<html xmlns:v="urn:schemas-microsoft-com:vml" xmlns:o="urn:schemas-microsoft-com:office:office" xmlns:w="urn:schemas-microsoft-com:office:word" xmlns:m="http://schemas.microsoft.com/office/2004/12/omml" xmlns="http://www.w3.org/TR/REC-html40"><head><meta http-equiv=Content-Type content="text/html; charset=iso-8859-1"><meta name=Generator content="Microsoft Word 15 (filtered medium)"><style><!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{margin-top:0cm;
margin-right:0cm;
margin-bottom:8.0pt;
margin-left:0cm;
line-height:106%;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:#0563C1;
text-decoration:underline;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-priority:99;
color:#954F72;
text-decoration:underline;}
span.EmailStyle17
{mso-style-type:personal-compose;
font-family:"Calibri",sans-serif;
color:windowtext;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
font-family:"Calibri",sans-serif;
mso-fareast-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
--></style><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapedefaults v:ext="edit" spidmax="1026" />
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<o:shapelayout v:ext="edit">
<o:idmap v:ext="edit" data="1" />
</o:shapelayout></xml><![endif]--></head><body lang=DA link="#0563C1" vlink="#954F72"><div class=WordSection1><p class=MsoNormal>Hej. <br>Kan det være godt? Jeg kan ikke svare på det, men man må håbe, at det så ikke er noget der forurener. <br>MVH.<br>Hans Mikkelsen. <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Amerikanske forskere skaber et bud på fremtidens superbatteri | Teknologi | DR.Dk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Artikel<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Teknologi forside<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Amerikanske forskere skaber et bud på fremtidens superbatteri <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det nye batteri er lovende til el-biler og opbevaring af grøn energi.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe start Den nye type batteri har en større strømkapacitet og er sikrere, fordi der ikke er brandbare væsker i, som der er i batterier i dag. (Foto: DAVID<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>PARKER)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den nye type batteri har en større strømkapacitet og er sikrere, fordi der ikke er brandbare væsker i, som der er i batterier i dag. (Foto: DAVID PARKER)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>AF<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Simon Andersen Nielsen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>I DAG KL. 05:40 <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Selvom vi måske ikke tænker over det, fylder batterier virkelig meget i vores hverdag.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Små og store varianter gør det muligt for os at ringe til hinanden, køre på arbejde eller streame serier på computeren.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Teknologien bag batterier er på mange måder nået langt, men der er stadigvæk nogle bump på vejen, hvis batterier også i fremtiden skal være en central<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>del af den teknologiske udvikling.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Der er særligt to udfordringer, som forskere verden over prøver at løse: De vil have en større kapacitet (have ’plads’ til mere strøm i batteriet), og<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>de vil sænke risikoen for ulykker og brand i batterier.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>For nyligt har en <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe amerikanere muligvis knækket koden<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal> til begge dele på samme tid, fortæller Poul Norby, som er professor på DTU, hvor han forsker i batterier og energilagring.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- De har ændret på to ret grundlæggende dele af den batteriteknologi, vi bruger i dag. Umiddelbart ser de ud til at være lykkedes med noget, som næsten<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>burde være umuligt. Jeg er både overrasket og imponeret, og det kan sagtens være udgangspunktet for et sikrere og mere effektivt batteri, siger han.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>HVAD HAR FORSKERNE ÆNDRET PÅ BATTERIET? <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>De amerikanske forskere har ændret på to ting: Batteriets anode (negative elektrode) og batteriets elektrolyt.Anoden i et batteri er den del, hvor strømmen<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>kommer ind. Anoden består typisk af stoffet grafit, men forskerne har i stedet brugt silicium, fordi det er bedre til at binde de lithium-ioner, som giver<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>den elektriske ladning i batteriet.Fordi siliciummet kan optage flere ioner end grafit, bliver kapaciteten i batteriet større, og det kan blandt andet<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>give længere batteritid for telefonen eller større rækkevidde på elbilen, før de skal lades op igen.Silicium-anoder har dog det problem, at de konstant<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>udvider sig og trækker sig sammen, når lithium-ioner går ind og ud af elektroderne. Det gør batteriet ustabilt og sænker kapaciteten på længere sigt.I<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>dette tilfælde har forskerne skiftet den flydende elektrolyt ud med én i fast form, hvilket både skaber mindre risiko for brand i batteriet og holder silicium-anoden<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>i skak.På den måde har de opnået et sikrere batteri med højere kapacitet, som endda også fylder mindre.Kilde: Poul Norby, professor DTU Energi og Science<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Mere strøm og mindre ild<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>De to ændringer i batteriet bidrager med hver deres forbedring.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Materialet i batteriets anode, som er den negative pol, er skiftet ud, så stoffet grafit er røget på porten, og silicium er kommet ind i stedet for.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Silicium er bedre til at fange og opbevare de lithium-ioner, som giver batteriet en elektrisk ladning. Flere ioner betyder i bund og grund mere strøm,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>og batteriets kapacitet bliver større.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Ionerne kan ikke lide at være i den negative anode. Derfor forsøger de hele tiden at strømme over mod den positive ende af batteriet, katoden. Vejen dertil<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>går gennem batteriets elektrolyt, og den har forskerne også ændret på, fortæller Poul Norby.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Elektrolytten i det nye batteri er i fast form, og det gør batteriet meget mere sikkert. Batterier i dag har flydende elektrolytter, som skaber risiko<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>for overophedning – men det sker ikke så nemt med den faste form. På den måde har de skabt et batteri, som giver øget brandsikkerhed og kan rumme større<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>mængder strøm, siger han.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>De lithium-ion batterier, som sidder i el- og hybridbiler i dag, brænder meget kraftigt, hvis først der går ild i dem. Det skete blandt andet i <o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Sorø,<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>hvor et helt boligkvarter måtte blive inde, da en hybridbil brændte i sommer.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Billedserie liste med 2 emner<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe start Her kæmper sønderjyske brandfolk med en brændende elskraldebil. (© Brand & Redning Sønderjylland)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Her kæmper sønderjyske brandfolk med en brændende elskraldebil. (© Brand & Redning Sønderjylland)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe start Brandfolkene havde svært ved at komme ind til elbilens batteri, og ifølge indsatsleder Per Frandsen gjorde det slukningsarbejdet sværere.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>(© Brand & Redning Sønderjylland)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Brandfolkene havde svært ved at komme ind til elbilens batteri, og ifølge indsatsleder Per Frandsen gjorde det slukningsarbejdet sværere. (© Brand & Redning<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Sønderjylland)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>liste slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Gå til næste billede<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>1 / 2<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Potentiel fordel for elbiler og vindmøller<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Lige nu har den nye type batteri kun vist sit værd i et laboratorie i Californien.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Her har de dog bevist, at kapaciteten er større, mens risikoen ved at batteriet bliver varmt, er faldet betydeligt.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hvis de gode resultater fortsætter, kan batterierne blive en stor hjælp ude i den virkelige verden, fortæller Poul Norby.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det vil være helt oplagt til transport, hvis altså det kan lades og aflades hurtigt nok. Med silicium-anoder kan man enten køre længere på et batteri<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>af samme størrelse som i dag, eller man kan køre den samme distance med et mindre batteri, siger han og fortsætter:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Samtidig betyder den faste elektrolyt, at risikoen for brand i fartøjerne falder markant.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe start Det amerikanske batteri kan levere en større mængde strøm, uden at det skal gøres større og fylde mere. Derfor kan teknologien for eksempel<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>være nyttig i en elbil. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det amerikanske batteri kan levere en større mængde strøm, uden at det skal gøres større og fylde mere. Derfor kan teknologien for eksempel være nyttig<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>i en elbil. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>gruppe slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Et andet sted, hvor de amerikanske forskere håber på at anvende deres batteri i fremtiden, er til lagring af energi.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Hvis batterierne bliver lavet tilpas store, kan de gemme på overskudsstrøm fra eksempelvis vindmøller eller solceller.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Det betyder, at vi kan bruge det, når der er vindstille eller overskyet.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>Den plan kræver, at batterierne ikke bliver for dyre at producere, men det er ikke urealistisk, mener Poul Norby.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Nogle gennembrud med nye batteriteknologier skal tages med et gran salt, fordi det er resultater, som kun er opnået, fordi de har brugt ekstremt dyre<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>materialer eller testet det under absolut optimale forhold. Dette batteri virker til gengæld til at være et godt, solidt stykke arbejde, som realistisk<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>set kan fungere i stor skala i den virkelige verden, siger han og fortsætter:<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal>- Det nye batteri er dog testet under et specielt tryk, og det kan godt betyde, at der går lidt tid, før de kommer til at sidde i elbilerne.<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal>Artikel slut<o:p></o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><span style='color:black;background:white'>https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/amerikanske-forskere-skaber-et-bud-paa-fremtidens-superbatteri<o:p></o:p></span></p><p class=MsoNormal><span style='color:black;background:white'><o:p> </o:p></span></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p><p class=MsoNormal><o:p> </o:p></p></div></body></html>