<META HTTP-EQUIV="Content-Type" CONTENT="text/html; charset=iso-8859-1">
<html xmlns:v="urn:schemas-microsoft-com:vml" xmlns:o="urn:schemas-microsoft-com:office:office" xmlns:w="urn:schemas-microsoft-com:office:word" xmlns:m="http://schemas.microsoft.com/office/2004/12/omml" xmlns="http://www.w3.org/TR/REC-html40"><head><meta name=Generator content="Microsoft Word 15 (filtered medium)"><style><!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{margin-top:0cm;
margin-right:0cm;
margin-bottom:8.0pt;
margin-left:0cm;
line-height:105%;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:#0563C1;
text-decoration:underline;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-priority:99;
color:#954F72;
text-decoration:underline;}
p.msonormal0, li.msonormal0, div.msonormal0
{mso-style-name:msonormal;
mso-margin-top-alt:auto;
margin-right:0cm;
mso-margin-bottom-alt:auto;
margin-left:0cm;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;}
span.EmailStyle18
{mso-style-type:personal;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
span.EmailStyle19
{mso-style-type:personal-reply;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
font-size:10.0pt;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
--></style><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapedefaults v:ext="edit" spidmax="1026" />
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapelayout v:ext="edit">
<o:idmap v:ext="edit" data="1" />
</o:shapelayout></xml><![endif]--></head><body lang=DA link="#0563C1" vlink="#954F72"><div class=WordSection1><p class=MsoNormal>Hejsa<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Jeg synes der pågår utrolig megen spændende forskning og jo mere vi finder ud af og jo mere vi undersøger jo bedre en verden må man gå ud fra, at vi kan komme til at leve i.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Men rigtig mange lovende forskningsresultater når desværre ikke videre end til opdagelsesstadiet hvor de så havner i glemmebogen i stedet for at blive til medicinske produkter.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Brian<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><div><div style='border:none;border-top:solid #E1E1E1 1.0pt;padding:3.0pt 0cm 0cm 0cm'><p class=MsoNormal style='margin-bottom:0cm;margin-bottom:.0001pt;line-height:normal'><b><span style='mso-fareast-language:DA'>From:</span></b><span style='mso-fareast-language:DA'> Teknikfritid <teknikfritid-bounces@blindkom.dk> <b>On Behalf Of </b>Hans Mikkelsen via Teknikfritid<br><b>Sent:</b> Thursday, September 16, 2021 9:15 PM<br><b>To:</b> teknikfritid@blindkom.dk<br><b>Cc:</b> Hans Mikkelsen <hansmikkelsen@stofanet.dk><br><b>Subject:</b> [Teknik og fritid] Sådan kan irriterende bananfluer være nøglen til bedre medicin hos mennesker | Kroppen | DR.Dk<o:p></o:p></span></p></div></div><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Hej. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Jeg ved ikke om det kan bruges som nogen god information. *smil* <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>MVH.<br>Hans Mikkelsen. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Sådan kan irriterende bananfluer være nøglen til bedre medicin hos mennesker | Kroppen | DR.Dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Artikel<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kroppen forside<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Sådan kan irriterende bananfluer være nøglen til bedre medicin hos mennesker <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mennesker deler mange sygdomsrelaterede gener med insektet.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe start Et hold forskere fra KU har fundet et hormon i bananfluer, som er med til at regulere stofskiftet. Det kan være et gennembrud i forhold til<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>ny diabetes medicin. (Foto: Jens Rydell © (arkivfoto) Scanpix)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et hold forskere fra KU har fundet et hormon i bananfluer, som er med til at regulere stofskiftet. Det kan være et gennembrud i forhold til ny diabetes<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>medicin. (Foto: Jens Rydell © (arkivfoto) Scanpix)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>AF<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Julie Würtz<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>9. SEP KL. 13:59 <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Når du irriteret vifter bananfluer væk fra frugtskålen, tænker du næppe over, at fluen og dig deler mere end kærligheden til pærer og bananer.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hvis vi zoomer ind på det tre millimeter lange insekt, har vi det til fælles med den lille flue, at vi deler hele 75 procent af de sygdomsrelaterede gener.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det betyder, at tre ud af fire gener, der forårsager sygdomme hos os mennesker, har tilsvarende opgaver i kroppen hos fluen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det handler om, at livet sandsynligvis kun er opstået én gang på Jorden. Det vil sige, at de gener, proteiner og processer, som styrer livet, langt hen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>ad vejen er bevaret gennem evolutionen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det fortæller Kenneth Veland Halberg. Han er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, hvor han sammen med et hold forskere netop har undersøgt<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hormonelle sammenhænge mellem bananfluer og mennesker.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Her har de gjort et interessant fund, som de netop <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>har udgivet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>i tidsskriftet Nature Communications.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>BANANFLUEN SOM FORSØGSDYR<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Forholdet mellem gener fra en bananflue og mennesker ligger så tæt på hinanden, at man ofte kan overføre en genrelateret opdagelse i fluen direkte til<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>mennesker.Tre ud af fire gener, der forårsager sygdom hos mennesker, findes også i bananfluen.Bananfluer har en kort reproduktionscyklus. Det betyder,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>at forskere kan holde øje med flere generationer af bananfluer i løbet af blot få måneder.Bananfluen har de samme typer af organer, der udfører de samme<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>opgaver som hos os mennesker, men den er grundlæggende en meget mindre kompleks organisme. Det gør det væsentligt nemmere for forskerne at afkode den komplekse<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>biologi.Kilde: <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Yourgenome.org<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hormon har flere funktioner end først antaget<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Forskerne har fokuseret på et hormon, som hedder Capa-hormonet. Normalt er hormonet kendt for at styre nyrerne i bananfluen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Men forskerne har opdaget, at hormonet også har en vigtig indflydelse på stofskiftet.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vi opdagede, at Capa-hormonet har betydning for styringen af tarmens æltefunktion. Desuden regulerer den et andet hormon, AKH. Det er fluens svar på<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>glukagon, som er et af de hormoner, der styrer sukkerstofskiftet hos mennesker.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er yderst overraskende. Capa-hormonet er traditionelt set kendt for at styre nyrerne. Vores opdagelse viser dog, at hormonets primære funktion snarere<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>er at regulere stofskiftet hos fluen, siger Kenneth Veland Halberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Når en bananflue indtager et måltid, påvirker Capa-hormonet altså først tarmenes æltefunktion til at fordøje maden. Det styrer nyrerne, så væske og giftstoffer<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>bliver udskilt. Og det regulerer fluens sukkerstofskifte.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vi er nødt til at have et konstant blodsukkerniveau hele tiden. Hvis vi har et for lavt blodsukker, fungerer kroppen ikke optimalt. Hvis vi har et for<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>højt, ligesom ved diabetes og overvægt, kan det lede til hjertekarsygdomme og nyresvigt, siger Kenneth Veland Halberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ved at bruge genetiske værktøjer til at tænde og slukke cellerne i fluen, der udskiller Capa-hormonet, var det muligt for forskerne at skrue op og ned<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>for blodsukkeret i bananfluen.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Når forskerne gjorde dette, døde fluen kort efter. Det understreger, hvor vigtigt Capa-hormonet er for fluens overlevelse, mener forskeren.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>HVAD ER HORMONER?<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hormoner er kemiske budbringere, der via blodet videregiver beskeder mellem forskellige organer i kroppen.Hormonelle signaler er essentielle for at koordinere<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>stort set alle processer i kroppen, og en lang række sygdomme skyldes, at der opstår forstyrrelser i denne signalering.Kilde: <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den Store Danske<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Sundhed.dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Kan forbedre personlig diabetesmedicin<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I mennesker har vi et tilsvarende hormon til Capa-hormonet, der har navnet neuromedin U.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hvis hormonet har samme indflydelse på sukkerstofskiftet hos os mennesker, som det har i bananfluen, kan det have stor betydning for udviklingen af fremtidige<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>behandlingsformer af diabetes, fortæller Kenneth Veland Halberg.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Hvis vi direkte kan omsætte vores viden i fluer til mennesker, har vi skabt grundlaget for udviklingen af en ny måde at behandle diabetes og andre relaterede<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>livsstilssygdomme på.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Selvom vi i dag har flere måder at behandle diabetes på, er det ifølge forskeren ikke uvæsentligt at finde endnu en metode.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I Danmark lider omkring 300.000 danskere af diabetes, mens tallet er 450 millioner på verdensplan.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Ophavet til en sygdom som for eksempel type 2 diabetes kan være forskelligt. Derfor er det også vigtigt, at vi har forskellige behandlingsmuligheder,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>lyder det fra Kenneth Veland Halberg, der nu skal til at teste forsøget på pattedyr.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Han understreger også, at fundet fortæller noget grundlæggende om, hvordan hormoner i dyr og mennesker fungerer.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Vores studie understreger, at et hormon sjældent kun varetager én opgave. De udfører typisk mange forskellige opgaver i kroppen på samme tid.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det er derfor vigtigt, at vi får kortlagt disse funktioner samt får udviklet en forståelse af, hvordan de forskellige hormonelle signaler samarbejder<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>om at styre vores krop i både rask og syg tilstand. Det kan lede til effektive behandlingsformer af alvorlige sygdomme. I den forbindelse spiller bananfluen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>en vigtig rolle, siger han.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>SÅDAN OPSTÅR DIABETES<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker er højere end det normale. Det forhøjede blodsukker kan i værste tilfælde være dødeligt eller give<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>alvorlige følgesygdomme, hvis det ikke bliver behandlet.Hormonerne glukagon og insulin, som produceres i bugspytkirtlen, har en afgørende rolle for regulering<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>af sukkerstofskiftet hos mennesker. Hormonerne hjælper med at opretholde et normalt blodsukker. Ved alle former for diabetes er produktionen af hormonerne<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>ustabil, så blodsukkeret ikke justeres regelmæssigt i kroppen.Kilde: Københavns Universitet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ikke-navngivet 0<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Henter beskrivelsen…<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et det sundt?<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Dårlige vaner og nye mirakelkure: Læge og forsker Maja Thiele undersøger den nyeste forskning om sygdom og sundhed.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>LYT TIL PODCASTEN<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p></div></body></html>