forskning om sygdom og sundhed.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>LYT TIL PODCASTEN<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p></div></body></html>